Nye traditioner i hjemmet i forbindelse med Eid

Ribsskum – første og sidste gang :-)

I fredags kunne jeg slet ikke tro på, at det allerede var weekend, og det var dejligt at tænke på, at Uffe også ville være hjemme om morgenen. Kan godt mærke på mig selv, at jeg allerede har vænnet mig til at være alene om morgenen – hver aften tænker jeg dog på, hvordan det mon kommer til at gå om morgenen (lidt spændt), og om jeg nu når at aflevere Munira inden 9.30.

Det kan nemlig godt knibe nogle gange, hvis jeg ikke har lyst til at forstyrre Isak i hans søvn, og så skal man jo vente til kl. 10, fordi der er morgensamling. Fred være med det, hellere tage det stille og roligt og så aflevere hende senere.

Der ventede mig en overraskelse, da Uffe kom hjem, for han havde to bakker ribs med! En sød kollega giver engang imellem lækkerier fra haven og hjemmelavet sæbe, havde hun også givet! Men pyh ha, ribs? Jeg har aldrig rigtig lavet noget med ribs og måtte selvfølgelig gå på jagt efter gode opskrifter. Jeg havde ellers selv købt ind til pavlova (dvs. en masse sommerfrugter) og tænkte derfor, at det skulle være noget let. Efter en hurtig søgning blev det til denne opskrift på ribsskum. Nu er det ikke fordi, at jeg er helt vild med ribs, og hvis jeg skal være ærlig, var ribskum ikke helt min kop te. Tror det er den bitterhed i kernerne, jeg synes overtager smagen, men for ribselskere er det måske en god sag :-). Glæder mig til pavlovaen!

ribsskum ribs opskrift

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye traditioner i hjemmet i forbindelse med Eid