Ribsskum - første og sidste gang :-)

Tyrkisk linsesuppe (Mercimek Çorbası)

tyrkisk linsesuppe

Jeg husker tydeligt første gang, jeg skulle lave tyrkisk linsesuppe. Jeg var selvfølgelig flyttet hjemmefra og begyndte at savne mors mad. Der var lidt for langt fra København til Århus til, at jeg bare kunne tage forbi min mor, men hvor husker jeg flytningen som en stor udfordring (der ligger mange ting i det – maden blot én af dem :-)).

Pludselig følte jeg mig på bar bund, fordi jeg aldrig havde prøvet at lave nogen af de tyrkiske retter helt alene – at jeg flyttede sammen med min veninde, som også har tyrkiske rødder, gav mig nok også lidt præstationsangst ift. madlavningen, for selvfølgelig måtte jeg være god til at lave tyrkisk mad.

Min mor er så sjov, for på den ene side, ville hun jo gerne have en masse hjælp til det huslige, men på den anden side, var der jo én bestemt måde at gøre tingene på, så hvis maden skulle smage godt, så var det begrænset, hvor meget man kunne tage over. Som barn er det jo bare sjovt, at få lov til at røre rundt i gryden, men jeg husker tydeligt, hvor forbudt det var, fordi tricket var, at retten skulle simre i sin egen væske, og man måtte derfor under ingen omstændigheder løfte låget og lade dampen komme ud.  Lidt nemmere var det at få lov til “mellemtrinnene” i f.eks. brødbagning, hvor vi fik lov til at ælte løs på 10 kg dej i en kæmpe balje, men som sagt ville jeg være på bar bund, hvis jeg selv skulle bage brødet fra start til slut. Jeg har heldigvis fået lært mange gode tricks, og det ligger nok også i mig på en eller anden måde, fordi jeg har set min mor gøre det. Tilbage til linsesuppen – nok den mest udbredte suppe i tyrkiske hjem og selvom den er så simpel i opskriften, er smagen meget forskellig, når folk laver den. Egentlig laver jeg ikke efter mål, men har prøvet efter bedste evne, at transformere øjemål til rigtige mål:

2-3 spsk olie
1 løg
1 mellemstor kartoffel
1 gulerod
2 dl røde eller gule linser eller blandet
Ca. 1 L kogt vand
(hønsebouillon)
Salt
Peber

Hak løg, kartoffel og gulerod meget groft og svits det i olien. Tilsæt linserne og krydderierne og hæld det kogende vand over. Hvis du har hønsebouillon giver det ekstra smag, så tilsæt det også. Lad det koge i ca. en halv time eller til det hele er gennemkogt. Blend suppen med en håndmixer.

Nogen kan lide det tyndtflydende, andre tyktflydende, så alt efter hvad du er til, kan du bare tilsætte mere vand henholdsvis linser. Nogle tilsætter også tomatpure, når grøntsagerne skal svitses, og det gør jeg også nogle gange, når jeg savner lidt syrlighed i suppen.

Håber det er en præsentabel version af tyrkisk linsesuppe 🙂

tyrkisk linsesuppe

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener inden 10. oktober 2015, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

10 kommentarer

  • Nadia

    Jeg tilsætter altid lidt tørret mynte til suppen efter den er blevet pureret, det elsker jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Persille-elsker :D

    Fin opskrift, 🙂 men synes en af de bedste ingredienser – og som du (måske) har glemt, er persille 😀 Hak evt. nogle stænger bredbladet persille og kom det i suppen, for at give det en ekstra frisk smag.

    Og så kommer jeg også en lille bitte smule mel i for at holde suppen “sammen”. Det gør jeg efter jeg har svitset mine løg og hvidløg i olien. Og efterfulgt af en smule tomatpure, da jeg synes den helt rigtige linsesuppe skal være syrlig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak Persille-elsker :-D. Det vil jeg prøve næste gang! Jeg elsker den traditionelle måde at lave maden på, men er faktisk endnu mere vild med at eksperimentere med andre krydderurter og krydderier. Tomatpure bruger jeg også nogle gange, men som du siger, gør det det mere syrligt, og det er der nogen, der ikke kan lide.
      Tror faktisk, at vi skal have linsesuppe i aften 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej,
    Jeg er i disse år bosat i Istanbul…
    Mercimek Çorbası hører klart til en af mine favoritter fra det ‘tyrkiske køkken’ har lavet den én gang før – og skal nu i gang igen i dag… så skulle lige have opskriften frisket op…
    I stedet for tomatpuré (for syrlighed) har jeg ‘lært’ at presse lidt citron over suppen efter servering…
    Anyway… det her er bare MUMS…
    1000 tak for en YDERST simpel opskrift af det jeg vil kalde for ‘en skål af paradis’ hi hi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Martin

      Beklager mit sene svar – vi har totalt været ramt af sygdom herhjemme, og du kan tro, at din kommentar fik mig til at lave en portion linsesuppe, da jeg elsker det simple, når jeg er syg – også fordi jeg ikke orker andet :-D. Det lyder spændende med dit ophold i Istanbul! (Er altid lidt nysgerrig efter at vide hvorfor :-)). Håber det bliver os en dag :-). Mmm, du har helt ret i forhold til citron! Det foretrækker jeg da faktisk også at gøre, og det er faktisk meget normalt i Tyrkiet, at man får serveret et par skiver citron til suppen, når man får det ude.

      Vh
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] skulle komme til noget aftensmad. Jeg vidste med det samme, at jeg ville lave traditionel tyrkisk linsesuppe til dem og noget med auberginer. Jeg ELSKER auberginer, selvom jeg faktisk ikke var særlig vild […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Semiha

    Foresten- så er linsesuppe en af mine ynglinssupper og jeg synes en hver bør prøve den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ja, det var dejligt, at man bare kunne blande alt muligt “ikke-tyrkisk” i og opfinde nye retter :-). Jeg tror faktisk, at jeg kan huske den første ret vi lavede sammen første dag og hvordan vores forældre græd, da de kørte væk. Den sidder ihf. fast. Tænkt at man bare kunne stege en kyllingefilet og spise den med stegte grøntsager – så var der mad! :-). Ift. linsesuppen, vil du så ikke også sige, at opskriften “passer”? Putter du andet i?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Semiha

    :))))) Jeg kan godt huske de første gange vi skulle lave mad -men jeg huske ikke at have bemærket nogen præstationsangst. Så har du da skjult den godt 🙂 Tilgengæld kan jeg huske hvor meget vi eksperimenterede, fordi ingen kræsne var omkring :)) Der kom da også meget godt ud af det. Gode gamle dag !

    Og ja, hjemme hos mor skulle grydelågerne da i hvertfald ikke løftes – så blev maden jo ødelagt. 🙂
    Det var sjovt lige at tænke tilbage til de tider og minder.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ribsskum - første og sidste gang :-)