Trøffelkugler – genbrug kagerester!

Jeg havde glædet mig rigtig meget til dagen igår, fordi min nevø og niece fra Århus og søster og svorger fra Sverige skulle komme. Vi skulle derfor alle (også min tvillingesøsters familie) samles hos os senere på eftermiddagen, men inden da tog vi lige århusianerne en tur til Roskilde. Vi elsker at køre en tur til Roskilde en gang imellem og gå lange ture, hvor vi så selvfølgelig ender ved havnen ved vikingeskibene og så op igennem byparken til domkirken.

Hvor blev fjernbetjeningen nu af igen?

Ja, jeg ved godt, at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken, men synes altså, at det her var ret smart (måske mest Uffes ide :-)). Den fjernbetjening er blevet væk utallige gange, og det skal lige siges, at den tilhører en CD-afspiller inde på børneværelset, så det er nok ikke en så mærkelig skæbne den har.

Trifli med sommerbær i tyrkisk teglas

Jeg elsker virkelig sommeren, hvor man nærmest kan spise sig mæt i alle de lækre sommerbær. Ville bare ønske, at det var lidt billigere – især går jeg jo oftest efter danskdyrket, men hvorfor skal det være så dyrt? Anyways, nogle gange kan man så være lidt heldig at finde det på tilbud, og så går det nok op på en eller anden måde (håber jeg :-)). Vi fik i hvert fald købt en masse bær ind til pavlovaen, som altid er et hit, og så skulle de resterende bær bruges til noget andet.

Pavlova – lækker sommerdessert

Jeg troede lige, at Isaks søvnrytme var på plads, men tog helt fejl, da jeg fik sat mig på en café, for at kigge på nogle af de billeder, jeg har taget på det sidste ? og han selvfølgelig vågnede ? lige da min kaffe var færdigbrygget, og jeg var klar til at sætte mig ned. Er det kaffen, de kan dufte? :-). Det blev ikke bedre af, at WiFi ikke virkede og det meste af tiden så jeg nok meget sjov ud.

Tyrkisk linsesuppe (Mercimek Çorbası)

Jeg husker tydeligt første gang, jeg skulle lave tyrkisk linsesuppe. Jeg var selvfølgelig flyttet hjemmefra og begyndte at savne mors mad. Der var lidt for langt fra København til Århus til, at jeg bare kunne tage forbi min mor, men hvor husker jeg flytningen som en stor udfordring (der ligger mange ting i det – maden blot én af dem :-)). Pludselig følte jeg mig på bar bund, fordi jeg aldrig havde prøvet at lave nogen af de tyrkiske retter helt alene – at jeg flyttede sammen med min veninde, som også har tyrkiske rødder, gav mig nok også lidt præstationsangst ift. madlavningen, for selvfølgelig måtte jeg være god til at lave tyrkisk mad. Min mor er så sjov, for på den ene side, ville...