Lahmacun - Tyrkisk "pizza"

Fırın sütlaç – tyrkisk risdessert

Når man får 10 liter frisk mælk fra bondegården, er det, første JEG tænker: Hjemmelavet yoghurt og f?r?n sütlaç. Der var en periode, hvor jeg var gået helt amok i yoghurtlavning, og jeg lå nærmest om natten og tænkte på det, så jeg ikke kunne sove :-). Havde jeg nu ramt den rigtige konsistens og smag, og var jeg nu sikker på, at jeg ramte den rigtige temperatur? Bliver det nu til yoghurt, når jeg står op om morgenen eller bliver det ikke? Når jeg står op om morgenen og løfter grydelåget, er det lige så spændingsfyldt, som første gang – er den nu blevet til fast yoghurt? 🙂

Ja, lækkert var det, da min veninde Ayse stod ved døren på min fødselsdag med 10 liter mælk. Ser det ikke godt ud? 🙂

mælk fra bondegård

Der findes en masse gode fif til, hvordan man rammer den helt rigtige smag og konsistens af yoghurt – skal den være sur eller sød – og der skal nok komme et indlæg om det, men først vil jeg dele denne her risdessert f?r?n sütlaç, som Uffe og Munira er helt vilde med.

sütlac tyrkisk risdessert

Opskrift på f?r?n sütlaç:
1 L mælk (helst sødmælk, hvis det ikke er frisk mælk, men letmælk går også ;-))
1,5 dl grødris
2,5 dl vand
1 dl sukker
1 tsk vanilje

Kom risene i en gryde med vand og lad det koge ved svag varme, indtil der næsten ikke er mere vand. Brug en tykbundet gryde, så det ikke brænder på. Hæld mælken i og rør rundt engang imellem, indtil det koger. Tilsæt sukker og vanilje og lad det koge meget svagt, indtil det får en tykkere konsistens. Den må helst ikke blive for tyk, og jeg kan selv bedst lide den, når den er lidt flydende. Den bliver jo også tykkere i konsistensen, når den står i køleskabet.
Hæld grøden over i nogle forme, der kan tåle varme og sæt dem på en bagerist og bag dem øverst i ovnen ved 250 grader (varmluft) og grill-funktion. Overfladen skal bare få farve og det går rigtigt stærkt, så hold endelig øje!
Lad f?r?n sütlaç køle af og SPIS det eller stil det i køleskabet med noget husholdningsfilm over.

Munira elsker at spise dem, når hun kommer tidligt hjem fra børnehave, og hun skal selvfølgelig have kanel på. Det bliver lidt som kold risengrød :-).

   

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lahmacun - Tyrkisk "pizza"