Prøv noget nyt om morgenen ..

Grønkålssalat med spinat og andet godt

Er lige kommet hjem fra mødregruppesammenkomst, hvor bebserne hyggede sig, og det er så sjovt at se, hvordan de udvikler sig og begynder at interagere meget mere med hinanden :-). På vej hjem sagde jeg til én af mødrene, at nu måtte vi lige hjem og slappe lidt af, og vi kunne ikke lade være med at grine af det. Vi har jo netop hygget og slappet af, og det kunne jo i andres øre lyde som, at vi har haft det ret hårdt :-D. Nå, men i stedet for at tage mig en lur med Isak, vil jeg gerne lige dele min vitaminbombe-salat, som jeg er ved at spise resterne af fra igår.

Selvom jeg ikke er typen, der bruger dyre penge på kosttilskud og vitaminpiller, går jeg faktisk op i hvad jeg indtager – jeg foretrækker dog at få det “naturligt” via maden. Når jeg f.eks. går og føler mig træt og har lidt hovedpine, kaster jeg mig på sengen og “sover det ud”. Det er faktisk meget sjældent, at jeg tager smertestillende, da jeg bedre kan lide at give mig og kroppen tid til at hvile og “hele”. I sådanne perioder køber jeg så store poser spinat og grønkål, og da man jo aldrig kan få små poser, er det en god undskyldning for at putte det i alt – og jeg mener ALT! De sidste par dage er spinaten kommet i alle versioner af smoohie, som f.eks. lækker citron/æble/hindbær-smoothie (MED spinat), som drys over aftensmaden og selvfølgelig en masse salat! :-).

Nedenfor er lidt inspiration til en rigtig god jern og vitaminrig salat. For at det skal smage af noget og godt, SKAL man selvfølgelig lave en “marinade”/dressing til:

“Dressing”
1 spsk olie
1 spsk citronsaft
1 spsk granatæblesaft (SÅ lækkert med den søde/syrlige smag. Kan købes hos “grønthandlerbutikker”, og det er et tyrkisk mærke, jeg bruger. På tyrkisk hedder det nar ek?isi)

Grøntsager
Et blad grønkål
En håndfuld friske spinatblade
3-4 buketter broccoli

Pynt: Granatæble, solsikkerkerne og blåbær.
Hak grønkål og broccoli meget fint. Spinatbladene hakkes bare groft. Bland marinaden sammen og bland det hele godt sammen. Drys solsikkekerne, granatæble”kerner” og blåbær over.

grønkålssalat spinat

Når man skal spise noget, der er lidt hårdt –  som grønkål jo er, er jeg mest til en god portion dressing, men man kan jo selvfølgelig undvære det, hvis man ikke er til det. Jeg spiser bare meget mere, da det smager vildt godt – især med granatæblesaften. Så ved man, at kroppen i hvert fald ikke kommer til at mangle K-vitamin, folat, C-vitamin og kalium – og fra grønkålen en masse A-vitamin, E-vitamin, B3-vitamin, calcium og JERN ;-).

Mmm.. saften i bunden gemmer jeg lige til Munira, for hun er nemlig vild med alt salatsaft 😀

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prøv noget nyt om morgenen ..