Marokkansk hammam på Frederiksberg kurbad - lækker lækker oplevelse!

Lav de lækre populære dadelkugler med færdigkøbt dadelmos :-)

Bare rolig, de her dadelkugler eller raw “brownie”-dej er selvfølgelig ikke en ny opfindelse, meen der er lige noget, jeg gerne vil dele med jer! 😉 Hvis du er en af dem, som elsker denne her rå brownie-dej, men synes at det er bøvlet at skulle pille stenene ud af dadlerne, så vil jeg da gerne være med til at gøre livet lidt nemmere for dig :-D. Man kan nemlig købe en hel pakke færdigmoste dadler i en “araber”-grønthandler (hvad skal vi kalde dem? :-S:-)). Der er dog fordele og ulemper og vær opmærksom på, hvilket mærke du vælger.

Jeg er ved at komme mig over hammam-oplevelsen og skal lige have skrevet en mail til dem for at høre, hvornår de har tænkt sig at gentage det :-D. Jeg har ikke nænnet at bruge creme på mit ansigt efter at have gennemgået den dybderens i lørdags, så lige nu går jeg bare og smører lidt kokosolie på, og så må vi se, hvordan det går :-D. Jeg vil faktisk meget gerne have købt noget arganolie, som også skulle være rigtig godt. Back to dadler 🙂

En af mine små missioner herinde er jo også, at åbne lidt op for hvad der gemmer sig i den “anden verden”, og man kan jo lige så godt udnytte de spændende produkter, der bliver solgt rundt omkring og prøve noget nyt.

lækre dadelkugler mos

Dadelkugler er jo blevet et hit, og man ser dem her og der. Jeg er selv vild med de store saftige dadler, som også hedder madjoul-dadler. Vil du i øvrigt købe nogle gode, ved jeg at Exotic Mix i Torvehallerne lige har fået de bedste! Baha, som er medejer af biksen er en meget flink gut og send endelig en hilsen fra mig, hvis du smutter forbi hans bod!

Nå, men det er ikke i hans butik, du finder dadelmosen, men i de “etniske” grønthandlere – i hvert fald Istanbul Bazar på Frederikssundvej på Nørrebro lige ved krydset på Nørrebrogade. Her er der lidt forskellige mærker, og jeg vil klart anbefale denne her pakke, som både er meget blød (du kan mærke med fingrene, du skal kunne trykke i det), og som er fri for små sukkerkrystaller, som jeg har oplevet andre mærker indeholder:

lækre dadelkugler dadelmos

Det var faktisk min veninde, som også er begyndt at blogge, der introducerede mig til det. Hun er også en meget kreativ type og eksperimenterer meget med forskellige spændende nye produkter. Hun blogger i øvrigt om deres eventyr i Amman i Jordan på www.opendoorsanddifferentspices.dk – meget spændende, så tag endelig et kig forbi bloggen 😉

Sådan en hel pakke Boustan dadelmos på 1 kg koster 25 kr., og så længe man opbevarer det i en tætlukket pose, kan pakken holde sig i længere tid.

Du skal lige være opmærksom på, at dadlerne sikkert har gennemgået en forarbejdningsproces i forhold til udtagning af stenene og videre bearbejdning, men det står intet om det på pakningen. Jeg har prøvet at søge på google, og jeg kan ikke rigtigt finde noget om det, men mon ikke det er en fredelig proces, de har været igennem? Der står på pakningen, at det er 100% naturlige, og man kan forestille sig, at det høje sukkerindhold i dadler også virker konserverende i sig selv, og at de derfor kan holde sig “friske” i lang tid.
lækre dadelkugler mos

Så til opskriften! Jeg har lavet en hurtig opskrift med dadelmosen og synes, den er toplækker :-D:

Ingredienser
250 g færdigkøbt dadelmos
50 g kakaopulver (5 store spiseske)
80 g kokosolie (lidt mindre kan også gøre det :-))
2 spsk vand
½ tsk salt

Blend alle ingredienserne i en minihakker og smag til med eventuel mere kakao.

For at gøre trilningen nemmere kan du lige putte “raw brownie”en i køleskabet i 20 min. Hvis du vil gøre det endnu nemmere, kan du også bare rulle nogle små lange pølser, trille det i kokos, nødder eller frysetørret hindbær og så bare skære dem i små stykker (indlæg kommer).
lækre dadelkugler mos

dadelkugle lækre mos

 

   

4 kommentarer

  • Eda

    Jeg lavede dem igår. De er super llækre. Puttede dog også hakket nødder og mandler i som ekstra tilføjelse 🙂
    Haps!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Det er jeg rigtig glad for at høre! Det er smart med det dadelmos :-D. Mmm og ja, nødder gør det kun bedre! Jeg skal faktisk lave dem igen imorgen :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maryam Khan

    Mmmm det ser lækkert ud 🙂 jeg havde nær glemt den pakke! Havde ikke lige tænkt at man kunne bruge den til den slags 🙂 Har du lavet raw brownies med den?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tak Maryam 🙂 Når du siger raw brownie, er det vel bare med nødder og så forme det som en flad kage? For ja, så har jeg prøvet det. Tænker du på at konsistensen skal være anderledes eller?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkansk hammam på Frederiksberg kurbad - lækker lækker oplevelse!