Godnat - jeg vil ikke være alene om denne..

Smart hvidløgsriver, dumheder og PerkerDansk!

Inden vi river noget hvidløg, vil jeg lige rive mig selv i tørklædet for hvor lykkelig, jeg var over jeres interesse for Bentes indlæg. Jeg glemte helt at skrive, at hun i virkeligheden hedder noget andet, men jeg følte ikke, at jeg kunne være bekendt at skrive hendes rigtige navn. Jeg har i øvrigt tænkt mig at besøge hende, men vil lige først høre, om hun stadig er på sygehuset. Nu vil jeg jo helst være åben omkring tingene, så jeg sendte faktisk også indlægget til afdelingen – lad os se om de skriver noget… TÆNK hvis det kunne sætte nogle tanker i gang hos dem :-D.
Isak er begyndt ikke at sove i så lang tid ad gangen, og det betyder naturligvis, at jeg er koblet næsten helt fra de sociale medier om dagen (okay altså, sådan meget). Jeg ved ikke lige, hvad han har gang i, men når han kommer i seng ved 21-22-tiden, er det heller ikke meget tid, der er til bloggeriet :-).
Vi var lige et smut forbi Aarhus i weekenden for at køre svigermor hjem, og det var en meget kort tur, men hvor er det dog dejligt at tage afsted i så kort tid! Det betyder nemlig NÆSTEN ingen pakning af kuffert, yep – jeg satsede på at intet kom i nærheden af mit tøj (stod næsten klar med et karatetrick fra teenageårene) og havde forberedt mig på pletfjerning med vådservietter, HVIS jeg skulle være for langsom på aftrækkeren :-D. Og tænk at slippe for pakke en stor kuffert ud, da vi kom hjem! En lille taske med Isaks og Muniras tøj, og det var sørme dét! Længe leve vores svømmetaske, som bruges til alt muligt andet! 🙂
Ej, jeg fortrød lidt, at jeg var mopset næsten hele turen derhen, men når jeg tænker over det, kan jeg næsten boble af den irritation, jeg følte hele turen. Uffe havde jo sørget for at sætte begge autostole bagi, og det var da også min ide at lade svigermor sidde foran, så hun havde en så komfortabel rejse som muligt, men hvad vi begge ikke helt havde tænkt på, var at den nye autostol, Isak er gået over til, er større! :-S. Jeg vidste ikke om jeg skulle blive glad eller gal på Uffe over at han kunne tro, at jeg kunne være på så lidt plads – da især ikke, når jeg har gået og snakket om at jeg har taget på! Nå, men hele turen sad jeg så uden at kunne læne mig tilbage, og nu har jeg endnu en god grund til at få booket noget massagetid på mit arbejde :-D.
Det var selvfølgelig sulten, der gjorde det hele en ekstra tand uudholdeligt, men da min mor ringede og sagde, at hun var igang med pizza, var min dag reddet! Mmm, og dagen efter var vi inviteret på en restaurant på Viby torv, som var åbnet i sommer – Restaurant Today. Må ærligt indrømme at jeg er lidt ligeglad med maden, bare der er gode faciliteter for børn, når man er en så stor familie :-D. Det er jo det klassiske tyrkisk grill-mad, og som københavner er man jo lidt kræsen, da man er lidt mere fremme her end i Århus. Fred være med det – Today Special-menuen var udmærket. Måske de skulle investere i flere højstole for børn :-D. Og selvfølgelig skulle vi høre på min mor, som syntes at det var synd at give så mange penge til restaurant-besøg, når man kan få jeg-ved-ikke-hvor-mange-kilo-kasser-kylling (den hører man altid :-D).

Jamen dog, det var hvidløg – jeg vil jo så gerne give nogle gode tips. Jeg har været så glad for denne gave, vi fik af svigermor. Den er fra Den Gamle By (selvfølgelig i Århus :-D) og i en så fin farve – meget pænere end dem, du kan se på siden, så lidt reklame gør jeg lige for hende Lissa Ladefoged, der laver dem :-). Jeg er virkelig glad for den og mest fordi den pynter så fint – virkelig enkel og supersmart og typisk mig at tænke, at jeg selv burde have opfundet den 🙂 – hvis jeg bare lige kunne få taget forbi keramik-værkstedet på Toftegårds Plads. Jeg kan mærke det – det MÅ ske snart! :-D.

Nu vil vi sætte os til at se sidste afsnit af PerkerDansk – SE den! Haha, hvor gik det op for mig, at jeg selv har gået med fordomme om andre etniske minoriteter. Florentina er SÅ sjov! Elsker at hun på et tidspunkt bruger næsten hele tiden på at rette batman-kappen (tørklædet) til, og hun er så ærlig om alt! Det er de andre også, men kender I ikke det med, at der er nogle ting, man bare ikke siger af høflighed? Jeg tager selv tit hensyn til folk, og i nogle tilfælde siger jeg nok mest det, jeg ved en person VIL høre, og det er da ikke uærligt, men måske lidt situationsfornemmelse? ;-). Men virkelig FEDT program om en masse forskellige etniske minoriteter, og det bør være obligatorisk at se det!

hvidløg hvidløgsriver Lissa

hvidløg hvidløgsriver Lissa Ladefjoged

hvidløgspresser hvidløgsriver
hvidløgsriver hvidløgspresser

hvidløgspresser hvidløgsriver

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godnat - jeg vil ikke være alene om denne..