Bogkasser til opbevaring af legetøj til børnenes værelse

Smil, Else, jeg er hos dig!

smil-else

Jeg havde lige afleveret Munira i børnehaven. Med Isak i barnevognen, solen blændende, og klar til at sætte kursen hjemad, tænker jeg: Er det idag, jeg skal gøre det? Jeg starter med at gå. Jeg har tænkt på det længe, gået forbi flere gange, men ikke hidtil kunnet tage skridtet. Det var altid nemmere bare at gå forbi. Men samvittigheden – den holder ikke op med at plage. Min barsel slutter snart, og hvis snak ikke skal være tom snak, måtte jeg gøre det!

Jeg stod foran den store bygning – solen skinnede stadig og en stemme i mig prøvede at overtale mig til at gå videre. Bare gå mod Spinderiet, nyde vejret, nyde en rolig Isak og slippe for at se virkeligheden – slippe for at virkeliggøre de tanker og forestillinger, jeg har haft om stedet. Nu stod jeg dér. Skulle jeg bare gå ind? Måtte man? Skulle jeg have aftalt noget? Så er det jo, at det aldrig bliver til noget, for jeg er ikke helt til aftaler, ikke når jeg er på barsel.

Den anden stemme i mig sagde, at jeg bare skulle tage skridtet, sådan bogstaveligt talt. Jeg gjorde det. Jeg TOG et skridt, og befandt mig pludselig indenfor – inde på gangen. Jeg prøvede at lugte mig frem til den lugt, folk taler om. Hele følelsesregistret var skruet op. Alle fordomme klar til at blive brudt eller bekræftet. Jeg kunne ikke lugte noget. Folk kiggede på mig, men sagde ikke noget. Jeg vidste faktisk heller ikke helt, hvad jeg skulle sige. “Jeg kigger bare lidt”. Barnevognen trillede, Isak stirrende på vægge og de rum vi gik forbi – prøvede at tænke på ord, sætninger jeg ville sige, hvis nogen spurgte “Hvad vil du?”. Jeg kunne se ind til køkkenet ved siden af det store rum, som mindede om en kantine. Store gryder, små emballager, rugbrødsmadder i folie. Kunne ikke finde ud af, om det var positivt eller negativt. Som om jeg havde indstillet mig selv på, at jeg skulle få bekræftet en masse fordomme. Industrimad kunne jeg ikke kalde det, men en følelse at noget industrielt.

Jeg gik efter skiltet “Administration” og pludselig stod hun der! Én jeg nok var nødt til at sige noget til. Jeg kunne se det i hendes blik: “Hvad kan jeg hjælpe med?”. Var det normalt? Ville det være mærkeligt at sige, at jeg bare var gået ind for at se, hvordan mit fremtidige hjem ser ud? Hvordan I behandler mig? Hvad der venter mig? Hun skulle til et møde og havde travlt, så det blev kort. Jeg sagde, at jeg havde en ide. En ide, som måske kunne skabe noget livsglæde. Hun var åben.

Jeg gik videre til den andel side af bygningen, hvor flere var samlet. Jeg tog Isak op, satte ham fri på gulvet. Lidt ligesom, når man giver slip på fuglen og den tager kurs mod friheden. Gulvet, der var klar til blive kravlet på, gulvet der var fuld af udfordringer og spænding – gulvet, som han måske kommer til at træde på igen om 70 år. Ikke med samme energi, som han har nu – ikke med samme gejst, som han besidder nu – ikke med mor, men alene.
Efter få minutter gik det op for mig, at jeg ikke burde være så pessimistisk. Mens jeg var faldet i snak med en ansat, som var begejstret for min ide om at man kunne have en legestue på plejehjemmet, og mødre på barsel kunne mødes og hygge sammen med de ældre, gav synet af Isak mig en klump i halsen. Han havde selvfølgelig ikke fået lov til at kravle rundt på gulvet i særlig lang tid.

Nej, han var blevet samlet op af Else, som stod klar til at omfavne og blive omfavnet, smile og blive smilet til, give kærlighed og få kærlighed, mens alle andre nærmest stod i kø. Øjnene på de ældre sagde det hele.

Selvfølgelig skal Isak ikke sidde alene på plejehjemmet og mærke gulvet alene, når han bliver gammel. Ligesom han selv kom denne dag og spredte glæde, charmerede sig ind på alle i lokalet, skabte livsglæde og tændte et glimt i øjnene på Else, så skulle der jo nok også komme en lille Else, når han en dag sidder på plejehjemmet og bliver gammel.

Kryds fingre for at min ide bliver til noget 🙂 Mon ikke der er nogen, der er interesseret i, at de ældre mærker ensomheden mindre? Mon ikke der er nogen, der er interesseret i at give de ældre et gratis glimt tilbage i deres øjne?

plejehjem 1

plejehjem 2

Du kan følge mig på Instagram og se flere billeder: @2verdener
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin’ her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen 😉

   

14 kommentarer

  • Amanda

    Ville ønske der var en “synes godt om” knap ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Det her er meget bedre, tak!:-). Hvis du absolut VIL trykke på en “synes godt om”-knap, er jeg også på facebook, som 2verdener.dk :-D;-). 1000 tak for din søde kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    FANTASTISK ide!!! Blev det til noget? Og hvordan tog de andre det i mødregruppen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      TAK Line! Altid dejligt at høre andres mening om det :-). Jeg havde faktisk ikke tænkt, at det kun skulle være for min egen mødregruppe. Ideen er at det skal være åbent for alle – ligesom når mødre tager på legestuer rundt omkring på kulturhuse – fast én eller to gange om ugen. Jeg skal holde møde med én fra plejecentret på mandag for at snakke om mulighederne. Jeg håber virkelig, at der kommer noget ud af det snart.

      Der er lidt tekniske problemer på siden, og du modtager sikkert ikke en mail fra mig, om at du har modtaget dette svar. Håber at du kigger herind igen, og ser at jeg har svaret dig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esra

    Test

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Henriksen

    Hvor er det en fantastisk ide!
    Min søns vuggestue er hver mandag besøgsvenner på et plejehjem, til stor glæde og gavn for ALLE parter, og som mor bliver jeg så stolt over at mit barn er med til at glæde den ældre generation.
    Jeg er pt selv på barsel og bor i Valby og vil med glæde gøre dig selskab når dit projekt starter op – eller før, hvis det er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tak kære Pia!
      Hvor er det dejligt at få så meget positiv respons – jeg håber SÅ meget at det lykkes, og lover at jeg bliver ved ;-). Jeg har hørt lidt om den ordning, du nævner, og det lyder også rigtig godt – især hvis de virkelig gør det fast en gang ugentlig! Fedt! Jeg havde nemlig hørt om, at det med tiden falder til jorden.
      Jeg siger til, når det hele er faldet på plads – har ikke lyst til at skrive “hvis” :-).
      Tak for din kommentar Pia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arzu

    super god ide. Jeg håber det lykkedes. Det er så fantastisk at se glæden i de ældre øjne. Vi er nogle stykker der har lavet et arrangementet juleaften. Spist med dem og givet bitte små symbolske gaver- det var succes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tak Arzu! Det håber jeg virkelig også – vi må se :-). Jeg glemmer virkelig ikke, hvordan øjnene på de ældre i lokalet lyste op. Hvor lyder det godt med juleaftens-event. Åh, der er så mange ting, man kunne. Københavns Kommune skulle ansætte mig, så vil de ældre få det meget bedre :-D.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eda

    Tusind tak for et fantastik indlæg Esra. Jeg blev så berørt, da jeg læste det. Det er det mindste vi kan gøre for de ældre. Jeg håber virkelig at ideen kan realiseres. Spændende 🙂
    Nu får jeg lyst til at gå på barsel,så jeg kan joine gruppen 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak for opbakningen Eda. Er igang med en “projektbeskrivelse” – det er næsten som at være på arbejde hehe. Håber virkelig at det bliver til noget, og kom du bare igang med 3. barn 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne S.

    Åhh Esra sikke en fantastisk idé…. havde slet ikke set at det var der dit indlæg var på vej hen, så var jeg nok stoppet. Fordi det ikke lige er i dag min dagsorden og fulde kalender har plads til tårer, men skønt, befriende og livsbekræftende – TAK <3

    Håber af hjertet at din ide bliver ført ud i livet og kan spredes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ej, hvor er du sød Anne! Jeg skulle måske have lavet en advarsel i starten, beklager :-). Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor det ikke allerede findes. Jeg skal forbi igen imorgen – håååber virkelig, at det bliver til noget.
      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogkasser til opbevaring af legetøj til børnenes værelse