Solen er så rød mor, og havet er så sort

https://www.youtube.com/watch?v=CJNEl5Up__k

Nogle gange tænker jeg, om jeg virkelig er mærkelig, eller om jeg bare er lidt for optimistisk. Der er jo ingen tvivl om, at jeg måske har en tendens til at gøre nogle ting, som mange tænker på at gøre, ideer de får, men som de aldrig rigtig kommer videre med, fordi det kan virke uoverskueligt. Tro mig, sådan har jeg det også mange gange, men når jeg så lige vælger at tage et skridt og kan mærke, at andre så hjælper mig videre med skridtene, så tænker jeg, at jeg bare må skridte videre.
Det er lige præcist dét, der skete, da jeg fik ideen om at omskrive den følelsesladede børnesang “Solen er så rød, mor”. Jeg elsker den sang, og måske husker du mit tidligere indlæg om mit første bekendtskab med sangen, hvor du også kan høre den originale version. Et barns ord er altid vise og skaber eftertanker. Og jeg tænkte, at hvis vores børn kan spørge os om, hvorfor det bliver “nat med kold og bitter vind”, og vi alle kan elske sangen, så kunne det måske sætte tingene i perspektiv, hvis jeg skrev teksten om til, hvad et flygtningebarn ville have spurgt mor om. Jeg ændrede kun få steder i teksten, for børn er børn, de er ens – kun deres situation er forskellig, og meget af sangteksten er uændret. Jeg gjorde det i håb om at, folk måske ville kunne mærke de her følelser, et flygtningebarn måtte have, når det er på vej væk, på flugten – ikke i den varme seng, hvor det ligger trygt i mors arme, men på havet – ude i det sorte på vej væk.

Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg håbet, at sangen nåede ud til mange flere. Det er ikke nemt, når man skal poste noget på Facebook, og jeg havde selvfølgelig gjort mig en del overvejelser, inden jeg postede den.

Skulle jeg uploade videoen på Facebook eller på Youtube? Facebook foretrækker jo, at man bruger deres eget system til det, og videoer fra Youtube bliver vist nedprioriteret.

Skulle jeg slå videoen op på min private profil eller 2verdener.dk’s FB-side? Jeg har en ide om, at det er sværere at komme ud igennem en “virksomhedsprofil”, da ens opslag kun bliver vist til 1/10 af ens følgere. Jeg valgte dog 2 verdener.dk, fordi det er her videoen hører til.

Så tænker man jo også på om det er det rigtige tidspunkt at poste et flygtninge-relateret emne  nu. Er det ikke skræmmende? Det er, som om folk kun interesserer sig for noget bestemt og er i humør til at gøre noget ved det, når der i forvejen er et fokus. Jeg er sikker på, at hvis videoen blev delt samme dag, som de flygtningebørn druknede, havde det en helt anden effekt. Folk går videre. Den ene agenda tager den anden. Vi har ikke tid til blive ved med at vise interesse for noget, som er sket flere dagen siden. Så kom Movia-sagen jo, og det er, som om at man ikke må tage fokus fra dét – at man er nødt til at få løst den sag, før man går tilbage til det gamle. Jeg ved det ikke. Facebook er jo også bare mærkelig. Jeg skrev faktisk til flere, som er interesseret i flygtninge-debatten af de mere kendte navne, men næsten ingen har svaret. Jeg synes altså, at det er lidt mærkeligt. Anyways, ingen tvivl om at sangen er god, og jeg er så glad for at det hele lykkedes :-).

Derfor tusind tak for alle jeres pæne ord om sangen. Der var endda én, der bad om teksten, fordi de ville synge den til morgensang! Hvor er det fedt. Og 72 delinger er jo heller ikke så ringe endda :-D.

Jeg har oploadet videoen på Youtube, så jeg kan smække den op her, og du kan lytte til den igen, hvis du ikke allerede har gjort det. Det var i øvrigt min kollega Marianne Schmidt, jeg fik til at synge sangen.

Jeg skrev på Facebook: