Lad bremsen på barnevognen være i stykker

Lyder det farligt? Der har været alt for mange ting i forbindelse med legestuen på plejecentret, og ja, jeg har jo ligesom også et arbejde, jeg lige skal få styr på, og det har jeg nu – tror jeg. Jeg var i hvert fald inde og snakke med chefen og skal tilbage på arbejde d. 10. august. Og lige nu er jeg tilbage ved tasterne og vil rigtig gerne dele en oplevelse.

Det er faktisk ikke så farligt, når bremsen på barnevognen ikke virker – i hvert fald ikke altid. Der var ingen, der tog skade, tværtimod. Det gjorde et indtryk på mig, og jeg havde lyst til at råbe højt, at alle bare skulle lade som om bremsen på barnevognen ikke virker – for det er måske det, vi har brug for nogle gange.

Jeg sad i bussen på vej til byen sammen med Isak. Jeg frygter det tit med de busser, for er der nu plads til barnevognen? Heldigvis havde jeg ingen aftaler, så jeg tog det med ro, og jeg kom da også med den første bus, for der var HELDIGVIS ikke andre mødre med barnevogne :-). Så kom det busstoppested, hvor en mor steg på bussen med en barnevogn! Ja, den mor, den barnevogn og den baby kommer jeg aldrig til at glemme. Det kan være ligemeget – du var en Emmaljunga, og det vigtigste var, at der var noget galt med dig! Ja, din ejer, moren, nærmede sig mig pludseligt, lænede sig hen over mig, og jeg tænkte, åh nej, har jeg gjort noget? Indrøm det nu, der er da ingen i en bus, der bare kommer helt tæt på dig og siger “hej”. Hun begyndte at sige noget, ja hun talte til mig: “Undskyld, bremsen på min barnevogn virker ikke, så vil du være sød lige at holde den, så jeg kan gå op til chaufføren og vise min billet?”. Jeg smilede og nikkede, og da hun kom tilbage, begyndte vi naturligvis at snakke sammen. Om hvad? Selvfølgelig om den forbistrede bremse på barnevognen og om alt muligt. Jeg fik dit navn, Silja, ja den lille pige i barnevognen med en bremse, der ikke virker.

Jeg hoppede af bussen, og kunne ikke lade være med at smile. En åndssvag bremse havde fået liv i bussen, fået to mennesker til at snakke sammen, og havde givet navnet Silja en mening. Jeg ved ikke om du tænkte det samme, Siljas mor, men hvor håber jeg, at du ikke har fået repareret den bremse :-).

Jeg tænker tit over hvor umenneskelige vi er, når vi stiger på en bus. Stilhed og stirren. Heldigvis formår jeg at få nogle smil frem, især når jeg har min Isak med mig, og han charmerer sig ind på folk, men hvor er det bare mærkeligt at tænke på, at man bare sidder – en masse skæbner samlet sammen, så forskellige og specielle. Jeg har altid haft det mærkeligt, når jeg sidder foran én i en bus. Jeg tænker: Jeg ved jo, at jeg selv er et menneske med en historie, og tit tænker vi ikke over, at den vi sidder overfor på samme måde har en historie og ér noget. Nej, det er som om, dét bare er én, der sidder over for os – vi er hovedpersonen, og de er bipersonerne – måske ikke engang bi-, men ingenpersoner, og vi selv ér den vigtige, den vigtigste. Og jeg tænker tit, om personen over for mig, tænker det samme om mig, eller er det bare mig? :-).

Det er bare utroligt, hvor meget vores børn kan være midlet til noget, til en snak, til et smil, til et forhold. Og det er måske, hvad vi nogle gange har brug for at gøre – at være barnet.

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener inden 10. oktober 2015, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

   

2 kommentarer

  • Nadine

    Hej Esra
    Tak for din blog – elsker den!

    Jeg har tænkt på nogle ting her på det sidste:

    1) hvilket stjernetegn er du? 😀
    Du minder nemlig meget om mig selv og ville være sjovt at høre det

    2) er det muligt, at du kan fortælle lidt mere om Uffe og dig? Altså fra hvordan i mødte hinanden og til i blev gift. Og omverdenens reaktioner herpå. Det kan måske være en hjælp til andre også kan tage “chancen” :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Nadine
      Det er jeg rigtig glad for at høre – tusind tak – spændende spørgsmål 🙂

      1) Jeg er løve, har fødselsdag i august. Det er altid sjovt at læse om stjernetegn, men det er nu ikke fordi, at jeg går så meget op i det :-D. Er spændt på at høre om vi har samme stjernetegn 🙂

      2) Jeg har faktisk fået nogle mails vedrørende dette emne, og det er en laaang historie. Jeg har tænkt, at jeg vil lave en et indlæg en dag, men jeg kan jo ikke love dig, at det kommer nu her. Vi har gået i klasse sammen i gymnasiet, og derfra startede vores eventyr med masse af kampe mod omverdenen. Jeg vil rigtig gerne skrive til dig privat, hvis jeg kan hjælpe dig, for jeg har klart en masse råd og erfaringer, jeg kan dele ud af. Skriv endelig til esra@2verdener.dk, så kan vi skrives ved derfra ;-).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor blev legestuen på plejecentret til virkelighed? Lyt med i Radio24syv, hvor jeg fortæller om "fra tanke til handling"