Alt det smukkeste gør ondt - det må du da kende :-)

Alt hvad jeg hader, som ikke helt passer :-D

I morges (haha det var i tirsdags, jeg begyndte på indlægget!) var jeg igen sent på den, og nej, det er ikke helt min egen skyld, og et eller andet sted har jeg det lidt fint med, at vuggestuen gerne vil have, at jeg afleverer Isak sent, så de har bedre tid til at tage sig af ham, og jeg kan tage det stille og roligt :-D. Nu vil jeg dog mene, at han er indkørt, og jeg skal i hvert fald ikke stå med aflevering af to børn mere! Ahmen jeg var ved at blive sindsyg i mandags, da jeg både skulle aflevere to børn og have kage med på arbejde. Vi får desværre kun kage hver anden dag på arbejde, og jeg ville lige bryde den alt for sunde stil, de kører, så selvfølgelig skulle de da have min 30 års fødselsdagskage. Jeg ved seriøst ikke, hvorfor jeg ikke havde tænkt så langt, men jeg kan næsten sige, at med to børn og to kager, ergo ingen frie arme til hverken at låse lejlighed, holde Isak i kort snor eller låse bildøren op, så var den morgen noget af et helvede. OG nej! Jeg tager selvfølgelig normalt ikke bilen på arbejde! Da jeg endelig havde kæmpet mig frem til arbejde med sved på panden og tørklædet, fik Uffe en klar SMS, hvor jeg skrev: JEG skal ALDRIG mere aflevere børnene om morgenen :-D. Ja, så meget kan man jo påstå, og dagen efter endte jeg så med børnene igen. MEN nu prøver vi at vende om på det hele. Jeg står tidligt op og smutter afsted og slipper for alt det morgenræs, for jeg kan simpelthen ikke klare at gå igennem det i denne her varme, og det fungerer bare bedre for mig at møde tidligt og fyre den af, inden alt for mange er mødt på arbejde :-D.

Godt så, det hele kom fra de her morgen-irritations-ting, og jeg tænkte, at jeg gerne vil lave et indlæg om noget af det, der fik mig til at starte med at blogge!! Inden jeg gik på barsel med Isak, cyklede jeg HVER morgen til arbejde igennem smukke København. Livlige Dybbølsbro, irriterende buspassagerer ved DGI-byen, skønne Tivoli på min venstre hånd, kanalen, Christiansborg på min højre hånd, Knippelsbroen og den åndssvage lysregulering, som ingen holder sig til, og så smukke Strandgade med de blandede folk – Nordea-medarbejdere i jakkesæt ved krydset lige efter Knippelsbro, finklædte cyklister tilhørende Udenrigsministeriet og turisterne på Christianshavn. Højgravid cyklede jeg igennem København med den mange gange irriterende trafik men smukke steder. Hvad jeg hver morgen undrede mig over var, om alle de andre cyklister tænkte på samme måde som jeg, bemærkede alle de her ting – eller cyklede de bare – uden at lægge mærke til noget. Med det eneste i hovedet: Jeg er på vej til arbejde.

En af grundene til, at jeg ville blogge, var, at jeg på en eller anden måde ville minde folk om det her. At huske, at vejen de kører, går eller cykler hver morgen ikke bare er en vej. At MetroXpress-avisuddeleren ved Rådhuspladsen ikke bare er en mand, der deler avis ud. At ikke alle har fornøjelsen af at cykle forbi Tivoli og Christiansborg hver morgen. At Stormgade-krydset ved Tivoli ikke bare er en stormende gade fyldt med irriterende cyklister og bilister. At huske at nyde udsigten til kanalen ved Nationalmusset. At huske dreje hovedet til højre på toppen af Knippelsbro og nyde den glitrende Diamant, vandet, bådene og lyden af havnebusserne. At din morgen på vej til arbejde ikke bare er en vej.

Selvom jeg hader, at buspassagererne står midt på cykelstien ved DGI-byen, selvom jeg hader, at der aldrig er parkeringspladser hvor vi bor, selvom jeg synes at geléen i jordbærtærten i Lagkagehuset minder om vandmand og ser ulækker ud, selvom jeg finder mange af spørgsmålene omkring mit tørklæde irriterende, selvom jeg hader, at svævebanen hænger så lavt og gør min kjole beskidt og støvet, når jeg flyver afsted på den, selvom det kan irritere mig at svigermor ikke har en tørretumbler, når vi er på lang-Aarhus-besøg.

Så hader jeg det i virkeligheden ikke 🙂

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog” af jer – tusind tak! Klik herunder og giv din stemme, hvis du vil have, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

6 kommentarer

  • ole dalager

    Som saedvanligt skönt at laese Esra – du faar tankerne igang – og fik mig til at taenke paa Dan Turells : Men mest holder jeg af hverdagen !
    -Taenk at have kendt dig fra för du blev berömt !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Elsker dine sammenligninger Ole, og hvor er du sød :-). Altid hyggeligt at høre fra dig – tak fordi du følger med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dilek Alici

    Søde søs.
    Godt nok har jeg ikke Instagram men men kan følge med 🙂
    Godt nok skriver jeg ikke men følger din blog som jeg også har stemt på 🙂
    Det er første gang på face din blog kom hvor jeg kunne synes godt om, jeg har ikke set det før, at der er gået et år øv øv 🙁 ja bedre sent end aldrig.
    Godt du alligevel ikke hader noget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Åh nej! Kan man ikke længere bagtale sin søster, uden at nogen siger det videre? :-P:-). Jeg synes, at det var sjovt at få en notifikation om at du har syntes godt om FB-siden efter 1 år :-D. Selvfølgelig ved jeg, at du følger med :-). Hyggeligt med kommentar – måske skal vi bare fortsætte her fremover :-P. Knus! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    skøn blog, du har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt det smukkeste gør ondt - det må du da kende :-)