Når tingene giver mening

På tur til et grønt køkken i morgen :-)

Jeg er simpelthen nødt til at lave et indlæg om mad, nu hvor jeg er inviteret til søde Dittes (The Food Club) bloggerevent, så jeg må lige finde mig til rette i mit mad-hjørne igen her på bloggen :-). “Spøg” til side – jeg har været lidt mere optaget af andre slags indlæg på det sidste, men det er der bestemt en god grund til, og snart kan jeg afsløre lidt mere :-D. Der sker så mange ting i vores liv, at jeg slet ikke kan følge med, og jeg er mildest talt bange for, at der skal dukke et eller andet grimt op :-(. For det andet synes jeg, at det er lidt svært at være vildt aktiv på bloggen, når man ligesom kun har aftenenerne – og nu mere træt end før på grund af arbejdet. Det kræver også noget at skulle aflevere/hente, og jeg er derfor mere udmattet, end dengang Isak var hjemme. Selvfølgelig var det hårdt på en anden måde, da han var hjemme, men man havde ligesom hele dagen, man selv kunne tilrettelægge, og det kan man i hvert fald ikke nu. Arbejdet bestemmer meget over éns dag, og det skal jeg lige vænne mig til.

Og lige lidt om bloggerevents. Du har sikkert set det, hvis du følger andre mere kendte bloggere, at de laver alt muligt og bliver inviteret til bloggerevents eller andet hygge/mad-tamtam, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg dengang, jeg startede bloggen, så denne verden og tænkte at det bare måtte være fedt, og man bare kunne lalle fra det ene sted til det andet og æde gratis mad og hygge. Nej, forestillinger og virkelighed går aldrig hånd i hånd, og hvad jeg lige havde glemt midt i det hele var, at jeg ligesom var på barsel med en baby, og det var mere dennes behov, jeg var “ansat” til at dække end mine egne. Selv de lagersalg, der poppede op på Facebook, fik jeg sjældent lagt vejen forbi om dagen, og når Uffe kom hjem fra arbejde, havde jeg kun lyst til at være sammen hele familien. Så forestillingen og lysten til hygge-events af den ene eller anden slags faldt hurtigt til jorden, for i virkeligheden var det slet ikke dét, der var plads til i mit liv – siger jeg, som om jeg blev inviteret til noget hver dag :-).

Meeen DIttes bloggerevent glæder jeg mig meget til, for det er bare så rart at vide nu, at jeg kan deltage bare mig selv og være sikker på, at børnene hygger sig derhjemme med Uffe-far :-). Jeg er helt vild med Ditte, fordi hun er så meget nede på jorden og var en af de store grunde til at bage-Palæstina-eventet blev til noget. Hun var bare med på ideen fra start af, hvilket motiverede mig endnu mere. Hun går amok med at udgive lækre bøger, og det allernyeste er en grøntsagsbog 🙂 Lyder det kedeligt? Glem det, jeg ELSKER grøntsager, faktisk mere end kød, og jeg VED, at man kan trylle alt muligt lækkert med grøntsager. I morgen skal jeg i hvert fald en tur forbi forlaget Gyldendal efter arbejde, hvor der venter os et spændende program, en DItte og spændende grønne smagsprøver :-).

Hmm, mad fra min side blev det desværre ikke til i dette indlæg, men fik da skrevet mest om mad :-D. Jeg kan selvfølgelig mærke, hvordan tiden til alt muligt sjovt bliver mindre, når man starter på arbejde igen og har to børn – ja, så er det kun om aftenen, jeg kan skrive, hvis jeg ikke selv er faldet i søvn kl. 20!

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når tingene giver mening