Dyrker de der tyrkiske rødder og barselslivet - içli köfte - bulgurboller med kødfyld

Om at være med i et tv-program!

Jeg fik røbet lidt på Instagram (@esra.ap) om vores tv-projekt, som faktisk hænger sammen med noget andet (øh ja), og jeg har simpelthen ikke haft tid til at få ro til at skrive så meget herinde på grund af alt det, vi skal nå inden på fredag! Ikke fordi det er overstået på fredag, nej selvom vi allerede har fået optaget nogle scener, så starter det hele faktisk på fredag, og jeg har besluttet mig for at røbe den anden halvddel på fredag på min Instagram-konto, så du må vente lidt.

Back to start: Jeg blev kontaktet af en DR-mand eller caster, som det nu hedder, som har hørt at vi er flyttet fra København til Aarhus, og som synes at vi er et interessant par, altså Uffe og maii (øh, tak! :-D). Ja, meget sød og lidt hemmelighedsfuld, og selvom vi er godt igang med optagelserne aner vi ikke helt, hvad resultatet af programmet bliver, og hvordan det hele lander. Det er jo noget med at de klipper og klistrer, og det var også lidt vores bekymring i starten, for selvom vi har en ide om vores historie, så kommer det hele jo an på, hvordan det hele bliver strikket sammen i sidste ende. Anyways, vi sagde ja! Som om vi ikke har andet at give os til, men vi syntes simpelthen, at det var en pligt for os som borgere i dette land at bidrage til DR’s produktioner :-D. Det er jo ikke meget man må sige, når programmet ikke er færdigt, men det bliver altså vist til foråret, måske slut marts elller april, og til den tid har jeg født og sidder med en lille baby og skal se vores familie på en skærm, hvor jeg ikke håber, at vi vrøvler for meget eller får sagt noget kringlet.

Jeg har faktisk modtaget flere private e-mails fra jer derude, og I vil jo så gerne vide mere om Uffes og min historie, hvordan vi fandt sammen, hvordan det fungerer for os og alt muligt i forhold til det her med at være en “blandet familie” med forskellige kulturelle rødder. Det er absolut ikke, fordi programmet skal handle om os på den måde, men ved at sige ja til programmet kommer I i hvert fald lidt tættere på vores hverdag, hvordan vi er med vores børn, og selvom jeg godt kan mærke, at der er en stor interesse for at komme tættere på vores lidt mere private forhold, så kan vi altså mærke, at det ikke er her, vi har lyst til at dele vores store hemmelighed med hele Danmark. Men I kan tro, at der er meget andet spændende i vores liv (!), og vi er selv meget spændte på at se, hvordan vi “bliver fremstillet” og håber selvfølgelig, at det meste af optagelserne kommer med, men det hele skal passes ind i det begrænsede antal afsnit, der bliver produceret, hvor andre familie også er med.

Når jeg nu får afsløret den anden halvdel på fredag, er det lidt nemmere at fortælle mere om det hele, og hvis jeg er lidt ekstra vild, så når jeg også at dele en anden super fed nyhed, jeg har fået at vide i morgen! Det kræver bare, at jeg når at være to steder på samme tid – arrgh ikke helt så umuligt, men kryds fingre for at det hele går godt, og vi overlever alle spændingerne! 🙂

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

2 kommentarer

  • Ala

    Fedt! Held og lykke .. hilsen Ala (fra uni)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak kære Ala! Dejligt at høre fra dig 🙂
      Knus
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrker de der tyrkiske rødder og barselslivet - içli köfte - bulgurboller med kødfyld