Hvad sker der liiige, når man bliver husejer?

Super nem og lækker chokoladekage – kunne jeg fornemme på Instagram :-)

Interessen for denne kage var stor på Instagram – ja både på @esra.ap og @2verdener – og flere af jer har efterspurgt en opskrift, sååå… Jeg syntes selv, at den var vild nem at lave, og som altid var det slet ikke meningen, at den skulle være så fin, men så fik jeg pludselig den ene ide efter den anden, og med en sovende Nora var det faktisk ret hyggeligt at stå i køkkenet :-). Jeg gik pludselig lidt i panik i går over, at svigermor skulle kigge forbi og hjælpe os med at spise madrester fra dagen før, og to timer før hun skulle komme, slog det mig, at vi ikke havde noget sødt til efter maden (katastrofe!). Nææ, jeg havde slet ikke tænkt på at bage en kage, for jeg synes virkelig, at vi har ædt og ædt de sidste par dage, og min søsters store glas Nutella-gave fra Tyskland var lige dråben (troede jeg). Men hallo! Når ens svigermor kommer!? Så er man jo nødt til at bage noget, især når det nu “bare” var rester, vi skulle servere. Jeg skyndte mig at søge lidt på nettet og var ikke i tvivl om, at det skulle være en chokoladekage, for det havde jeg jo ikke fået i lang tid :-). Jeg fandt så denne opskrift, men var nødt til at halvere mængden, da jeg ikke havde så meget chokolade. Jeg endte med at eksperimentere lidt og lavede den i en mindre form, fordi jeg tænkte, at jeg kunne lave den som en lagkage, og med fløde og mascarpone i køleskabet kunne jeg jo ikke løbe udenom at gøre den endnu mere fed :-D. Ja det bliver bedre og bedre, for da jeg så var ved at lægge bundene sammen, og svigermor var kommet med årets første danske jordbær, så kunne jeg lige se for mig, at kagen også ville være pæn i kun ét lag, og så ville jeg endda kunne servere det andet stykke til mødregruppen idag :-). Det hele kom måske mere af at, jeg synes, at det ville være nemmere at skære kagen over, når det var ét lag – jaah lidt praktisk må det jo også gerne være ;-). Det var faktisk mens jeg var igang med kagen, at det gik op for mig, at det er den der kage med næsten ingen mel i, og jeg blev helt nervøs for, om den ikke ville blive gennembagt eller blive for blød, meeen jeg tog fejl (yes!). Det er en virkelig våd kage, men hvis du laver den i en lille form, som jeg gjorde, skal den have længere tid i ovnen, og det kræver lidt tålmodighed ;-).

Det er faktisk Isaks fødselsdag i dag, og lige omkring det her tidspunkt for to år siden, at vi fik skøre Isaksen i armene på Hvidovre Hospital – kun to år siden! Vi tog over til svigermor idag efter institutionen, og gæt lige om jeg lod være med at spise af kagemanden, som svigermor havde bestilt? 😛

Klar parat: (Kagen deles til sidst over i to stykker, så man får to små kager, i alt 8 personers)
150 g mørk chokolade
125 g smør
125 g sukker
3 æg
3/4 dl stærk kaffe (kan undlades)
2 spsk mel
1 spsk kakao
Et nip friskkværnet salt og peber

Creme:
125 g mascarpone
2 dl piskefløde
1 tsk vanilje
1 tsk lakridspulver (brugte Johan Bülow) – kan sagtens klare mere, men Uffe kan helst lide en mild smag af lakrids.
1 spsk flormelis

Pynt:
En bakke jordbær og blåbær til.

1,5 spsk solbærmarmelade på hver kage

Start:
– Tænd ovnen på 160 grader
– Smelt chokolade (150 g) og smør (125 g) i en gryde ved svag varme. Tilsæt kaffen (3/4 dl) og rør godt sammen til en glat masse. Tilsæt et nip friskkværnet salt og peber og kakao (1 spsk) heri.
– Pisk sukker (125 g), æg (3 stk) og mel (2 spsk) sammen ved høj hastighed.
– Pisk chokoladeblandingen i æggemassen.
– Læg bagepapir i bunden af en springform (diameter 15 cm)
– Hæld dejen i og bag den i midten af ovnen på 160 grader i ca. 45 min (måske mere). Den hæver pludselig næsten til det dobbelte til sidst, og det er vigtigt, at du ikke tager den for tidligt ud af ovnen. Tjek eventuelt med en kniv.
– Tag kagen ud, og lad den falde lidt sammen og køle af.
– Skær kagen midt over og læg på to serveringfade.

Creme:
Pisk det hele sammen til en tyk creme. Det er nemmest at røre piskefløden ind i mascarpone med hånden først med en ske først.

Smør et lag af solbærmarmelade (1,5 spsk) på hver kagebund. Læg et par stykker skårede jordbærskiver på kanten af kagen. Fordel cremen på begge kager og pynt kagerne med blåbær og hele og skårede jordbær.

Jeg er helt sikker på, at jeg laver den igen, igen, igen!! 🙂

nem og lækker chokoladekage

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

2 kommentarer

  • Haleema Uppal

    Ser lækkert ud! Hvor er din kagefad fra? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Mange tak! Det er fra Søstrene Grene, men købt for noget tid siden. Jeg har dog for nyligt set et i babygrøn farve i Tiger på strøget her i Aarhus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad sker der liiige, når man bliver husejer?