Det her med at vise tøj frem - mit klædeskab

Drop forventningerne og få et bedre liv! Fødselsdag på bakkerne

1510

Jeg har ikke tænkt mig at give en sådan-får-du-et-bedre-liv-lektion, men jeg sidder altså lige inde med det her rigtig gode råd, som jeg lige vil få lagt på siden her, mens Uffe er smuttet i Bilka – (ja Bilka nu!) for at købe noget med en ledning, og jeg forstår selvfølgelig ikke, at det skal gøres nu, men kan til gengæld se frem til næste afsnit af Bedrag, når han er kommet hjem. Så jeg skynder mig lige.

Jo, jeg blev bare bekræftet igen igen i dag, at jeg for det første er meget dårlig til at planlægge eller bare dårlig til at holde fast i min planlægning, og er meget mere fan af spontane ideer. Jeg havde ikke de store forventninger til Muniras fødselsdag, som vi holdt idag for familien, selvom det var igår hun havde fødselsdag. Hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg ikke så meget op i fødselsdag. Jeg kan ikke rigtig se meningen med, at man skal være ekstra sød eller hjælpsom over for en person, bare fordi personen er født den dag eller overøse med gaver. Jo, den dag er selvfølgelig speciel, fordi det markerer det antal dage, man har levet, og den dag man blev født, men jeg er endnu mere fan af, at man i hverdagen husker at værdsætte en person, eller når personen allermest har brug for det. Jeg har faktisk skrevet noget a la dette omkring min 30 års fødselsdag, som du i samme hug kan læse her. Jeg er ikke helt til, at man tror, at man kan kompensere med store gaver, dyre diamantringe eller rejser på lige netop den dag, man blev født og derefter leve videre i et forhold uden tid til hinanden eller mangel på sam- og nærvær. Og selvfølgelig mener jeg ikke, at jeg ikke vil blive glad for en masse gode tanker og gaver fra min familie, hvis de vil fejre mig på sådan en dag, men det er bare det her med at huske de små gode ting i hverdagen, og at det betyder meget mere for mig, at være der, når jeg har brug for det.

Inden jeg falder alt for meget ud af sporet må jeg hellere komme tilbage til forventningerne. Vi havde faktisk bare bestilt to kagekoner fra Føtex og tænkte, at vi ville holde det simpelt og for én gangs skyld tage det helt stille og roligt. Vi havde derfor sagt til familien, at der var kaffe og kage kl. 14, samtidig med at jeg idag, altså på dagen, kunne mærke, at der måske også burde være noget pølsehorn-agtigt, så børnene ikke dopede sig i alt for meget kage. Så da jeg puttede Nora i formiddags, krydsede fingre for at hun tog den lange lur udenfor med blæsten og bladene som baggrundsmusik, og Uffe kørte ud med Isak for at hente Munira, der havde overnattet hos farmor, tog jeg skål og mel frem. Mens dejen hævede – ja, jeg lavede det, og det gik så stærkt, at jeg kom til at hælde rugmel i dejen – kom jeg i tanker om alle de kartofler, der var i nederste skuffe, som kunne være fint at få brugt, og så gik Esra i gang med at hakke løs med løg og kartofler til noget kartoffelsalat. SÅ kom jeg i tanke om noget filodej, jeg havde i fryseren, og med alle de kartofler kunne jeg jo lave forårsruller sammen med porrer og gulerødder, jeg havde i køleskabet. Det hele gik meget stærkt og utroligt nemt, fordi jeg lavede det uden de alt for store forventninger, og ja, det var da også megeheldigt, at de fleste råvarer lå og ventede på mig.

Da familien kom, kunne jeg så mærke en blanding af begejstring og skuffelse, da nogle havde spist sig mæt hjemmefra, men min mave susede af glæde over at se, at min mor også havde lavet börek (tyrkisk lasagne :-D), så der også var lidt sundt spiseligt. Min søster havde minsandten bagt lækre kanelsnegle, og Uffe havde fået en othellolagkage med fra bageren som kompensation for, at den apple pie (dansk: æbletærte), jeg købte forleden, var ubagt – ja, det er åbenbart meningen, man selv skal bage den færdig derhjemme, men det havde de glemt at fortælle. Jeg kunne have valgt at være lidt irriteret over, at jeg ikke havde været klar over disse hjælpende hænder, så jeg måske ikke selv behøvede at lave de spontane retter ved siden af, men det vil da være det dummeste! Jeg er forresten sikker på, at jeg havde brugt tiden på at gøre ekstra grundig rent, hvilket havde været fuldstændig dumt. Jeg er glad og taknemmelig over, at nogen har tænkt på at gøre noget og er stadig lidt høj over hvor beriget, jeg følte vores hjem var.

Jeg sagde jo, at vi havde bestilt to kagekoner, ik? Den anden er urørt, og jeg har lovet børnene, at vi vil tage forbi de gamle i området imorgen og har inviteret naboen til rester om eftermiddagen. Jeg kan mærke, at det bliver en god efterårsferie! 🙂

Uffe er landet, og mens jeg laver kaffen inden Bedrag, får han lige lov at læse indlægget – og så er der serveret for jer 😉

Rigtig god aften derude!

 

   

4 kommentarer

  • Hilal

    Så du vil ikke være ekstra sød og hjælpsom over for mig på min fødselsdag næste uge :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Jeg har de allerhøjeste forventninger til din fødselsdag næste lørdag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zainab

    Kunne man evt lokke dig til at lægge opskriften af borek ud? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her med at vise tøj frem - mit klædeskab