Kø-bøn-havn! Here we come - og hvad skal vi se?

København uden dialekt og halloween i Tivoli

2410

Sponsoreret indlæg. Jeg ved godt, at man ikke er gammel, når man er 31 år, men man kan altså godt føle sig lidt gammel og måske “bundet”, når man som 31-årig har 3 børn på 8 måneder, 2½ år og 6 år. Og her tænker jeg måske nok mest på den bette forskel, der er på Nora og Isak, som gør, at man for det meste ikke rigtig laver andet end at skifte bleer, bære børn ind og ud, når de skal puttes og skal holde øje med dem hele tiden, når man er udenfor. Min søster fortalte mig, at hun nogle gange når at trykke 4 gange på elkedlen, fordi hun vil drikke en kop instant kaffe inden dagen er omme, og det er ikke altid at det lykkes 😀 (hun er også på barsel, selvfølgelig). Se, Nespresso, I skulle måske kopiere Triumphs reklame i forhold til hvad en nybagt mor har brug for, for jeg tror, at I vil få lidt mere held med jer, da det nok er lidt mere realtisk med en kapsel lungo end magic boost lift up-BH, som er nybagte mødres aller aller allerstørste drøm :-P. Nutidensmor har faktisk skrevet lidt god kritik af Triumphs reklame/opslag, som du lige kan hoppe over til og læse, hvis du undrer dig over, hvad jeg snakker om :-).

Inden jeg afslører alle mine gode forretningsideer, vender jeg lige tilbage til emnet her! Vores jyske dialekt overlevede i Købehavn! Jeg må ærligt indrømme, at når jeg skal være seriøs eller “professionel”, så slår jeg over til københavnsk, og det er jo nok fordi, den er mere hård. Når der lige smutter enkelte ord eller afsluttende ord i en sætning, som lige kommer højt op i gearet og trykker på vokalen i den anden stavelse af ordet, stopper jeg lige op, kigger på Uffe for at markere for ham, at den altså lige røg, og at jeg er meget bevidst om det, og det absolut ikke er fordi, jeg er ved at glemme, hvor jeg kommer fra :-D.

Københavnerne var gode ved os, få gamle venner blev besøgt, og noget af det allerbedste ved vores mini-ferie i København var altså Tivoli-turen. Og jeg siger det ikke, fordi den var sponsoreret, eller fordi jeg jeg synes, at vores gamle venner er kedelige, men det var bare simpelthen så eksklusivt, at den regn, der havde drysset over os hele dagen, nærmest symbolsk stoppede, da Tivoli fredag aften bød os velkommen, og vi kunne rende rundt derinde helt alene med vores ældste Munira-tøs uden at skulle holde øje med en Nora-klapvogn – siger jeg helt forpustet efter den lange sætning. Ja! Tænk at vi havde været så heldige, at min mor, som vi havde slæbt med fra Aarhus, passede Nora sammen med min søster, vi boede hos. Vi valgte at tage i Tivoli om aftenen, så det passede med, at de bare kunne putte Nora til aftensøvnen, og det passede også med at opleve både hygge og uhygge i Tivoli, som er pyntet med – ja, jeg gætter – over 1 milioner græskar i forbindelse med Halloween. Vejret var også mildere om aftenen, hvor vinden jo plejer at lægge sig, og selvom jeg får det til at lyde helt perfekt med en aftentur i halloweeniske Tivoli, så må jeg indrømme, at jeg også havde ønsket at se det hele i dagslys, for det var sindssygt smukt derinde, og vi var så heldige at overvære deres lysshow i vandet med røg og magi. Og nej, det er ikke fordi jeg normalt går og føler mig gammel, som jeg indledte indlægget med, men jeg kan love jer for, at da vi gik rundt dér om aftenen med Munira løbende fra den ene forlystelse til den anden og bare kunne fare afsted BEGGE to uden at én af os skulle stå ved Nora og holde øje med hende – at vi kunne prøve vognene alle tre, uden at den ene skulle stå og vinke til de andre – ahmen, det var bare fantastisk! Og nej, jeg hader ikke Nora, vel, men det var bare så lækkert at få den her alenetid med Munira, og jeg tror, Tivoli var det perfekte sted, hvor ens barnlige sider kommer ud af skabet, når det jo er tilladt at brøle højt sammen, så stemmebåndet er ved at knække over, og maven og ansigtet bliver fyldt med sommerfugleluft helt ned i maven, når man gør optakt til at den potentielle energi bliver til den kinetiske energi (jeg er jo matematiker!) på toppen af rutchebanen. Fedt fedt fedt. Jeg er stadig helt høj af oplevelsen og fortryder ikke at Munira først kom i seng kl. 23! :-). Stakkels pige blev ved med at sige “sidste gang” med sin trætte hæse stemme, og vi havde altså intet imod at gå imod vores pædagogiske principper om at være konsekvente eller stå fast for én aften.

Der er Halloween-hygge i Tivoli indtil d. 6. november, så er du så heldig at bo i København så tag et smut forbi, og bor du ikke lige på den ø, så kan jeg anbefale en forlænget weekend-tur til København ;-).

Jeg ville have udgivet indlægget igår, men Uffe snød mig med rester af kanelstang og friskstemplet kaffe til nyt afsnit af Krøniken lige så snart Nora faldt i søvn kl. 22 – ja stakkels Nora har lidt svært ved at falde i søvn for tiden på grund af forkølelse, og hun sover allerbedst udenfor, men jeg kan da ikke lade hende sove udenfor om natten også!? Vi holdt vores tirsdagstradition idag,og jeg ved godt, at det ikke er tirsdag idag, men forældrene til Muniras legekammerat fra klassen kunne ikke lige imorgen, og så må man jo være lidt large, ik? :-P. Det fungerer bare så godt med vores nye tradition, og jeg blev så glad, da jeg hørte at én fra min mødregruppe var blevet inspireret og havde gjort det samme med stor begejstring!

     

Ulempen ved at det er aften, er så også, at det er meget sværere at tage gode billeder med sin telefon. Både Uffes og min iPhones gik faktisk ud på trods af, at der var omkring 20 % batteri. Det er bare for dårligt! De kan åbenbart ikke klare kulden – så koldt var det altså slet ikke. Heldigvis havde jeg taget nogle billeder i starten, og coverbilledet må jeg i øvrigt takke ham den ansatte med den høje hat (de hedder noget?) ved udgangen, som var så sød at låne sin telefon ud til os :-D.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kø-bøn-havn! Here we come - og hvad skal vi se?