Færdigmad på glas og pulvergrød til babyer – gode men ikke altid “rigtige” madråd fra maai med 3 børn

Som ambassadør for Sempers børnemad får jeg tilsendt et udvalg af deres produkter (altså mad :-P), som jeg har fornøjelsen af at teste. Selvfølgelig mest Nora, hvis ikke Isak eller Munira også hapser noget af det, og især deres Sempers frugtmos har jeg brugt til at varierere havregrødssmagen med om morgenen, så de ikke kun får most banan. Men med “jeg” mente jeg faktisk lige præcis mig selv også. Selvom jeg ikke er så glad for det, så PRØVER jeg at smage al den mad Nora får, og med det mener jeg i virkeligheden nok bare, at jeg stikker tungen lidt ud, og rører med den alleryderste spids og vurderer, at maden ikke er for varm :-D. Nej, jeg synes altså ikke, at most mad ser særligt appetitligt ud – om det er færdiglavet babymad på glas eller den hjemmebagte lasagne, jeg moser itu med en gaffel, så er det altså ikke, fordi jeg får lyst til at kaste mig over maden. Frugtmosen er nu anderledes. Jeg har fra barnsben været ellevild med baby-frugtmos på glas, og allerbedst er varianten med æbler og banan. Jeg kan tydeligt huske, at jeg i en alder af 10-11 år (hvis ikke yngre) hjalp med at give mine små babyfætre og kusiner mad, når jeg så, at det var frugtblandingen, der stod på spil, og hver anden ske røg ned til fest i mavsen på mig – uden at nogen opdagede det selvfølgelig :-).

Nu er Nora 9 måneder og spiser stort set alt. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke er typen, der surfer løs på nettet om, hvordan og hvor meget hun må få af diverse sager. Hun er trods alt vores tredie barn, og selvom man glemmer alle retningslinier meget hurtigt, så er jeg bare typen, der tager det meget roligt og prøver for det meste at bruge den sunde fornuft – altså tage udgangspunkt i om mit barn trives godt; er hun glad? Slipper hun afføring godt afsted og sover godt, så må hun da som udgangspunkt have det OK, tænker jeg. Jeg er vokset op med mange babyer omkring mig og har passet mange, så det giver mig nok også noget ro, og ellers bliver der jo snakket om de hotteste afføring-mad-emner i mødregruppen, hvis man er i sådan én :-D. Jeg har i øvrigt fået tilsendt et meget enkelt skema, som giver et simpelt overblik over, hvordan man kan tilrettelægge de forskellige måltider på en dag, og hvordan man kan kombinere det med Sempers egne produkter. Jeg kan godt lide, at det er enkelt og giver ideer til madfordelingen i løbet af dagen :-D. Du kan få fat i den elektroniske version på Sempers hjemmeside lige her.

I forhold til alt det her med retningslinierne, så er det nærmest noget, der skifter som retningen på vinden, og man kan som forældre godt blive en lille smule forvirret, hvis man får flere børn :-D. Man har for eksempel ændret anbefalingerne til mælkeindtagelse, hvor bebser i Isaks tid for 2½ år siden blev rådet til at få mælk fra de var 8 måneder. I dag er det først fra 1 år, fordi man mener, at det giver for tykke børn senere i livet. Se, så er jeg ikke typen, der tror, at ens baby får det skidt eller dør, hvis det får lidt i maden inden det er 1 år, så jeg bruger det til Nora, når jeg har brug for kold væske til at få kølet den varme mad ned med. Apropos væske til at køle ned og fortynde maden med, så er der jo mange, der bruger modermælkserstatning eller tilskudblanding (fra 6 måneder) i maden eller på flaske, men det er ikke noget, jeg har erfaring med fra de andre børn eller Nora, da jeg har ammet dem og stadig ammer Nora. Jeg er dog begyndt at bruge tilskudsblandingen Allomin2, som man må give til barnet, fra det er 6 måneder – ja fordi jeg alligevel har det liggende, og fordi jeg føler, at jeg beriger måltidet med ekstra jern, D-vitamin og gode fedtstoffer. Jeg har faktisk syntes, at det var lidt besværlig at skulle lave blandingen med pulveret, når det tit er små mængder, jeg bruger til fortynding af for tyk mad som lasagne og i forhold til, at det er nemmere at hælde en sjat mælk i, men som én fra min mødregruppe gav et tip om, så drysser jeg bare pulveret i den nylavede havregrød, som jo er så væskefyldt, at pulveret bliver opløst med det samme.

Som indlægget antyder, så vil jeg gerne give nogle råd som helt almindelig mor uden at være ekspert i noget, men fortælle ud fra egne oplevelser og erfaringer, jeg har gjort mig, og som jeg har det bedst med og føler fungerer for mig – og det er ikke nødvendigvis altid den “rigtige” måde at gøre tingene på. Det gælder for eksempel tilberedning af pulvergrød, hvor doseringen er angivet på bagsiden af æsken, men hvor jeg altid bruger øjemål. Og her er det altså vigtigt, at man først har det kogende vand i skålen, og man så tilsætter mere og mere af pulveret, indtil man synes, konsistensen er passende. Hvis man omvendt hælder kogt vand over pulveret, kommer der en masse små klumper i grøden. Jeg plejer at lave grøden lidt for tynd, fordi den altid trækker sig og bliver tykkere, når jeg rører rundt og køler den ned.

I forhold til Sempers øllebrød, hvor man skal varme pulveret med vand i mikroovnen i nogle minutter, så det koger, så kan jeg f.eks. finde på at hælde ekstra meget kogt vand i en skål og så blande lidt pulver i og bare røre rundt indtil det har den konsistens, jeg vil have, afhængigt af hvad jeg skal bruge det til. Det er nemlig tit, at jeg har brug for en “base” til, hvis jeg skal røre torskerogn eller hakket kød i noget, så får man en mere samlet masse :-). Ja, husk lige kød to gange om dagen ikke?

Noget andet, jeg måske også gør lidt “forkert”, men som jeg ved, mange mødre gør (erfaring fra to tidligere mødregrupper), er brugen af majsvællingen, som barnet må få, fra det er 4 måneder. Vælling er neutral i smagen og indeholder blandt andet jern. Ja, jeg har faktisk lige læst på Sempers side, at en portion vælling indeholder ligeså meget jern som to portioner leverpostej og indeholder vitaminer, mineraler som fosfor og D-vitamin (så søgte jeg alligevel på nettet! – surfede dog ikke :-D). Som jeg skrev tidligere, så har mine unger aldrig været glade for flaske, men vilde med vælling! Hvordan? Jo, de har været vilde med en slags grød, jeg laver, hvor jeg bare blander koldt vand og ekstra meget af pulveret sammen i en skål, indtil det bliver en tykkere grød, og varmer det op i mikroovnen. Grøden får en dejlig let og luftig konsistens, som jeg tror, babyer synes er sjovt at spise. Og det gjorde de altså også i alle de mødregrupper, jeg har været med i, så jeg er ikke alene om den kriminelle handling :-D.

Så er der mad på glas. Mit største problem med maden er, at der ikke er salt i :-). Det smager bare ikke af så meget, men det er babyer heldigvis ligeglade med. Eller var. Jeg kan godt mærke, at efter at Nora er begyndt at få vores lidt mere saltede mad (jo jo, jeg prøver at spare på det), så kan hun være tilbageholdende med noget af det, hun tidligere har holdt af. Jo, og måden at gå til sagen på er at tilsætte lidt salt og se, om hun så spiser det, og det har altså tit løst problemet. Nora plejer ikke at tømme et helt glas på én gang, så jeg hælder altid indholdet over i en skål og varmer skålen op, så jeg kan bruge resten dagen efter. Det er nemlig ikke særlig hygiejnisk at gemme glasset, hvis man har haft skeen med spytrester fra munden i.

Nedenfor kan du se nogle af Noras favoritter, og jeg har altså virkelig været glad for at prøve forskellige varianter.

Se, når der står 4 måneder på glasset, betyder det jo ikke, at børn på 9 måneder, som Nora er, ikke må spise det – man må bare først starte fra de er 4 måneder, og majs og kartofler er mig bekendt grøntsager, selv vi voksne spiser :-). Nora har virkelig været glad for denne mos, som faktisk både er mild og sød i smagen på grund af majsen (ja, jeg har smagt :-D). Jeg kan godt lide  størrelsen på de her her glas, da det også gør det nemt at snuppe den med i tasken til et mellemmåltid, hvis man skal i byen, ikke har kartofler og majs derhjemme, eller fordi man bare ikke orker at lave det selv :-D. Sveske-pæremose får hun tit i havregrøden eller som et mellemmåltid for sig selv med brød eller tvebakke til, fordi hun er så glad for den, og det er med til at hjælpe på afføringen, altså bløde det op (behøver vist ikke at sige mere). Af pulvergrød er hun faktisk glad for det meste, men ville lige have den her fuldkornsgrød med, da den fungerer super godt om aftenen, hvor vi laver en lille portion som godnatgrød til hende, lige inden hun skal sove, så vi er helt sikre på, at hun er mæt. Da hun får det om aftenen, og lige inden hun skal sove, så er det meget godt, at den er mild og neutral, da hun tit får vores lidt for krydrede mad til aftensmad – ja så neutraliserer det dét lidt, tænker jeg :-).

Og her er den populære majsvælling, jeg har fortalt om. Allermest i overgangen fra kun bryst til mad har den fungeret rigtig godt for Nora, og dog – hvis jeg har haft nogle løse ris eller hakket kød, så har det været en rigtig god måde at blande det op med, når hun skulle introduceres til noget lidt grovere.

Så er der de her lidt større glas, som faktisk er for stor en portion til Nora, hvorfor jeg altid hælder over i en skål og varmer op i mikroovnen. Den anden halvdel er altid godt at have til senere på dagen, hvor jeg så varierer med for eksempel ris eller blander “voksenmad” i med kød i, som er lidt mere krydret. Der er selvfølgelig mere salt i vores “voksenmad”, og jeg har faktisk opdaget, at det nogle gange er årsagen til, at hun ikke altid er ellevild med det færdige mad på glas. Uden at sige det alt for højt, så har jeg prøvet at salte det lidt, hvilket så gjorde, at hun spiste det. Det prøvede vi nemlig med fiskegratinmos. Jeg er så glad for, at hun kan lide laksen og torske-mosen, da det jo er vigtigt, at de får de vigtige fedtsyrer igennem fisk – ligesom jeg er overlykkelig over, at hun elsker makrel i dåse :-).

Jeg troede slet ikke, at jeg havde så meget at sige om babymad, men det er jo altid sjovt at høre, hvordan andre gør. Er der noget, du tænker, jeg gør helt forkert, eller har du fået gode tips, så skriv endelig lige nede i kommentarfeltet, så jeg også kan lære noget 🙂

Indlægget er selvfølgelig sponsoreret af Semper, og jeg gider næsten ikke skrive det, alle andre skriver med, at alt hvad jeg har skrevet er 100% mine egne ord og min ærlige mening. Ja, okay, det passer nok ikke 100%, at jeg kan stå inde for produkterne, når jeg ikke selv har spist babymaden, men jeg kan jo have en ide om, hvad Nora synes 😀