Noget om børns hemmeligheder og et tip til køkkenet!

Jeg har gjort noget frygtindgydende! Jeg har sagt op, og det føles faktisk ikke så farligt

2111

Godt så. Jeg har sagt op. Ja, jeg havde jo et job. Mange spørger mig, hvad min uddannelse egentlig er, og hvad jeg laver ud over at være på barsel og blogge – om jeg er journalist eller sprogligt uddannet :-D. Nej, nej, og jeg tager det selvfølgelig som et kompliment, tak tak. Jeg er aarhusianeren, der flyttede til København i 2004 lige efter gymnasiet for at studere farmaci på Farmaceutisk Fakultet. Jeg blev færdig efter at have læst og hygget mig i København i 5 år og fik job i Miljøstyrelsen som toksikolog på Strandgade på smukke Christianshavn. Du ved med kanalerne lige uden for kontorerne med egen kajak 😛 Og toksikolog? Ja, sådan noget med vurdering af stoffer ud fra deres farlige egenskaber – for eksempel i insektspray eller maling, og jeg har især haft stor fornøjelse af at stå for formidling af det faglige og lidt nørdede fagstof til forbrugerne og industrien og ikke mindst diskussioner i EU om Danmarks holdning til farlige stoffer. Og det var så dét. Jeg har lært rigtig meget og uden tvivl udviklet mig enormt. Men altså, nu er vi endt her i Aarhus.

Nu er jeg så ved at afslutte min tredje barsel i Miljøstyrelsen, og som I ved, flyttede vi til Aarhus sidste år ved denne årstid, fordi Uffe fik job, og vi tænkte, at det ville være en perfekt tid at prøve Aarhus-livet af under min barsel. Om hvordan har det så været? Vi er blevet vilde med livet tæt på familien, har købt hus og elsker bare Smilets By, som vi, eller rettere sagt jeg, forlod for 11 år siden. Er det ikke bare vildt? Man skal virkelig aldrig sige “aldrig”. Jeg skal ALDRIG giftes. Jeg skal ALDRIG have børn. Jeg skal ALDRIG flytte tilbage. Livet er foranderligt, og du ved ALDRIG, hvordan dit liv vil blive påvirket af det ene eller det andet. Noget kan være godt for dig det ene øjeblik, og du kan være overbevist om, at dét er det mest rigtige, og det andet øjeblik er du påvirket af noget nyt, der dukker op i dit liv, og du søger andre udfordringer, får nye interesser og begynder at se verden på en anden måde. Man ved virkelig ikke, hvad livet bringer – og ja, det er sgu lidt kliche-agtigt, men tro mig – it’s so much true. Sidste år i juni spurgte én fra min forhenværende mødregruppe, som havde besluttet sig for at flytte til Aarhus, om vi ikke også tænkte på at komme familien tættere. Jeg svarede seriøst “aldrig”. 2 uger i sommerferien ændrede dog vores syn på Aarhus, og med Nora i maven begyndte vi at overveje det. Da vi kom hjem til Valby, kontaktede vi en ejendomsmægler bare at høre, hvor vi lå i det her umulige boligsælgeri, og om det overhovedet var en god ide at sælge. Vores lejlighed var steget enormt i værdi, og det var det perfekte tidspunkt at sælge, sagde han. Uffe fik nyt job, og vi solgte lejligheden på 2 uger og var klar til at bo hos svigermor i Aarhus – crazy life.

Og nu efter 6 år i Miljøstyrelsen sidder jeg et sted i landet, jeg aldrig havde drømt om, jeg skulle. Ja, næsten præcis 6 år siden – det var i januar 2010, at jeg blev indkaldt til samtale samtidig med at jeg fandt ud, af at jeg var gravid med Munira (ups!). Som ganske nyklækket farmaceut og med et ekstra hjerte slående lidt længere nede i mavsen havde jeg kastet mig ud i hamsterhjulslivet med en fuldtidsstilling i hjertet af København. Jeg var glad, stolt og nervøs. Lige præcis disse følelser løb rundt i hele kroppen, da jeg fik nyheden om, at jeg havde fået jobbet. En to-årig stilling havde jeg skrabet til mig, som efter barslen blev en fastansættelse. Graviditeten fyldte selvfølgelig meget, men det må jeg fortælle mere om en anden gang (de tog det meget pænt :-)). Og jeg siger hamsterhjulslivet, fordi arbejdslivet fyldte meget. Vores morgener blev meget ligesom mange andre Københavner-liv med pakning af børn, afsætning i vuggestue og cykle videre til arbejdet, som heldigvis var meget fleksibelt. Men ligesom mange andre var vi væk den bedste og største tid af dagen fra vores hjem og familie. Barselslivet satte gang i tankerne – allermest under min anden barsel, da jeg ikke rigtig havde nået at arbejde inden min første barsel med Munira. Jeg kedede mig under min barsel og begyndte på at kombinere “arbejdslivet” og min fritid under barsel ved f.eks. at lave små projekter, som gav mening for mig, og som jeg selv kunne styre i mit eget tempo som for eksempel velgørenhedsevent med de største madbloggere i Danmark, at dele risengrød ud til hjemløse på Blågårdsplads eller sætte fokus på at gøre noget for andre ved at starte Danmarks første legestue op på et plejecenter i Valby.

Det bobler med ideer i mig, fordi jeg simpelthen ikke kan leve med at lade en masse god energi gå til spilde, når vi nu i fælleskab kan gøre noget godt for hinanden og udnytte hinandens ressourcer på et andet plan end et 8-16-hamsterhjulsjob – når vi ved, at forældre på barsel savner at komme ud samtidig med, at de ældre på plejehjemmet føler sig ensomme. Når vi ved, at verden aldrig før har været så nem at komme i kontakt med via sociale medier som idag, og vi ved, at vi ikke kan fortsætte med at have for travlt med vores arbejde og ikke have kræfter til ungerne, når vi kommer hjem. Så kære følgere, det er JER, der er med til at motivere mig, for det er jer, der læser mig og støtter mig, og uden jer er min blog ikke rigtig noget værd. Jeg håber derfor, at du vil fortsætte med at følge med i mine tanker om vores hverdag og de forskellige initiativer, der er på vej, som jeg glæder mig til at dele med dig. Og hvis du kender én eller flere, du tænker vil synes, at det er sjovt og lærerigt at følge med her eller inde på min instagramprofil @esra.ap, så tag eller del endelig min profil, så vi kan nå ud til så mange som muligt.

Ja, det er sådan set virkeligheden for mig lige nu. Jeg er arbejdsløs pr. 10 januar 2017. Jeg bor i Aarhus. Jeg har forskellige ideer, og jeg VIL noget. Det må være det vigtigste, og så må jeg tage tingene, som de kommer og glædes over, at jeg er sund og rask og har kræfterne til at udrette noget. At jeg har en dejlig familie, som jeg må tage mig af, og som jeg skylder verden at tage mig af, så mine børn kan vokse op i trygge og kærlighedsfyldte rammer og blive til mennesker, der tør gå over deres egne grænser og gøre noget for andre. At jeg tør glæde mig over de små glæder på trods af alle de forfærdelige ting, der sker i vores land og ud over dets grænser. At jeg evner at tømme den forbistrede opvaskemaskine, der endnu engang er blevet færdig, mens vaskemaskinen står klar til at blive fyldt op, samtidig med at bunker af tøj ligger stablet på tørrestativet og venter på at komme på plads.

Ja, det er mandag idag. Det er en barselsdag, og der er så mange ting, jeg ikke gider, men som jeg gør, fordi det giver orden og overskud til, at jeg kan andre ting. Og allermest glæder jeg mig nok over, at jeg bor i Aarhus, så svigermor kan komme forbi i aften og være sammen med to af ungerne, min storesøster kan få æren af at passe den yngste, og Uffe og jeg lige kan få lidt alenetid, som vi skal bruge på at komme i det fineste kvarter i Gellerup og høre Abdel Aziz fortælle om sin bog Hvor taler du flot dansk :-D.

Én dag ad gangen.

Og nå ja, billedet er fra gode gamle dage ved kanalerne 🙂

   

8 kommentarer

  • Dejligt at hører du springer ud i en masse nyt, og snart har du jo også dine fotos i en tyrkisk kogebog 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ja, jeg glæder mig til at se det! 🙂 Det er meget sjovt at lave så forskellige ting 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melek

    Var det en ide at lave noget lignende som i Kbh med legestuer? Synes der mangler legestuer her i Århus. Jeg er også flyttet tilbage til Århus fra Kbh hvor der var en masse legestuer, men her i Århus har jeg ikke stødt på en – har været på barsel i 8 mdr nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle Hansen

      I kan måske hjælpe med at lave en legestue et sted i Gellerup – der er så mange små børn, som helt sikkert gerne vil lege…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ja, du er inde på noget Helle :-D. Siger ikke mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ja, det tænker jeg nemlig også på. Jeg har noget i ærmet, men lad os nu se. Jeg håber det bliver til noget, og jeg skal nok sige mere lige så snart jeg ved mere :-D.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smia

    Tak fordi du giver dig tid til at dele dine tanker og overvejelser. Netop du manglede virkelig i bloggerverdenen. Elsker endelig at se én, jeg kan spejle mig i, og som endda udfordrer mine bevæggrunde lidt 🙂 Glæder mig til fortsat at følge dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hvor er du sød Smia! Selv tak da, og hvor er det fedt at høre. Jeg har virkelig lært meget fra dette univers, og kan se at rigtig mange er glade for de tanker, jeg deler, og det er vildt motiverende. Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om børns hemmeligheder og et tip til køkkenet!