Godnat - kaffen og kagen tog lige over - beklager!

Må man tjene på sin blog? De der Bloggers Delight.. Skal jeg?

2511

Det skal ikke være en hemmelighed, at når jeg nu begynder at bruge mere og mere tid på min blog, så har tanken om det økonomiske aspekt strejfet mig mange gange. Gud bevares, det er ikke pengene, der skal være drivkraften for at skrive, men kunne det ikke være fedt, hvis nogen gav mig penge for at skrive, så jeg måske kunne blive mere fri og skrive mere? Som jeg skrev i indlæget forleden dag, har jeg sagt mit job op. Yep, jeg bliver sådan en lækker arbejdsløs én, der skal til at gå til spændende møder hos jobnet.dk (ikke reklamelink! :-D). Hvor fristende det end måtte lyde, så tror jeg, at jeg foretrækker andre former for dates. Min situation bliver usikker, selvom jeg har noget i ærmet, som ikke er faldet helt på plads, og som jeg nok skal afsløre lige så snart, jeg ved mere. Uanset hvad, så vil det primært være om aftenen, at jeg skriver, fordi jeg jo skal være jobsøgende om dagen og har tænkt mig at holde Nora hjemme, så længe jeg kan. Eller. Håber da hun kan komme over til sin farmor eller mormor, når jeg skal på date med Jobnet eller A-kassen. Og hey, har du gode råd til, hvordan man undgår dem, så sig lige til! :-).

Anyways, jeg regner ikke med, at jeg bliver hos dem særligt længe, men jeg er nødt til at tænke på alle de muligheder, der byder sig nu her. Det er også derfor, at tanken om det her med indtjening via min blog har strejfet mig, men jeg har ikke helt vidst hvordan og hvorledes, og om jeg overhovedet er stor nok til sådan noget. Som I ved har jeg kørt med sponsorerede indlæg før, men jeg gør det meget med omtanke, da det har været ret bøvlet for mig at skulle indberette det alle mulige steder, fordi jeg er på barsel og ikke må tjene noget ved siden af. Eller jo, det kræver bare, at jeg udfylder ting og sager, så mit arbejde på bloggen kan trækkes fra i mine barselsdagpenge. Systemet er ikke anderledes indrettet, når jeg så kommer til at modtage dagpenge under min arbejdsløse periode, som starter fra 10. januar 2017, men min indstilling til det her med at tjene mere og mere vil være en anden – ja, hvis jeg indstiller mig på at køre bloggen på et højere niveau – så vil jeg måske orke systemet mere, og måske i sidste ende slippe for det? Og nej, jeg vil absolut ikke skrue forventningerne eller forhåbninger op, men det er bare nogle tanker, jeg ærligt gerne vil dele med jer.

Jeg elsker friheden ved at blogge og starte mine egne små som store projekter op, som jeg virkelig brænder for, og som jeg selv kan styre i mit eget tempo. Hvis jeg kunne få penge for dette, ja så vil det jo være sindssygt. Men det med de penge dér. Hvordan kommer de? Jo, der findes jo virksomheder derude, som synes, at det er smart at give bloggere penge for at skrive om deres produkter, og det har du nok lagt mærke til hos mange af de større bloggere. Du har nok også lagt mærke til, at der ligger reklamebannere på forsiden af de typer af blogs, og aftalen kan gå ud på, at bloggeren får nogle ører (altså penge) for hvert klik, der foretages på disse reklamer. Og sidst vil jeg nævne, at man kan lave aftaler om, at hvis jeg for eksempel indsætter et link til en tøjwebshop, og du handler fra denne side, så kan jeg ende med at få en provision på for eksempel 5 eller 10 % af dit køb. Åh, det lyder allerede meget penge penge-agtigt, men jeg tror, at det vil give sig helt naturligt, hvordan jeg vil køre det, og hvad jeg vil skrive om, i forhold til om det passer ind i min blog. Helt ærligt. 

SÅ igår mødtes jeg med Bloggers Delight, som er et netværk, der har en masse blogs under sig, og som har gode kontakter til virksomheder, der vil bruge bloggere som led i deres markedsføring. Jeg havde aftalt at mødes med Lasse kl. 10.30 på deres kontor nede et sted ved havnen, som jeg var lidt nervet over, om jeg kunne finde – de roder jo så meget dernede! Nu havde jeg planlagt mødet perfekt, fordi Nora jo skulle sove udenfor kl. 10.20 imens mor hyggede sig indenfor, og jeg troede, at jeg havde styr på det hele indtil at Google Maps mistede forbindelsen, da jeg nærmede mig stedet, og jeg opdagede, at jeg havde glemt to helt fuldt opladte babyalarm-enheder hjemme, da jeg havde parkeret foran kontoret, OG Nora allerede var faldet i søvn i bilen :-D. Jep her stod et styk mor til tre, der har styr på det hele :-P.

Heldigvis havde jeg overtalt min søster, som også er på barsel, i sidste minut til at komme med! Hun reddede mig og hold vagt – både for sin egen søn, min Nora og parkeringen! Og jeg fik snakket med Lasse og blev klogere på en del i det fine lokale. De har jo styr på alt det med reklamerne, og tager selvfølgelig en del af indtjeningen. Jeg var lidt spændt på, om jeg var velkommen i deres Premium klub, som er for bloggere, der netop tjener lidt penge på deres blog, for man skal have et vis antal læsere på sin blog. Ja, helst over 10.000 unikke læsere om måneden, og det har jeg. Så kontrakten var klar til sidst, og Nora gjorde klar til at afslutte mødet efter hendes kun én times lur. Typisk. Det var fedt, og jeg tænker. Jeg tænker, at der jo ikke kan ske noget ved at prøve det. Men er der noget jeg ikke har tænkt over? Hvad tænker I?

Klokken er blevet mange – jeg er træt efter en dag alene med de fleste børn. Vi har sprunget kage og kaffe over nu, Nora sover, og der venter os en næsten børnefri morgen om nogle timer. Jeg har inviteret Uffe på brunch på FFood, som jeg endelig skal prøve, og vil I ikke nok alle krydse fingre for, at Nora sover!? 🙂

Og, skal jeg tjene penge på min blog?

6 kommentarer

  • Sennur

    Du fortjener helt klart med din dejlige, optimistiske blog at tjene på den:) du glæder alle dine læsere med dit positive sind og oplæg, så er det vel på tide at glæde dig selv med lidt guldmønter;)Just Do it!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Go for it Esra! Jeg synes da, at det er helt fint, at du tjener lidt på, at du bruger din tid på at skrive for alle os, der elsker at læse dine indlæg. Bare der ikke poper reklamer op hver 2.sekund..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det synes jeg da bestemt du kan/skal! Hvem ville sige nej til at få penge for at bruge tid på sin hobby?

    Det eneste man nok skal tænke over er, at man finder en nogenlunde balance i det, så man ikke mister bloggens sjæl (og læsere) i processen… 🙂

    God vind og tillykke herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tak Therese! Ja, det er lige præcis den balance dér, der er vigtig at bevare. Mon ikke det kommer af sig selv, når man prøver det. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godnat - kaffen og kagen tog lige over - beklager!