En af disse ting skal du nå idag - og du skal skynde dig lidt :-)

Kan man nå det hele? Det kommer vel an på…

1512

Så sidder vi igen her på sofaen. Jeg tør ikke sige noget om, hvad klokken er, for jeg ved, den er mange. Men vi står fast. Vi skal altså nå den der hygge-tid uden børnene – sagde jeg lige, mens jeg kan høre Isak nede på værelset med legoklodserne i hånden. Han nyder friheden efter han blev sluppet løs fra tremmesengen,  men det kan da ikke passe, at han først skal falde i søvn to timer efter, at vi har puttet ham!? Han er så umulig, hvad angår søvn, og hvis man spørger ham, skal han aldrig sove – der sker så meget oppe i det lille hoved, og jeg ved da ikke, om jeg skal tolke det som tegn på overintelligens eller total dumhed, at han har så svært ved at give slip på alt det, han kan nå at opleve, suge til sig og udforske i hans vågentilstand. Jeg er ved at blive sindssyg af at høre, hvordan han snakker med sig selv, mens han er ved at bygge med lego – aargh okay, indrømmet! Det ER også er en smuuuule sødt! 🙂

Åh bare en kop kaffe og lidt sødt til. Jeg har fundet en plade mørk chokolade i skuffen, som jeg har taget med op i stuen. Uffe er ikke vild med mørk chokolade, men det er skisme bedre end ingenting. Nå nej, det var det ikke. Første bid var den sidste – 77 % kakao blev for meget. Han har lidt for travlt med arbejdet for tiden og sidder og taster løs. Og jeg er faktisk træt og burde bare sove, men jeg ved, at lige så snart jeg lægger mig, vågner Nora – sådan er det bare. Min krop kan bare ikke vænne sig til de her afbrudte nætter. Munira og Isak var meget bedre til nattesøvnen, men man skal åbenbart ikke havde lov at være så heldig hver gang :-D. Det har været noget af nogle dage, og jeg tror, at det er ved at gå op for mig, at vi altså har tre børn :-). Stakkels Nora har været halvsløj på det sidste og er ved at runde af med noget øjenbetændelse. Jeg synes eddermame, at der sker meget, og jeg har lidt svært ved at nå alt det, der hopper rundt i hovedet på mig og omkring mig. Mens jeg selv synes, at jeg klarer det godt eller bare klarer det, kan jeg da godt miste troen på det, når min mor peger på edderkoppespindene i huset eller synes, at vi skal have støvsuget bilen. Selvom jeg koger indeni et sekund, er jeg heldigvis herre over min teenageattitude og tackler det meget roligt. Det er lige præcis i sådanne situationer, at jeg føler, at jeg er blevet voksen og moden, hah! :-). Og med min mor ved jeg jo, at hun ikke mener det ondt, men nu er 3 børn jo heller ikke noget i forhold til de 6 børn, hun har opfostret. Det handler om prioriteringer. Jeg har lært meget af at have børn. Det gør mig ikke noget, at børnenes tøj ligger i bunker hist og her. At der er flere savlesmække forskellige steder i huset, at deres håndaftryk kommer på dørene og vinduerne, at der ligger en bunke af service i vasken, som jeg lader pænt vente til næste omgang (min mor ville have vasket det i hånden), så det er helt clean. Men hallo. Hvis jeg ikke kan leve med lidt rod, og hvis det ikke er OK, at huset ikke er topcleanet, når der kommer nogen forbi, så vil jeg aldrig få tid til at være sammen med mine børn eller se folk, der pludselig vil kigge forbi. Jeg arbejder stadig med det, men jeg har virkelig lært at overse eller skal vi kalde det “re’se” rodet, edderkoppespindet, fingeraftryk, entreen med sand og jord fra støvlerne. Altså bare for et stykke tid, ik? Ikke i flere uger, vel! 😛

Og så er der bloggen. Jeg er jo igang med at flytte den over til Bloggers Delight, hvor jeg i samme hug lige vil få ryddet lidt op, og desværre er der en teknisk krølle, der kommer til at betyde, at mange af mine gamle indlæg mister deres coverbillede, og det er sådan MEGA irriterende. Med lidt slavearbejde, kan jeg selvfølgelig redde situationen lidt, men det tager jo også tid, hvis jeg skal igennem alle 208 indlæg. Ahmen jeg er altså lidt forvirret i disse dage, og det gav faktisk i første omgang positiv udslag i pengepungen. Jeg forstod ikke, at jeg på trods af at vi var landet midt i december slet ikke havde brugt penge i december måned. Eller, det vidste jeg jo, at jeg havde, men min kontooversigt på netbank gik kun frem til slutningen af november. Min kære bankrådgiver hjalp dog med af få opklaret mysteriet ved at gøre mig opmærksom på, at jeg jo også har et mastercard. Ja, som jeg aldrig bruger, men det var jeg åbenbart kommet til. Jeg ved ikke hvordan, men jeg har på en eller anden måde byttet rundt og bare brugt kortet uden at kigge for meget på det – ja hvorfor skulle man også det? :-). Æv! Troede ellers lige, at det var en tidlig julegave fra butikkerne, at de ikke opkrævede penge i december!

Ej men taget i betragtning af alt det forfærdelig, der sker i verden, så man nok sige, at vi har det aaalt for godt, og jeg brokker mig absolut ikke på nogen måde. Apropos verden, så deltog vi i fakkeloptoget i igår på Rådhuspladsen, og hvor var det rørende at se så mange mennesker troppe op. Jeg ved ikke, om det rykker noget, men det var et vigtigt signal at sende og markere, at vi som mennesker står klar med vores holdning. Nora sov i klapvognen, og Isak og Munira fik flyverdragt på og var vældig glade for, at de fik lov at komme i byen en halv time inden sengetid og lege tik lige foran Rådhuset.

Må I have en rigtig god nat uden søvnafbrydelser – om det er på grund af babyer eller andre luksusproblemer, så sov lige godt, ik? 😉
Og forresten! Krummerne under bordet behøver vi ikke bekymre os om at støvsuge – dem klarer Nora! 😛

Godnat fra bakkerne!

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En af disse ting skal du nå idag - og du skal skynde dig lidt :-)