Lækre damer, lækker mad og så er det snart jul :-)

Mit hjerte er lidt ømt lige nu

husk din nabo

Sidst jeg besøgte dig, var sammen med Nora. Du skulle lige smage vores tirsdagslasagne – det var undskyldningen. Der var gået noget tid – igen. Jeg har dig jo hele tiden i tankerne, for jeg ved, at du bor dér helt alene – egentlig få meter fra vores matrikel, og det er jo faktisk mest enden af din have og bagsiden af dit hus, vi er nabo til. At banke på din dør kræver lige, at vi får taget os sammen til at gå ud ad vores egen lille vej med tre huse og dreje ind til din vej, og gå tilbage igen helt ned til enden af vejen. Men jeg kunne lige nå det idag, og jeg skulle huske at spørge dig, hvorfor du går så sent i seng, for din lampe lyser sent ud på natten, når vi er på vej i seng.

Som altid bød du mig glad indenfor, og med din rollator mødtes vi ved det lille spisebord i køkkenet, for du plejer jo bare at åbne døren og lade mig gøre resten. Vi har altså et lidt mærkeligt forhold, for selvom jeg hver gang kan mærke din tillid til mig, spørger jeg dig, om du kan huske mig. Jeg er ikke altid så god til at tolke, om du bare har glemt nogle af de ting, vi har snakket om før, når du spørger til det igen, eller om hukommelsen har svigtet på et helt andet plan. Det er også lige meget. Du er jo så glad og smiler altid, når jeg kommer. Du er vild med Nora. Jeg skal huske at få min tallerken med fra sidste gang, men jeg får ikke spurgt. Jeg er bange for, at du ikke kan huske, hvor du har lagt den, eller hvor hjemmehjælperen har lagt den. Jeg vil ikke risikere, at du ikke kan huske det eller ikke ved det. Du skal ikke blive flov. Vi har det jo så fint og snakker. Om det samme hver gang. Hov, jeg skal huske at spørge til lampen, for jeg er lidt nysgerrig – hvorfor sover du så sent? Du griner og siger at den lampe altid er tændt – det er meningen. Så er der lyst, når du vågner om morgenen, og “det er sådan én, der ikke bruger meget strøm”. Tak Jørgen. Jeg vil ikke længere bekymre mig om, at du ikke er gået i seng endnu. Eller at du har glemt at slukke lyset.

Jeg får igen fortalt dig, hvor smukke dine to buske af roser er om sommeren – at vi nyder synet af de ellers overgroede buske, der vælter ud over stakittet og ind på vores vej. Hvor meget glæde vi har af dem, når de blomstrer og overdøver sommernætterne med en mild duft. Dine øjne lyser op hver gang, for det gør dig glad at høre, hvordan din have, som du ikke længere selv er i stand til at passe, gør andre glade. Vi har kendt i hinanden én sommer, og da jeg delte billedet af udsigten til roserne på min @esra.ap-Instagram, tænkte jeg meget over, hvordan jeg kunne få dig over på vores side, så du selv kunne opleve bagsiden af dine roser. Du er jo ikke så meget til at gå “så lange” ture. Bare vent Jørgen, tænkte jeg. Jeg har en ide. Men sommeren gik. Det regnede tit. Vi fik gæster tit. Vi … Er det ikke sådan? Der er altid noget. Men jeg sagde ikke noget til dig, Jørgen, for det skulle være en overraskelse næste sommer. Den er lige rundt om hjørnet, og tiden går jo stærk!

Jeg har undret mig over, at jeg ikke har set dig i noget tid, Jørgen. Du har ikke siddet ved lampen på det sidste, men det er jo også vinter, ik? Der er blevet ekstra stille på vejene, og du har måske en anden rutine, når dagene er så korte og mørket er ovre os hurtigere end vi når at opfatte det.

Uffe har lige fortalt mig det, Jørgen. Der er gået hele tre uger, uden at jeg har vidst, at du ikke er der mere, Jørgen. Uffe har fået det at vide af din nabo idag. At det ikke er fordi, at du har droppet den lampe, den ikke lyser mere. At tiden virkelig flyver. At tre uger pludselig har fået en anden betydning. At tre uger er lang tid. At jeg ikke helt ved, hvad jeg skal sige til Munira næste gang, hun spørger til dig. At du ikke er der mere. At jeg ikke fik fortalt dig om min ide næste sommer. At jeg ikke fik sat dig op på ladcyklen i sommer. At jeg vil tænke på dig næste sommer, hver gang jeg hopper op på ladcyklen. At jeg håber, at jeg bliver mindre følelsesladet.

Vi kender egentlig ikke rigtigt hinanden, Jørgen. Jeg kunne mærke din historie i dit hjem. Med røgen af piben, de gamle møbler og dine historier på væggene igennem billederne. Jeg vil gerne komme videre, for du er jo ikke undtagelsen, Jørgen. Du er faktisk den virkelighed, som rammer os alle, men som alligevel er så fjern for os. Vi fik skabt et lille bånd i mellem os. Lige nu føles det meget stort, men jeg ved, at det vil føles mindre med tiden. Og det håber jeg. For jeg kan ikke leve med den her følelse i særlig lang tid. Jeg vil gerne erkende, at du er ligesom mange andre, der sidder alene i deres hjem, og som gennemgår den del af deres liv. Jeg ved ikke, hvor meget du fik ud af den korte tid, du havde os som naboer, men du har ramt mit hjerte, og det er meget ømt lige nu. Jeg kan ikke helt kapere, at du ikke sidder der mere, når jeg kigger ned på dit hus. Jeg kan ikke helt forstå, at lampen ikke er tændt mere. Og jeg ved, at jeg slet ikke kender dig. Verden kender dig ikke, men jeg synes, at din historie er vigtig. For den er vores alles. Og lige nu er den lidt for tæt på mig, men burde være tæt på alle.

Hvil i fred, Jørgen.

 

   

23 kommentarer

  • Åh Esra. Jeg er helt ny på din blog, men er så glad for at have fundet “dig”. Det er et meget smukt indlæg. Jørgen lød som en rar mand. Du lyder som en virkelig varm person, og jeg glæder mig til at følge dig fremover. Og når jeg en dag får et barn mere og skal på barsel igen, så vil jeg starte en legestue på et plejehjem i Kongens Lyngby. Tak for dig, Esra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Søde Julie. Tusind tak for din dejlige kommentar – det varmer :-). Er glad for, at du er landet her, velkommen til! Jeg kommer aldrig til at glemme Jørgen – han var virkelig rar, og hvor lyder det fedt med din drøm om legestue – jeg håber på det bedste, og sig bare til, hvis du har spørgsmål til noget. Nu skal jeg jo også selv igang med at etablere legestuer her i Aarhus på 10 plejehjem :-D.

      Knus til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 Hvor er det et kærligt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Hej Esra. Også et stort tak fra mig for dine smukke ord-jeg er Mikkels søster og altså også Jørgens barnebarn. Jeg blev meget rørt over dit indlæg, hvor fantastisk der findes folk som dig. Min morfar var en dejlig mand, han var højt elsket af mange. Han kom (selvvalgt) ikke meget ud de sidste par år han levede, så jeres besøg har uden tvivl betyder rigtig meget. Som Mikkel skrev, flytter han og Heidi ind i huset nu -til stor lykke for resten af familien. Min mor voksede op i huset, og vi har haft mange fantastiske stunder med min mormor og morfar. Der er mange gode minder i det hus. Måske vi mødes i nabolaget en dag;-)…? Vh Sisse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hej Sisse
      Selv tak, og virkelig dejligt med jeres kommentarer. Er ikke i tvivl om, at han var elsket af mange. Som jeg har skrevet til Mikkel, var han bare så rar og blid og smilede stort især til Nora.
      Det lyder rigtig hyggeligt, at hans barnebarn flytter ind, og I er selvfølgelig meget velkommen til at banke på vores dør, når I er her 😊. Det vil vi blive rigtig glade for!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkel

    Beklager at du fik opslaget 2 gange. Men kunne ikke finde det første opslag, så jeg har forsøgt, at skrive det igen (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkel

    Kære Esra.

    Sikke en smuk og rørende og velskrevet beretning. Det rev op i noget og tårerne triller nu på fuld tryk igen.
    Det er ikke alle der har modet til bare at banke på hos naboen eller bagboen og tage sig til til,at lytte til deres historier.
    Jeg ville have elsket at se min morfar på den ladcykel (: Det stædige gamle rad (: For det er min morfar du har besøgt.
    Han var verdens sødeste mand og verdens bedste morfar.Tak for det i har givet ham. Han satte stor pris på jeres besøg.

    Tak fordi du kiggede forbi i dag og gjorde os opmærksom på din blog.

    Min kæreste og jeg er nu ved, at overtage huset og det kan vi kun se frem til med sådanne naboer. Vi glæder os til at lære jer at kende.

    Mvh

    Mikkel og Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkel

    Kære Esra.

    Sikke en smuk,rørende og velskrevet beretning, det rev op i noget og tårerne triller nu igen. Der er ikke mange, der har modet til bare at banke på hos naboen eller bagboen og tage sig tid og lytte til deres historie. Jeg ville have elsket, at se min morfar på den ladcykel (: det gamle stædige rad (: For det er min morfar du har besøgt. Tak for det du gav ham og for de meget fine ord…Han var verdens sødeste mand og morfar og han satte stor pris på jeres besøg.
    Nu er min kæreste og jeg ved at overtage hans hus, så jeg glæder mig til, at lære dig, Uffe og dine børn at kende. Tak fordi du kiggede forbi i dag og gjorde os opmærksom på din blog.

    Venlig hilsen

    Mikkel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Kære Mikkel
      Jeg skulle lige godkende kommentaren først, derfor 😊. Mange tak for dine rørende ord. Du kendte ham jo og ved selv hvor venlig og rar en mand, han var, men det er altid interessant at høre, hvordan andre opfatter en person, man kender så godt. Jeg kan bare ikke glemme hans blik, og hvordan han trak på smilebåndet, så øjnene lyste op, når bare vi sad der og snakkede.
      Det lyder rigtig godt med indflytningen, og vi glæder os til at møde jer! Sig til hvis I har brug for en hånd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette elming nielsen

    Kæreste Esra. Du skriver så smukt og ærligt, at det bringer en tåre frem i øjet. Tak for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Uha av av av Esra. Dit indlæg her ramte lige lidt mere end sædvanlig, da jeg er datter af en enlig gammel mand med rollator i et villakvarter. Dog i en anden ende af landet, men jeg ikke desto mindre er resten tæt på en virkelighed jeg kender.
    Jeg er taknemmelig hver dag for hans naboer, der dropper forbi til en kop kaffe eller slår hans græs.
    Du har betydet noget for nogen. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Det kommer tæt på en helt anden måde, når man kender nogen i den situation. Hvor er det dejligt at høre, at han har nogle gode naboer. Tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sumayyah

    Du har gjort en forskel for ham mens han levede. Nok større end du tror.

    Må vi alle være i stand til at række ud til vores medmennesker.

    Tak for indlægget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rita

    Åh Esra igen har du rørt ved noget meget vigtigt og medmenneskeligt du er et dejligt menneske og jeg kigger altid med hos dig og din dejlige familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak Rita – dejligt at du vil følge med herinde. Håber at det sætter nogle tanker igang. Også rigtigt godt nytår til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor var det godt Jørgen fik jer som nabo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tannia

    Av…tårene triller! Så fint skrevet Esra. Trist at Jørgen ikke nåede på besøg hjemme hos jer men så dejligt at i mødtes & havde nogen hyggelige samtaler – Det må have betydet meget for ham! Alt for mange enlige mennesker…lige rundt om hjørnet…Det gælder om at åbne vores hjerter ligesom du gjorde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Jeg kan mærke, at det kommer til at tage noget tid for mig at “komme over” det her, men som du siger, er det om at tænke på, at vi også hyggede os, og at han var glad for vores besøg. Ja, der er alt for mange af dem, og vi har alt for travlt med vores egen lille familie 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altan

    Kære Esra.
    Det gør mig ondt.. Men et inderligt tak for din yderst poetiske formulering, som fik mig til at se jeres stunder og dine indre tanker som en slags filmstribe.
    Jeg er sikker på, at du har glædet Jørgen med dit selskab og bliv endelig ved med at spræde næstekærlighed – det har vi mennesker så meget brug for. Varme hilsner og tanker her fra Sjælland.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak for din kommentar, kære Altan. Det er bare dét, at man føler, at man kunne have gjort så meget mere. Der er så mange ting, vi vil nå og med børn og job, kommer mange andre ting i anden række. Jeg prøver bare at være glad for, at han så ud til at have det godt, når vi besøgte ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre damer, lækker mad og så er det snart jul :-)