Jeg starter det nye år med at være arbejdsløs og få en ny blog - velkommen!

Tre nye forhold i mit liv, to brunch-anbefalinger i København og om at få ros

om at sige op

Hah. Here we go med oprettelse af CV hos Jobnet og systematisk karakterisering af mig selv hos A-kassen – yep – jeg har simpelthen haft for travlt. Det er ikke nemt at være arbejdsløs, og selvom jeg har gået og forberedt mig selv mentalt på titlen – ej lad os nu bare kalde mig arbejdssøgende – så er det en underlig følelse at være kommet dertil, hvor man ikke længere er på barsel, men lige skal finde sig til rette i sin nye titel – pleje hele tre nye forhold i sit liv; Jobnet, A-kasse og fagforening. Andre der er så heldige? :-D. De tre fætre er faktisk okay hyggelige, selvom jeg havde en del problemer med min ledighedserklæring, som er det første step i ledighedscirkusset. Hov vent! Det allervigtigste er at erklære sig ledig på Jobnet.dk, bare så du ved det ;-). Men systemet i A-kassen kunne simpelthen ikke finde ud af, at jeg er blevet arbejdssøgende efter en barsel, så de vil give mig alt for få penge baseret på min lave indtægt fra de sidste tre måneder og ikke fra dengang, jeg arbejdede – hallo altså, hele 6, snart 7 år, jeg har arbejdet – vil gerne have lidt mere :-D. Heldigvis står de klar ved telefonerne, så det hjalp at tænke lidt gammeldags og kaste sig over den, og ved I hvad? Jeg fandt ud af, at de i forvejen ved ALT om én, så jeg behøvede slet ikke få det elektroniske system til at forstå det med barslen. Jeg prøvede faktisk at lave en video om min første dag som arbejdsløs, for der var så mange sjove tanker og iagttagelser, syntes jeg – hah tænk lige, hvis vi arbejdssøgende kunne gå og have det lidt sjovt? 🙂 Men altså, jeg gider jo ikke, hvis jeg er den eneste på den front :-P. Er der nogle af jer, der er så heldige at dele titlen med mig?

Inden jeg høstede den ovennævnte nyttige og inspirerende jobsøgningsviden var vi jo lige – altså i sidste uge – en tur i København. Ud over at tage afsked med mine forhenværende kollegaer havde Uffe og jeg planlagt et mini-weekendophold, hvor vi kun havde Nora med og kunne holde 67 % børnefri ferie og forkælelse. Vi havde med vilje ikke planlagt for meget vennebesøg, så vi kunne tage det stille og roligt og nå lidt alene-hygge-tid også. Vores ide om at bo på et fint hotel faldt lidt til jorden, da det slet ikke gav mening, når vi ikke rigtigt havde tiden til at nyde selve hotellet på grund af alt det vi skulle nå udenfor –  ja og så er det vel LIDT dumt at betale så mange penge for det, når man ikke engang skal opholde sig rigtigt andet end at sove på sengen i 8 timer. OG med én lille baby, der sover kl. 19.30, gav det faktisk sleeet ikke mening at bo på hotel, når vi havde planlagt at se folk om aftenen og så skulle flytte en sovende Nora fra sted til sted. Det endte derfor med en kombination, som passede perfekt, for så kunne vi både hygge med venner og crashe på stedet, men også prøve at være for os selv og have morgener i vores helt eget tempo og have muligheden for at prøve gode brunch-caféer :-). Vi gik derfor efter et billigt hotel, som vi faktisk var meget tilfredse med. Det var nemlig ret nyt og rent, og det kan jeg godt lide! Det hedder Wakeup Copenhagen og ligger meget centralt (ved siden af Hovedbanegården), og selvom værelset var lille, var det helt fint til vores behov. Vi gav kun 650 kr for en nat i alt, det er da meget OK, ik?

Det var en skøn weekend, og det hele gik alt for hurtigt, desværre. Vi nød virkelig at have lidt alenetid, og var så heldige, at Nora sov én af gangene, mens vi spiste brunch, og det var lige præcis dét sted, I anbefalede på Instagram! :-). Vi endte nemlig på Mahalle CPH, som er et lille men meget hyggeligt sted på Nørrebro med noget lækkert mad, og som én derinde sagde: Vi skal bestille det her, for det ser bare SÅ pænt ud! :-D. Jeg tror, stedet er mest kendt for lige præcist dét, de snakkede om; et stykke fladbrød smurt med humus og pyntet med avocadoskiver og granatæblekerner. Det både så godt ud og smagte lækkert, selvom jeg normalt ikke er så vild med humus med tahin. Mmm, og deres grillede snackpeberdip med valnøddestykker i, var ligesom resten vildt lækkert :-).

Der var mange af jer, der anbefalede Møllers Kaffe på Nørrebrogade, og det står derfor nu allerhøjst på listen af brunch-steder, når vi skal til København næste gang. Og i øvrigt tusind tak for alle jeres gode anbefalinger! Jeg vil også lige komme med min egen, som er Wulff & Konstali, som vi fik prøvet allerførste dag. Jeg har et særligt forhold til dette spiseri, da ham ejeren (tror jeg, det var), var så sød med donationer, dengang jeg arrangerede blogger-velgørenhedseventet og vi fik goodiebags derfra og gratis service, dengang jeg arrangerede risengrød til hjemløse på Blågårdsplads. Men helt seriøst! De laver den lækreste brunch med forskellige små tallerkener, man kan vælge, og selve stedet er bare så hyggeligt. Vi var på den på Amager, men der skulle også være åbnet én i Waterfront-shoppingcentret i Hellerup.

Efter al den lækre mad var jeg klar til afskedsceremonien i Miljøstyrelsen, hvor jeg har været ansat, siden jeg blev færdig med min uddannelse som farmaceut, april 2010. Min chef sagde det for mig: En trist dag, men glad for at, I har fundet lykken i Aarhus, jeres hjemby. Jeg smeltede helt af al den ros, jeg fik med på vejen, og egentlig nok fordi, jeg har glemt, hvor meget jeg udrettede i Miljøstyrelsen. Den bedste chef er seriøst den, der tør rose én og få alt det gode frem i én – det er jo sådan, man vokser bedst, og et eller andet sted vil jeg sige, at hun har fortjent at få æren for det meste, for hvis ikke hun gav mig lov, havde jeg ikke fået mulighed for at folde mig ud og prøve mine grænser af. Den bedste chef må være den, der tør satse på sine medarbejdere. Der tør stole på dem og tør uddelegere opgaverne til dem. Hun huskede mig pludselig på alle de store ting, jeg havde gjort, som at få æren af at holde tale for daværende miljøminister Kirsten Gråsbøl (ja, de skifter konstant!:-)) – og med humor, som hun sagde. Eller dengang jeg fik ansvaret for at lave et kvalitetsledelsessystem for nogle regler, som ingen i Danmark rigtig kendte til, for de fandtes ikke, men jeg skulle beskrive dem :-D. Min chef mener virkelig, at jeg har talent, og tænk engang, at jeg stadig har svært ved at tro på det. Det er seriøst ikke for at prale af mig selv, at jeg skriver det her. Det rammer faktisk et ømt punkt i mig, som jeg med tiden har fundet ud af, jeg ikke er den eneste, der går med. Det her med at få ros. Det er ikke noget, der blev dyrket vildt meget i min barndom, og måske er det også derfor, at jeg ikke føler, at jeg gør så meget andet end at rose mine børn hele tiden. Kommer Munira med en tegning af en såkaldt isbjørn, der ikke ligner andet end en sky, roser jeg hendes talent for at tegne op til skyerne. Og ved I hvad? Jeg har ikke oplevet, at hun er blevet dårligere til at tegne af det. Jeg elsker at se selvtilliden vokse i hende, og nu stopper jeg vist med den snak… Det lyder til, at det må få sit eget indlæg. Vil I være med på den, hvis jeg laver et indlæg med overskriften: I min barndom ville jeg ønske, at… ja, hvor jeg så lægger op til at I skriver jeres svar i kommentarfeltet? Vil du være anonym, kan du bare skrive en fake-e-mail-adresse og navn, for det er systemet ligeglad med.

Mig og alle mine spørgsmål. Tak fordi I er her :-). Må jeg lige have lov at være lidt arbejdssøgende 😛

 

wulff og konstali

wulff og Konstali
Her på Wulff & Konstali på Amager, hvor Nora ville være med :-).

cafe mahalle CPHOg dette fra Mahalle CPH.

Fik jeg forresten fortalt jer, at vi har booket en tur til Marokko? Skal nok fortælle mere om det snart ;-).

   

6 kommentarer

  • Helena

    fandt dig på Instagram og blev blæst bagover af både din profil og nu også på bloggen. Iøvrigt bor mine forældre lige i nærheden af dig;-)

    Jeg er sikker på, at du snarest finder et job

    De varmeste hilsner Helena

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hvor er du sød Helena! Tusind tak :-). Rart med så søde mennesker omkring mig. Dem vil jeg da gerne møde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gustavo Woltmann

    Du skal nok hurtigt få et job igen, bare rolig 🙂
    Super gode billeder.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Elsker din blog og glæder mig meget til det næste indlæg om din barndom! 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg starter det nye år med at være arbejdsløs og få en ny blog - velkommen!