Kvindekamp - 5 magtfulde kvindecitater

Om at spille skuespil og få bagsiden af medaljen frem

Jeg skrev et lidt følsomt indlæg for noget tid siden om det her med at føle sig alene eller blive holdt udenfor – som led i et samarbejde med Psykiatrifonden. Om at gå med tankerne for sig selv og ikke dele dem med sine forældre. Altså som barn. Sådan er det jo, ik? Man fortæller da ikke alt til sine forældre, og da slet ikke som barn, hvor alt foregår i den “lille” børneverden, hvor kun børn forstår børn allerbedst, og hvor man ikke har brug for de voksnes indblanding i alt. Hov, det her lød lidt for lyserødt, og det var ikke lige dét, der var meningen :-). Selvfølgelig har jeg gået og hygget mig i sommerdagene udenfor dagen lang med hinke, antoooonius, rulleskøjter og “hop over bold” and you name it, men til alle disse gode lege følger selvfølgelig også konflikter med. Uenigheder, skænderier, slåskampe kan jeg da også vove at påstå :-D. Og ja, dem har der eddermame været mange af, men som jeg har været inde på i dette indlæg, så var det ikke noget, jeg husker, der blev vendt og drejet på derhjemme med mine forældre. Det er som om, at meget af alle de børneoplevelser i børneverdenen bare forblev i børneverdenen, og jeg er næsten sikker på, at det betød meget, at vi var (gudskelov er det stadig!) en søskendeflok på 6 piger, der havde hinanden og var der for hinanden, når naboens datter hev én i håret, eller når der var konflikter med tøsebanden fra Sigridsvej. Jeg klarede den – vi har klaret den, men jeg er samtidig også meget bevidst om, hvor meget det betyder for mig, at Munira fortæller om alt det svære, og de vanskeligheder og konflikter, urimelighedens verden måtte udsætte hende for. For det ER da dødhamrende vigtigt, at vores børn får kommunikeret om det, der fylder i dem, og at vi som forældre skaber rammerne for, at der også kan snakkes om de svære ting i hverdagen. Netop derfor synes jeg, at Psykiatrifondens nye site børnefilmskolen.dk, hvor man kan lave gratis film sammen med sine børn, er et superfedt projekt, fordi det gennem leg, sjov og hyggeligt samvær er med til at lukke op for gode snakke ved at gøre konkrete øjeblikke til “scener”, som så åbner for de tanker, vi som “skuespillere” har i os.

Yep folkens, vi skal ikke kun snakke om, hvor meget vi går op i, hvordan vores børn har det, og at vi som moderne forældre vil snakke med dem om alt, men om HVORDAN vi kan få dem til at sætte ord på følelser og eventuelle frustrationer, de går med. Det er værktøjerne, der er vigtige. Dét er kunsten, for selvom børn ved, at de kan fortælle mor og far alt, så gør de det bare ikke altid.

Jeg testede det så, selvfølgelig. Med Munira. Vi kastede os over hjemmesiden og klikkede løs på de forskellige øvelsesvideoer under Filmskolen -> Skuespillerskolen, som var noget af det mest sjove og interessante, for her viser rigtige skuespillere, hvordan man spiller, at man for eksempel er glad eller ked af det. Vi fik endda skrevet vores eget manuskript til en scene, som vi snakkede om, og jeg var virkelig overrasket over, hvor nemt man kunne få hendes holdninger frem, eller hvordan hun pludselig snakkede om, hvad hun plejer at gøre i skolen, eller når hun er sammen med vennerne. Vores scene gik ud på, at hun skulle lade som om, at hun stod og sjippede i skolegården, hvor jeg så spiller et barn fra skolen, hun ikke går i klasse med, men som kommer og hiver sjippetorvet fra hende. Vi sad faktisk bare og snakkede om scenen, og om hvad hun ville svare barnet, og jeg blev ved med at udfordre hende ved at være sådan en rigtig ballademager. Hun sagde: “Man må ikke bare tage sjippetorvet fra én, der er igang med at sjippe”/ Jeg: “Hvorfor, nu har jeg lyst til at sjippe, så jeg gør da bare det, jeg har lyst til” / Munira: “Jamen, det må man ikke” / Jeg: “Hvorfor det?” Og her gentog hun klamamsen om, at man ikke må det, og at det er sådan noget, éns forældre lærer én, og da jeg blev ved med at være det frække barn, der bare ingen opdragelse har, udbrød hun: “Jamen, så bliver jeg jo ked af det!” Og det sødeste var faktisk, at hun foreslog, at de kunne deles om sjippetorvet.

Nu er Munira jo lige begyndt i skole og er derfor meget interesseret i dét med at få skrevet noget ned på papir, og hun syntes  derfor, at det var en sjov måde at lege på, da hun også betragtede manuskriptet som en opgave. Grunden til at jeg satte denne scene op var både for at høre om, hvordan hun tackler lignende situationer på skolen, men også for at få talt om de situationer, hun udsættes for herhjemme på grund af Isak, der også bare kan finde på at tage ting fra hende. Oh yeah, det er meget meget velkendt herhjemme, og selvfølgelig meget irriterende for hende – ikke særligt overraskende for mig, men heldigvis kunne jeg fornemme på hende, at det ikke er noget hun tager særligt tungt, for hun kunne da ikke finde på at blive sur på ham af den grund, som hun sagde :-D. Tærsklen er åbenbart ikke nået endnu :-).

Såå har du nogle børn, du gerne lige vil have det sjovt med og få “analyseret”, så tjek endelig Børnefilmskolens side ud og se eventuelt de film, andre familier allerede har produceret lige her.

Rigtig god mandag til jer derude, og nu ved I, hvad I skal med jeres børn, når I lander på sofaen senere på eftermiddagen 🙂

Foto af Dorota Beres / Fotografier til minde om …

psykiatrifonden børnefilmskolen

   

3 kommentarer

  • A

    Esra er din kjole/bluse/tunika hvad det end er hehe ny og hvorfra? Lidt flovt at spørger, når man kun kan se den bagfra men jeg er solgt især mønstret 🙈
    Og hvor køber du oftest dine tørklæder fra?
    Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hejsa
      Haha helt OK. Den er fra butikken Rude lige ved Nørreport st. i København 😉 Kan lige tjekke mærket, når jeg kommer hjem. Det er en kjole, og næsten helt lang men underkjolen går kun til lidt under knæet.
      Knus til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hov, der var lige det med tørklædet. De er fra Tyrkiet 😩

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvindekamp - 5 magtfulde kvindecitater