Om at fange et liv

Om snart at være sin egen chef og være lidt misundelig på andre

Goood aften piger!

Jeg er ved at have fået fyldt energi i mig igen. Tanket, og klar til at rykke videre fra frigear. Og det har jeg såmænd gjort ved at bruge en masse energi – simpelthen for at få mere overskud oppe i hovedet. Lyder lidt modsætningsfyldt, men jeg har en masse åndssvage praktiske ting, som jeg lige skulle have styr på, inden jeg kunne komme rigtigt videre i mit liv :-D. Jeg har været god til at ignorere det indtil nu, men fordi der sker “markante” ændringer i vores liv for tiden i forhold til arbejde, så synes jeg også, at hjemmet fortjener lidt mere omsorg – eller bare fordi det trænger :-D. Og hvis det så bare var én ting. Seriøst, jeg når aldrig til hovedrengøringen eller hovedoprydningen. Børn roder bare. Jeg sad i går og var et kort øjeblik lidt misundelig, og så lidt sur på mig selv over overhovedet at få den tanke, på dem uden børn, og som har masser af tid. Haha, tanken om hvordan det ville være at tingene bare blev ved med at stå i deres skønneste orden to minutter efter, at man har sat det på plads :-D. At alle papirtegninger med bare 2 streger, kortspil under hele spisebordet, togbaner, eller LEGO-klodser ikke flyder på gulvet. Munira er vildt god til at tegne, men vi kan da ikke gemme alt, hvad hun tegner. Hvad gør man? Det nemmeste er at smide det ud, men jeg føler mig så ond, når tanken strejfer mig. Jeg kan fristes til at komme det i affaldsposen, så jeg ikke skal blive ved med at fylde i bunken, der i forvejen trænger til at blive sorteret i :-D. Ja, livet med børn. Og jeg fik faktisk også dårlig smag i munden over, at jeg kunne tænke tanken om, hvordan det ville være uden børn. Jeg kan da ikke undvære dem! Og tænk da også lige på dem, der ikke kan få børn – hvad tænker jeg på? Ej, det var jo ikke tænkt på den måde, vel? 🙂

Siden vi flyttede ind, ja for 1½ år siden, har vi haft tre omvandrende flyttekasser på gæsteværelset, papirbunker rundt omkring, der venter på at blive sat i noget systematik i form af mapper (ja, jeg ved jo godt, hvad der skal til, det er bare lige.. :-P), fyldte vindueskarme, og for ikke at nævne skabene indvendigt i entreen med ungernes (inklusiv os) vinter- og sommertøj blandet sammen. Bare tanken gør mig helt forpustet igen, men heldigvis er listen blevet kortere, og det vigtigste er kommet på plads – alt det løse på vindueskarmene, og også selvom noget af det bare er blevet gemt væk i et skab og fortsætter bunke-livet der. Det skøreste er, at jeg blev motiveret af, at jeg fandt en rengøringsmand (faktisk pige, men du ved, for at neutralisere kønnene :-P). Jo, fordi man er nødt til at få ryddet af vindueskarme, så hun kan komme ordentligt til og ikke bruge for meget tid på at flytte rundt på rodet. Det er money, vi taler om her – effektivitet, ik?! :-P. Det sjoveste af det hele er, at jeg startede med at aftale, at hun netop skulle hjælpe mig med at rydde op. Jeg har haft så mange fordomme over for sådan noget rengøringshjælp, fordi man tit selv skal have sørget for, at det er pænt ryddet op, så de nemt kan komme til. Mit problem er jo alt det rod, børnene skaber lige så snart de kommer hjem. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den begrænsede tid jeg har sat af til mine-egne-penge-betalte-rengøring hurtigt blev brugt på oprydning og IKKE rengøring. Jeg er så helt af mig selv begyndt at blive bedre til at rydde hurtigt op efter os, så vi aldrig når dertil, at det kræver enorme mængder af energi at få taget sig sammen til at rydde op. Og fordi der generelt bliver så rent, når hun har været her, så er det en positiv cirkel, der holder sig selv igang. Tjek siger jeg bare!

Meget er som sagt ved at falde i hak. Jeg begynder på små nye kapitler, og der er grund til at de er små. Jeg tager det hele i et stille og roligt tempo. Ikke fordi jeg ikke vil give den gas, for det vil jeg! Men en af mine hverdagskampe går virkelig på også at nyde min familie og vores børn. Nuet. Lidt klicheagtigt, men jeg mener det altså. Jeg synes tit, at dagene bare forsvinder ud i ét, jeg når slet ikke at forstå, at jeg sådan rigtigt har været sammen med dem, og om aftenen er jeg meget træt. Nora har taget mange af mine kræfter. Så bestemt og morsyg (min egen skyld), og når de alle tre er hjemme, føler jeg virkelig ikke, at jeg laver andet end at holde øje med, om den ene ikke skubber den anden, om de er sultne, eller om de skal vaskes. Mange praktiske ting uden at jeg sådan rigtigt er sammen med for eksempel Isak alene uden at Munira skal afbryde med hvor flotte vejrmøller, hun laver. Jeg fanger mig tit i, at jeg bare svarer per automatik uden helt at være med på, hvad det var, der blev sagt. Ja, det er jo vigtigt at være til stede og SVARE, men fanger mig ofte i overfladen af ordene, der kommer ud af min mund. Og børn er altså kloge. De kan mærke den kunstige begejstring, og alligevel kommer jeg til det. Damn it. Jeg prøver.

Jeg kan være så træt om aftenen, og selvom jeg synes at godnatlæsningen for Munira og Isak er vildt hyggelig, giver en helt anden nærhed, kan jeg fristes til at vælge at putte Nora, fordi det er hundrede gange nemmere bare at lægge mig i soveværelset, lukke døren, give brystet og bare slappe af (så tager Uffe de store). Men nej, jeg kan bare mærke efter den ene aften med den nemme løsning, at jeg ikke er glad inderst inde. Og slet ikke hvis jeg har valgt den flere dage i træk. Vi bliver jo ikke forældre, fordi vi vil vælge den nemme løsning. Man er nødt til at tage sig sammen og ofte bare ofre sig. Vi vil gøre dét, vi ved, de har bedst af, og som forældre må vi bare komme i anden række, hvis det absolut kræver det, og vi virkelig har ambitioner om at opdrage vores børn på en fornuftig måde. Jeg tror, mange undervurderer sådan et putteritual. Afslutningen på dagen, hvor man – når man først har lagt sig under dynen – overdynges af en ro. Det er faktisk et af de hyggeligste øjeblikke på dagen, hvor man netop får roen til at snakke sammen. Jeg elsker, at Munira rækker hånden op, når hun vil kommentere på den historie, jeg læser, mens Isak kravler rundt på mig, og hver aften kommer det helt bag på mig, hvor meget Munira suger til sig af indtryk og ord fra putteøjeblikket. De har så svært ved at give slip på dagen. Og sådan går dagene. Og det er med dét overskud, jeg allerhelst vil have, de går. Selvom jeg selv falder i søvn og slet ikke når at hygge med Uffe :-).

Det var slet ikke meningen, at det skulle handle om putning, haha. I kan høre, at jeg har mange tanker kørende, hva? Men orker I det selv? Læser I hver aften? Eller handler det bare om at kaste sig på sofaen hurtigst muligt? (den er nemlig også en option her ofte :-D). Hvis I har børn vel at mærke :-P.

Og så var der dét job! Jeg delte jo glædeligt med jer på Instagram, at jeg har fået bevilget 283.000 kr. fra Ældre- og Sundhedsministeriet til at starte 10 legestuer op i hele Aarhus Kommune. Jeg glemmer tit hvor sejt, det egentlig er. Tænk at nogen har den tillid til mig. At jeg har fået ansvaret for at vælge ca. 10 plejehjem og være med til at skabe liv og glæde hos beboerne på plejehjemmene og den yngre generation. At skabe en form for liv. At det forhåbentligt bliver et initiativ, der spreder sig som ringe i vandet, og at jeg, lille Esra, skal stå for projektet – min helt egen ide. Det er faktisk tilbage sidste år, hvor jeg holdt foredraget på Hindsgavl, at jeg blev opfordret til at søge nogle af de midler, som ministeriet uddelte, og jeg sad dagen før ansøgningsfristen og stykkede en ansøgning sammen med link til de forskellige indlæg her på bloggen fra mit frivillige initiativ i København på Langgadehus Plejecenter (det kører stadig derovre!). Det er så først nu her, at jeg har fået besked om det endelige tilsagn, og nu er de klar til at overføre pengene til mig.

Jeg mangler bare en lille krølle, jeg venter på at få på plads! En masse kloge mennesker har nemlig opfordret mig til at skaffe mig en revisor og starte en forening op. 283.000 kr er mange penge at få ind på min private konto, og det er jo ikke det hele, der skal gå til lønningen af mig, og for at SKATtemor (igen kønsneutralisering :-D) ikke laver rod i hele mit private liv, så er det meget godt, at de ryger ind på en foreningskonto. Det er en deltidsstilling, jeg har budgetteret til mig selv, og den svarer nok til mine dagpenge, så jeg bliver ikke rig af det, men FRI og LYKKELIG over at styre mit helt eget projekt og være min egen chef – at kunne blive ved med at hente ungerne tidligt og arbejde timerne ind, som det passer min hverdag. Jeg har fundet på et navn på foreningen, UNG SAMMEN – hvad siger I, haha? :-D. Og nu venter jeg bare på, at min revisor ringer til mig og fortæller, at det hele er klar, så pengene kan ryge ind på kontoen :-).

Håber selvfølgelig på at have jer med på min rejse herinde på bloggen. Tør ikke at sige meget, for vil helst ikke love for meget, men planen er, at jeg bliver meget mere aktiv herinde 😉 (Og så sagde jeg det alligevel :-D).

esra alici pedersen

Og undskyld jeg ser lidt snobbet ud på billedet, og vasen skulle nok også være skubbet lidt til højre, og ja, lampen til højre ligner en stor peanut, men men men det gik lidt stærkt (som altid), haha! 😀

Håber I får den skønneste weekend med masser af sol og varme med jeres kæreste!

 

   

12 kommentarer

  • Jeg synes, deter så helt igennem flot og sejt, at du har fået nogle puljepenge, og at du nu kan være fri og arbejde deltid.
    Ville så gerne have idéer af en kaliber, der kunne det samme som dine, men måske kommer det en dag, når sorgen ikke tynger længere. 🙂

    Det bliver rigtig spændende at følge dit arbejde og den dejlige forskel, det kommer til at gøre på de involverede parter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tusind tak Karina. Det er virkelig en frihed, jeg kommer til at nyde. Tiden går bare, og det her passer perfekt med at vores børn er små, og at vi kan have meget tid med den, ikke mindst fleksibiliteten – den er virkelig lækker. Det er ret vildt, at jeg har fået så mange penge, og jeg tror bare, at det er vigtigt, at man prøver at tage små skridt ad gangen, og så udvikler tingene sig bare i den rigtige retning, hvis det virkelig har noget potentiale for at vokse.
      Masser af kærlige tanker til dig 🙂

      Knus fra mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har så meget respekt for den måde du anskuer livet, dine nærmeste og dine øvrige medmennesker på. Du er for sej! Stort tillykke med bevillingen 💪😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hold op du er sød Julie! Hvor er det dejligt og motiverende at få at vide – tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Dueholm

    Hej Esra. Tak for en dejlig blog:) Hvis du savner råd eller mangler inspiration til livet som selvstændig kan jeg anbefale facebookgruppen Ladies First Aarhus. – og så må man selv bestemme om det er et kønsdiskriminerende navn, jeg synes bare det er en god og hjælpsom gruppe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hej Laura. Ej, hvordan kunne jeg overse disse kommentarer, fy fy, hehe. Feeedt, det må være en fantastisk gruppe, og det går da nok med en så kønsdiskriminerende gruppe :-P. Har brug for sparring løbende jo, mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tea

    Hej Esra. Skønt at læse om dit projekt, og du bør være super stolt af dig selv, du har bygget noget op, andre synes er en fantastisk ide, og som du så nu med midler får lov at bygge videre på!

    Plus du ser dejlig ud på billedet, og ikke snobber 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hej Tea. Hvor er du sød, altså! Det bliver bare så fedt. Hvordan gik det i øvrigt med opskriftbogen? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nada

    Hej Esra, fedt initiativ og jeg er sikker på at du nok skal lykkes med det hele – foreningskontoen er i høj grad en fornuftig ide så du ikke skal bruge en masse tid på udredning af diverse senere 🙄

    Ang. Tankerne om børne putning og tid – Jeg har det som dig, travlhed med karriere skal helst ikke gå ud over familie – jeg vil også opleve nuet. Putningen er bare en af de faste ting vi har i hver dag der prioriteres højt. Vi læser en bog hver aften (har en 3 årig pige) eller som for nyligt er vi begyndt at kigge billeder igennem sammen og snakke om dem. Jeg har fået fremkaldt en masse billeder (så vi ikke sidder digitalt inden sovetid) og dem bruger vi nu som putte rituale sammen med læsning. Ellers tager vi nogle af mine gamle fotoalbums og taler om hvem de forskellige er eller hvad jeg lavede mv. før hun kom til. Det er så hyggeligt og jeg må indrømme at vi nogle gange godt kan gå lidt tidligere ind så vi kan være længere om det… og nogle gange er det både far og mor sammen om det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hej Nada
      Ja, er så spændt på det hele, mange tak! Du er så god med putningen, og ved du hvad? Jeg prøvede også at gå tidligere i seng, så vi kunne nå lidt flere historier, og det bedste var at jeg var mindre træt, hehe. Tusind tak fordi du delte dine tanker omkring det. Jeg tænker faktisk også, om Isak på 3 år keder sig lidt, selvom det ikke virker sådan, og det med billeder er jo en rigtig god idé til yngre børn. Han er jo mest interesseret i billederne i bogen, så det kan jeg da godt se! 🙂

      Lyder hyggeligt at I putter sammen – glæder mig til at Nora kommer ned på samme værelse som de andre, så kan vi også opleve det :-D.

      Søde hilsener!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette elming nielsen

    Hvor lyder det spændende. Det skal du nok klare. Du udstråler bare så meget energi og kærlighed til andre mennesker. Og det er jo det hele livet drejer sig om.Glæder mig til fortsat at følge dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hvor er du sød Anette – det smitter af fra jer dejlige mennesker derude, tusind tak! Det er nemlig dét, det hele handler om. Masser af kærlighed til dig! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at fange et liv