Der er gave-ønsker, moaar! (heldigvis billige gaver :-D)

Én dag til at jeg skal holde båltale, og jeg er indtil videre ikke nervøs, men jeg ved, at det kommer – lige inden jeg skal stå der, men det tænker jeg ikke på lige nu :-D. Jeg føler mig lettet, fordi jeg endelig har kunnet sende kontonummeret på foreningen til ministeriet, så de 283.000 kr. forhåbentlig snart kan ryge ind på kontoen. Jeg tør virkelig ikke at håbe for meget, for jeg synes, at der er dukket alt for mange uventede udfordringer op, så jeg er fuldstændig indstillet på, at ministeriet af en eller anden mærkelig grund fortæller mig, at de ikke vil eller kan give mig pengene alligevel. Må Gud forbyde det! :-). Jeg glæder mig til at...

#onmondayswewearskirt – og så fra morgenstunden af! :-D

MAANDAG! Og det betyder, at der er under en uge til Eid, altså fest – hvor vi må spise igen 🙂 Ahmen, det var noget af en weekend med tålmodighedtestning på højt på. Det er ikke hårdt at faste i sig selv, seriøst. Jeg synes faktisk, at der er en god balance imellem dét at nå til en grad af sult og tørst, hvor man virkelig lærer at værdsætte al slags mad og får respekt for kroppen, samtidig med at man finder ud af, at man sagtens kan fungere som et helt almindeligt menneske, hehe. Dér hvor udfordringen kommer, er når man har børn i en Isak-alder, altså 3 år, i kombination med andre børn, OG en afvænning af hans...

Jeg skal være båltaler – hvordan “brænder” jeg igennem? :-)

Jeg er lidt dårlig til at sige nej, sådan helt generelt, og det er absolut én af de ting, jeg arbejder på at blive bedre til uden rigtigt at “arbejde” – det lød nemlig lige lovlig aktivt :-P. Men altså, jeg ER blevet bedre til at sige nej med tiden, især på skrift, haha (looser). Det kan jo være svært at tage den der nej-hat på, men det er virkelig nødvendigt, hvis man også vil have det godt med sig selv og huske at tænke på sig selv. Ikke fordi målet er at blive bedre mod mig selv, eller fordi Svend Brinkmann siger det, men fordi det er et helt basalt grundvilkår for vores eksistens at kunne sige nej, haha. Det lød da...

Alle veje fører jo til Rom, og det kan være farligt :-D

1) AYSENUR DURGUN OFFICIAL // 2) SELECTED FEMME (rabat) // 3) ILSE JACOBSEN (rabat) 4) ENVII (rabat) 5) ILSE JACOBSEN (rabat) // 6) ENVII // 7) GANNI (rabat) // 8) ILSE JACOBSEN Solen skulle da aldrig have vist sine stråler i dag! Hvad så piger, har I spist jeres frokost på arbejde? Hov, altså hvis I ikke faster, ups :-D. Ej, men jeg blev helt grebet af det der snyde sommersolskinshumør og startede på at ændre lidt på mine morgenvaner. Man siger jo, at det er godt for hjernen at bryde ud af sine faste vaner. Gøre tingene i en anden rækkefølge, men det havde jeg altså ikke tid til med alle ungerne, hehe. Solen var virkelig sød ved mig, og med den undskyldning ventede jeg lidt med at...

Jeg er ikke noget – jeg kan noget

Da jeg var lille, var jeg “tvillingerne”. Jeg har nemlig sådan én, og så endda enægget af slagsen, Derya. Det var nu mest som barn, at vi lignede hinanden (hvis du spørger mig :-P) – du ved, sådan lidt umuligt at se forskellen på barndomsbilleder med identisk tøj, sko og frisure – meget klassisk og ret unødvendigt, hvis du spørger mig, haha. Med alderen kunne jeg mærke en begyndende irritation. Jeg blev omringet af en sky af negativtladede elektroner, når min mor eller far kaldte mig Derya ved en “fejl”, eller når de bare sagde “tvillingerne”. Ligesom når der ved familiesammenkomster blev hilst på alle andre i søskendeflokken med deres navne, og Derya og jeg blev cuttet ned til “tvillingerne”. Kan I ikke...
Older posts