Den ultimative Ramadanliste - pynt, bøger, småkager - hvordan gør vi klar?

En klam ide sådan en lørdag formiddag

stue indretning

Godmorgen derude. Ved ikke om I lige kigger forbi bloggen sådan en lørdag formiddag, men jeg fik lige lyst til at pippe, inspireret af alle de fuglelyde, jeg blev kimet med, da jeg åbnede badeværelsesvinduet, hah! Ja, jeg har nemlig allerede formået at få Nora i bad, tiltrængt efter is- og snotrester fra i går hos fredags-farmorsessionen, hehe. Og så er der nemlig sådan en ro herhjemme, nu hvor både Munira og Isak overnattede der. Seriøst: Undervurder ikke en putning af to børn – tandbørsting, tag-nu-nattøj-på-kamp, bliv-liggende-i-sengen-snak, ik-snak-snak, Isak-gå-ned-i-din-egen-seng-snak. Det er først, når de ikke er hjemme, at man lægger mærke til, hvor meget det egentlig fylder, og det føltes derfor helt tomt i går. Men k*** det var dejligt, haha. Og Uffe skulle bryde fasten ude med sine venner i går, så jeg sad helt alene med mad fra min mor og brød fasten kl. 21.52. Ensomt? Det var faktisk dejligt for en stund. Ikke at skulle tage stilling til nogen. Ikke snakke. Bare min egen tilstedeværelse. Jeg sad seriøst og nød, at jeg tog Uffes plads og havde udsigt til alle bøgerne på hylderne, kunne stirre på alle bøgerne, alle de historier – kærlighed, tragedier, alt det liv og fortællinger stående lige foran mig på boghylderne og med mig på afstand. At jeg kunne stå udenfor det hele. Udenfor noget, og bare stirre. Tænk at kunne få tiden til det med lidt Nora-hoste i baggrunden fra soveværelset. Og så mørket. Følelsen af at ingen kunne vide, at jeg var alene – at jeg gik i ét med mørket. Det var tiltrængt, kunne jeg mærke. Kender I det? 🙂

Og i dag, sådan en lørdag morgen. Lidt kedeligt uden snakken om, hvem der sætter vand over til kaffen, om der er brød i fryseren eller om én af os skal cykle forbi bageren. Den hjerne er konstant på refelksions-arbejde. Ja, det er kedeligt, men sådan er det bare. Og den her tid skal ikke bare overstås. For så giver Ramadanen ikke mening. “Uffe, vi må lige donere lidt flere penge til fattige”, det her er alt for kedeligt.

Nora stod lidt sent op (heldigvis!), så Uffe er først lige gået ud for at putte hende. Jeg kan høre igennem badeværelsesvinduet at han trasker rundt i haven – mon hun er faldet i søvn? Og så er vi næsten alene! Hehe, luksus. Ingen kaffe, ingen bagerbrød, men der er nok at tage fat om. Ja, jeg troede jo, at vi skulle forbi Designmarkedet på Godsbanen, som Finders Keepers står for, og som jeg selv har fortalt om på Instagram, men vi kunne bare mærke, at der er så meget, vi lige ville kunne nå herhjemme, når nu vi ikke har børnene. Uffe skal nemlig i gang med at lave plantekasser med alle de lærkebrædder, vi fik læsset af foran huset igår fra Stark, og jeg skal bare nyde roen og lægge 3 maskiner tøj på plads og stryge lidt. Nå ja, og alle skufferne Isak formåede at tømme i går, hehe. Og så havde jeg helt glemt, at jeg skal i teatret senere på dagen i byen for at se Jesus Christ Superstar – en invitation jeg fik af svigermor for flere uger siden, ja måske måned, uden at tænke på, at jeg ikke må drikke eller spise, så det bliver en billig omgang for svigermor, haha. Jeg har set gode anmeldelser af stykket, og der er jo totalt udsolgt, så mon ikke jeg er en heldig kartoffel alligevel? :-D. Men ja, byen to gange på én dag bryder vist alle naturlove, så vi må se om vi måske får mulighed for at kigge forbi Godsbanen i morgen, hvis ikke vi lige om lidt ender med en Nora, der slet ikke gider sove, og vi alligevel kigger forbi, så vi også lige kan overraske svigermor og ungerne på deres Aros-tur. Haha, ja, vi lyder vel som en meget kulturel familie! 😀

Inden jeg smutter, så må jeg lige skrive om dét, der var meningen med indlægget, haha. I har vel set billedet? Og billedet (plakaten) der hænger på væggen på billedet? Uffe kom hjem med plakaten af Østjylland, fordi han ville have mig til at tage et billede af den, fordi de skulle bruge det til noget på arbejde. Tænk altså, han har selv lavet plakaten! Jo jo, det kan man godt sige – næsten :-D. Det er jo sådan en Klam-plakat, hvor Uffe så havde fået ideen om at lave én med Østjylland (den findes nemlig ikke), ja fordi han arbejder hos TV2 Østjylland, og så har han oversat nogle af de østjyske byer til “engelsk”. Plakaten kan ikke købes, men TV2 Østjylland, altså Uffe (:-P) har lige sørget for at udlodde hele 20 styks af dem på deres Instagram-profil. Og østjyske følgere har jeg da vel? Synes lige I skulle vide det, hvis I også vil havde sådan en lækker unik KLAM plakat på væggen :-D. Ham KLAM-manden har selvfølgelig hjulpet med designet. For at deltage skal man på @tv2ostjylland’s instagramprofil kommentere med hvad ens by hedder på engelsk. Og hvis det er Aarhus, vil jeg gerne hjælpe dig med oversættelsen 😛 (Yearhouse, shhh!).

Og ja altså, bag billedet på deres Instagram står altså en hustru med to unger, som skyndte sig at fjerne legetøj og løse snot-papirer fra bordet, flyttede lidt rundt på planterne herhjemme, og skyndte sig at adlyde sin mand, der skrev, at hun skulle tage et billede! 😛

Rigtig go’ lørdag til jer 🙂

(Og nej, Nora sov ikke, så måtte lige overtage tjansen, og morgen blev til rigtig middag, haha)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ultimative Ramadanliste - pynt, bøger, småkager - hvordan gør vi klar?