Jeg er ikke noget - jeg kan noget

Alle veje fører jo til Rom, og det kan være farligt :-D

kjoler dresses kimono

indeholder_reklamer
1) AYSENUR DURGUN OFFICIAL // 2) SELECTED FEMME (rabat) // 3) ILSE JACOBSEN (rabat) 4) ENVII (rabat)
5) ILSE JACOBSEN (rabat) // 6) ENVII // 7) GANNI (rabat) // 8) ILSE JACOBSEN

Solen skulle da aldrig have vist sine stråler i dag! Hvad så piger, har I spist jeres frokost på arbejde? Hov, altså hvis I ikke faster, ups :-D. Ej, men jeg blev helt grebet af det der snyde sommersolskinshumør og startede på at ændre lidt på mine morgenvaner. Man siger jo, at det er godt for hjernen at bryde ud af sine faste vaner. Gøre tingene i en anden rækkefølge, men det havde jeg altså ikke tid til med alle ungerne, hehe. Solen var virkelig sød ved mig, og med den undskyldning ventede jeg lidt med at sætte nøglerne i nøglehullet efter, at jeg havde afleveret børnene. Haha, du ved sådan en Soulaima Gourani-filosofi eller også var det ham Lars AP, der havde sagt det engang. Sådan en helt banal ændring af éns rutiner, som er guld værd og får smagen af mindfullness, når det bliver formuleret på den helt rigtige måde og rammer de rigtige toner. Den der entusiasme. Du skal for eksempel prøve at tage en ny rute på arbejde, og mon ikke det giver allermest mening, hvis man er på cykel? Haha, prøv lige at sige det til alle de travle børnefamilier, der knap nok har tid til at give deres børn morgenmad sådan en onsdag morgen :-D. En vildt banal handling og meget simpel, men alligevel svær at få gjort noget ved, få realiseret – og alligevel ikke. Når du sætter dig i bilen om morgenen og skal køre ungerne væk eller dig selv på arbejde, skal du bare dreje til højre i stedet for venstre (eller omvendt), og når nu alle veje alligevel fører til Rom, så går det jo aldrig galt, ik? Selv hvis det betyder en u-vending i enden af den blinde vej, så gjorde du det. Tænk at du kan komme hjem efter arbejde og fortælle din mand, at du gjorde det! At du bare drejede til højre og lige fik set alle de andre på vejen, som du normalt ikke får set sådan en hverdag, og at du har grinet over deres undrende blikke. Haha, I kan grine sammen af det. Bum, mere skal der ikke til og pludselig har I noget interessant at snakke om, når du kommer hjem :-P. Og du kan mærke din hjerne – den er som ny, fuld af ny energi, for den har gjort noget anderledes.

Beklager min humor, jeg blev vækket kl. 5 i morges af Nora og husker ikke hvor mange gange jeg har skiftet side for at amme hende på begge sider i håb om, at hun faldt i søvn, men det skulle hun ikke unde mig, hehe. Åh min ryg, og åh, jeg elsker hende alligevel. Og savner hende lidt, nu hvor jeg blev mindet om det snot, hun fik tørret ind i min bluse og den manglende søvn, som mærkeligt nok giver mig energi på trods af sådan en morgen. Og ikke at glemme Munira og Isak, dem elsker jeg selvfølgelig også :-P. Jo, jeg fik jo lov til at sove lidt mere, da Uffe endelig tog sig sammen til at hoppe ud af sengen og tog Nora, der havde lavet i bleen. Hehe godt at jeg kan holde den lugt ud :-D.

Og i øvrigt, tuusind tak for jeres kommentarer på indlægget i går, og fordi I fandt det inspirerende. Jeg bliver virkelig bare så glad, når I forstår mig. Men helt ærligt piger, jeg vil også gerne høre jeres tanker, jeres historier. Jeg synes egentlig ikke, at det er særlig sjovt med sådan en envejs-kommunikation :-D. Jeg prøver virkelig at gøre mig mest umage med at svare herinde i kommentarfeltet nederst, og jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er nemmest for jer at kommentere på Facebook – det er klart. Man gør det, der er nemmest, og som man er vant til, men jeg føler bare, at Facebook er så stort og ikke særlig hyggeligt. Jeg synes, at det er federe at tage snakken her på bloggen, hvor indlægget og kommentarerne er samlet. Men ja, nu tænkte jeg bare, at jeg vil spørge, og sig endelig hvis der er noget, I synes driller eller er irriterende af tekniske problemer. Apropos éns vaner! Sagde jeg ikke lige at du får nye hjerneceller af at gøre tingene på en anden måde? Hehe.

Men jeg gjorde jo også noget anderledes i morges. Jeg kom hjem, og i stedet for at sætte nøglen i nøglehullet, blev jeg bare udenfor. Jeg gik rundt om huset, op i skuret og betragtede hele udsigten fra toppen af den “lille” bakke, vi har. Og så fik jeg øje på de blomster, som stadig ikke var kommet i nogle krukker. Det bliver tit andenprioritering for mig, men i dag skulle det være anderledes! Jeg fandt kun børnenes plastikskovl og begyndte at flytte rundt på noget jord og fik sat alle blomsterne i de to krukker, haha. Faktisk ikke mere end dét, men så var det også noget andet mine øjne så og gav besked til hjernen om fornyelse af nogle celler. Og da jeg så kom indenfor og troede, at jeg skulle stryge den “lille” bunke tøj i bryggerset, kunne jeg bare mærke, hvordan min hjerne ikke så andet end blomster overalt. Pludselig kunne jeg ikke få andet end sommer, blomster og kjoler på hukommelsesbåndet, og jeg er derfor endt med at finde de fineste kimonoer og kjoler, som skriger af sommer til jer. Er du gal, jeg har ikke råd til det meste, men man kan jo altid drømme, ikke sandt? :-D. Ikke desto mindre holder mine øjne fest lige nu, når jeg kigger på den collage, jeg har fået lavet, og så er det jo noget med, at man ikke skal betale for institutionsplads i juli, samtidig med at vi får børnepenge? :-D. Og noget med en Eid, hvor man måske kunne unde sig selv en fin kimono eller kjole? Jeg synes ikke, vi taler om helt umulige sager her. Envii-kjolen (Nr. 4) er sat ned til 300 kr., så jeg bliver i hvert fald fristet til at trykke på en vis knap efter, at jeg har udgivet indlægget. Er den ikke fin?? Med samme jeans og slippers under som modeltøsen har på, så er jeg klar til en masse vejrmøller :-D.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke noget - jeg kan noget