Der er gave-ønsker, moaar! (heldigvis billige gaver :-D)

#onmondayswewearskirt og små glimtlelutter fra Eid

onmondayswewearskirt

Endelig lykkedes det for mig at logge på bloggen – var ellers lige ved at opgive det, nu hvor klokken alligevel endte med at blive så mange. Jeg er altså dødtræt, men hallo, det er jo mandag, og i forvejen skylder jeg jer at fortælle om, hvordan båltalen gik i fredags og Eid i går. Hun var så sød, hende ekspedienten i Bilka. Ja, I har nok set, at Bilka gjorde reklame for deres Eid-kage på Facebook, som jeg egentlig ikke tror, var noget særligt – ja, der stod jo egentlig bare “Eid mubarak” på, men vi ville gerne støtte den fine tanke, og derfor tog vi forbi Bilka i dag for at købe den. Ekspedienten var oprigtig ked af, at de ikke solgte kagen mere, fordi det jo var Eid i weekenden, som hun sagde. Det er da heller ikke nemt at finde ud af, altså, men den varer jo egentlig tre dage :-D. Jeg endte med små jordbærtærter i stedet for, fordi jeg faktisk ud over at ville støtte kagen også havde brug for lidt sødt til venner, der kigger forbi i anledning af Eid. Vi plejer at være sammen med den nærmeste familie den første dag og er derfor ikke hjemme den største del af dagen. Den anden Eid-dag vil jeg dog gerne være hjemme og være klar på, at andre kigger forbi. Nu var min lillesøster og hendes mand kommet fra Odense, og vi inviterede dem derfor til aftensmad i dag, og selvfølgelig endte det med, at både min storesøster og min anden lillesøster også kom, fordi de også skulle sige farvel til dem. Det kan være en udfordring, når man er en stor familie som os, at man ikke altid bare kan invitere den ene søster uden den anden, og hvis man har sagt det til den anden også, så er man nærmest nødt til at sige det til den tredje også, haha. Heldigvis er det ret overkommeligt med grill-mad, fordi kødet bare skal købes, lidt salat og brød til, så er det egentlig bare det :-D. Vi holdt det simpelt med kun kyllingefilet og oksemørbrad, som er virkelig lækkert kød til grillen og tager ingen tid. Jeg kunne nu ikke lade helt være, så jeg moste lidt hummus til, grillede aubergine (et must!) og lavede en tapanade af soltørrede tomater med cashewnødder, valnødder, hvidløg og masser af basilikum. Den er virkelig god, og må prøve at skrive mængderne ned næste gang, for der var da nogle, der spurgte til den sidst jeg lagde et billede af det på instagram.

Åh, okay, og den båltale! Næste indlæg bliver selve talen. Tænker at I bare kan få den, og lidt video også, så den springer vi lige hurtigt over nu. Men altså, det gik fint!

Uffe og jeg holder lidt ferie herhjemme, mens børnene bliver passet af diverse institutioner, men fra næste uge er det total familieferie. Vi syntes virkelig, at vi havde brug for en lille uge, hvor vi kan pleje vores forhold (:-P) og hus, mens ungerne er afsted en kort dag. Det er alligevel meget afslappende om morgenen, når Munira ikke skal være på skolen kl. 8.00, og vi tager den virkelig med ro. 7 ugers ferie har skolebørn, det er godt nok vildt! :-).

Inden jeg smutter i sengen og forbereder kanelsneglene i min drøm til i morgen, hvor Uffe har inviteret sine kollegaer til ferie-is og kanelsnegle, får I lige lidt glimt fra de sidste par dage. Hvor er det dejligt at kunne spise igen – seriøst hvor er vi heldige for den mad, vi har råd til at købe, og den adgang, vi har til vand fra vores vandhane! (min hjerne fungerer ikke særlig godt lige nu, så jeg udgiver bare indlægget og læser det igennem med friske øjne imorgen, så bær lige over mig med alle mulig e mørkelige fajl i indlækket :-P).

eid-kagerFik ikke taget så mange billeder af vores Eid-småkagebagningstradition i år. Vi havde samlet ungernes fætre og kusiner, som fik lov til at lege lidt med dej og pynte småkagerne. 

cafe i aarhus Esra Alici Pedersencafe spiselaugetKender I Spiselauget i Godsbanen? På Eid-dagen tog vi Munira og Isak med på brunch efter, at vi havde puttet Nora hos svigermor. Det var virkelig en god oplevelse hos derinde, og så fedt med to lidt ældre børn, der bare kunne gå rundt i nogenlunde kontrolleret tilstand :-D. Mmm de har nogle gode vegetartærter og hummus!

naboens blomsterPrøv lige at se de blomster, som er vokset ind i vores have. Ej, jeg brokker mig da ikke over, at naboerne ikke passer deres have særligt godt 😛

telt tiger of cphBørnene fik faktisk lidt for mange gaver i år, hehe. Jeg fik helt tilfældigt øje på teltet her fra Tiger of Copenhagen til 150 kr, og de er helt pjattede med det! Isbutiiiiiik 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er gave-ønsker, moaar! (heldigvis billige gaver :-D)