Alle veje fører jo til Rom, og det kan være farligt :-D

1) AYSENUR DURGUN OFFICIAL // 2) SELECTED FEMME (rabat) // 3) ILSE JACOBSEN (rabat) 4) ENVII (rabat) 5) ILSE JACOBSEN (rabat) // 6) ENVII // 7) GANNI (rabat) // 8) ILSE JACOBSEN Solen skulle da aldrig have vist sine stråler i dag! Hvad så piger, har I spist jeres frokost på arbejde? Hov, altså hvis I ikke faster, ups :-D. Ej, men jeg blev helt grebet af det der snyde sommersolskinshumør og startede på at ændre lidt på mine morgenvaner. Man siger jo, at det er godt for hjernen at bryde ud af sine faste vaner. Gøre tingene i en anden rækkefølge, men det havde jeg altså ikke tid til med alle ungerne, hehe. Solen var virkelig sød ved mig, og med den undskyldning ventede jeg lidt med at...

Jeg er ikke noget – jeg kan noget

Da jeg var lille, var jeg “tvillingerne”. Jeg har nemlig sådan én, og så endda enægget af slagsen, Derya. Det var nu mest som barn, at vi lignede hinanden (hvis du spørger mig :-P) – du ved, sådan lidt umuligt at se forskellen på barndomsbilleder med identisk tøj, sko og frisure – meget klassisk og ret unødvendigt, hvis du spørger mig, haha. Med alderen kunne jeg mærke en begyndende irritation. Jeg blev omringet af en sky af negativtladede elektroner, når min mor eller far kaldte mig Derya ved en “fejl”, eller når de bare sagde “tvillingerne”. Ligesom når der ved familiesammenkomster blev hilst på alle andre i søskendeflokken med deres navne, og Derya og jeg blev cuttet ned til “tvillingerne”. Kan I ikke...

Gnisten i et ægteskab på en mandag og selvfølgelig #onmondayswewearskirt

Jeg åbnede mine øjne i morges og ventede på at høre lyden af børnene. Hmm, noget var galt. Ingen lyd, selvom jeg lagde mig på det øre, jeg ikke hører så godt med og skruede helt op for det andet. Hvad mon klokken var? Jeg vidste, at telefonen var gået ud i løbet af natten. Jeg husker synet af de 1 % kl. 00.38 i nat efter, at jeg havde skyndt mig at tømme vaskemaskinen med det nyvaskede tøj og hængt det op, fyldt opvaskemaskinen, fordi den var så meget klar til at komme i gang, og så toppede jeg det hele med at smøre Muniras madpakke. Seriøst lige ET øjeblik orkede jeg intet, men da jeg så alligevel var i...

Er det værd at miste håbet?

Jeg ved godt, at man ikke skal skrive i vrede. Jeg har også ventet lidt. Prøvet at tage flere dybe indåndinger, stukket hovedet ud ad bilruden på vej hjem, ladet den fugtige kolde luft ramme diafragma med 200 km/t og op igen tilbage i hjernen. Ladet den suse igennem hele kredsløbet. Og jeg er faldet lidt til ro. Er stadig vred. Kan jeg ikke bare stoppe med at tænke, tømme hele hovedet, slette hukommelsen? Måske ved at kaste mig over i noget powerrengøring herhjemme, for det trænger dét også til. Svede det hele ud. Eller bare vaske min hjerne ren? Rydde op i alle de små nullermænd, der sidder imellem alle neuronerne. Fjerne alle skidtcellerne, der optager unødigt plads og fylder i...

#onmondayswewearskirt og tre legepladsanbefalinger :-P

Er jeg den eneste, der bliver ved med at tro, at det er søndag i dag? :-D. Sådan rigtig weekendstemning og det er helligdag jo også, men jeg har ligesom et mandagskoncept, jeg skal leve op til, så det går ikke, at de helligdage kludrer i hele mit regnskab :-P. Ej, men selvom det er vildt hyggeligt at være sammen hele familien, så er man jo bare ekstra på her i Ramadanen, hvor børnene burger (hov, bruger – tænker slet ikke på mad! :-D) al ens depotaflejring fra man står op, hehe.  Dagen startede også lidt for tidligt, og hvis der er noget, jeg har fået i dag, så er det luft. Er du gal jeg er træt, sådan helt flad, og...