Tilbage fra ferie #onmondayswewearskirt

Stop lige med at være trist over regnvejret, tak – #onmondayswewearskirt

nederdel

Hvor er det en ambivalent følelse, jeg sad med i går. Sidste dag inden børnene igen skulle afleveres om morgenen i vuggeren, børneren og for Muniras vedkommende SFO. Det er jo først d. 14. august, at skolerne starter igen, og tænk at vi så får en datter, der skal i 1. klasse! Hvornår lavede vi hende? Hvornår blev hun så stor? Jeg fatter det ikke. Uffe kørte i Bilka i aftes kl. 22-noget, fordi vi selvfølgelig havde glemt madpakke-sessionen til Munira, og nu kan vi da bare mærke, at alt er tilbage til det gamle med rugbrødsmadder med flødeost og salami :-D. Og nu er de afleveret. Og det er faktisk helt fint.

Jeg vil ikke sige, at det har været en nem ferie. Vi har haft ungerne hjemme i 4 uger, og selvom vi virkelig har nydt de relativt stille og rolige morgener uden at skulle bekymre os om at have sat Munira af på skolen lidt i 8 eller Isak og Nora til det lidt mere løse, så har det trods alt betydet dage fra 6.30 til 21.30 i gennemsnit med hele tre små børn, og det har til tider krævet fingrene i ørerne eller træning for stemmebåndet :-). Vi har virkelig hygget os med de mindste ting og nydt, at vi ikke skulle nå noget, og det er bare skønt. I arbejds-hverdagen har man tendens til at sortere i ting, og fokusere på at have tiden til at være sammen med familien, når man nu har været væk fra hinanden næsten hele dagen. Ferien giver på en eller anden måde mulighed for at åbne sig op. Være mere fleksibel og spontan og have tiden, samvittigheden og overskuddet til at tænke på andre. Jeg elsker virkelig tanken om det lokale miljø, hvor børnene bare kan rende rundt og ind til hinanden uden den der planlægning af “legeaftaler” :-D. Og ferien giver også muligheden for at udfordre vores forhold til børnene, hvor jeg synes, at det er vigtigt, at vi lader dem lave “ingenting”. Ingenting kan nemlig tit ende med at være noget. Det har for eksempel været så fedt, at børnene bare kan synes, at det er at lave noget, når de går rundt i haven, og om det er i solskinsvejret eller regnvejret er lige sjovt. Og det sidste er vigtigt at nævne, synes jeg. Lidt ligesom vejret var i dag, i går, og de mange andre dage i ferien.

Da det øsregnede i går, og vi lige havde puttet Nora indenfor, fangede jeg mig kort i en beundrende tilstand af regnen. Den kraftige regn, der nærmest haglede ned på asfalten på vejen. Den regn, der normalt er irriterende, når man er på vej til arbejde på cykel eller går med barnevognen. Jeg har mange gange tænkt på, hvor fedt det må være at have tid til at gå ud og bare vade under de kraftige regndråber og lade dem massere én. At have muligheden for at stå dér og åbne armene og række ud efter mere regn og mere. Jeg skyndte mig at komme tilbage til larmen og sagde til børnene, at de skulle skynde sig at tage regntøj på, ja inden det stoppede med at regne eller ændrede takt og tone til en kedelig støvregn. Jeg fandt mit eget frem og gummistøvler, og vi kastede os ud i regnen. Vi hoppede rundt på vejen, løb, grinede højlydt, lavede ansigter til naboens børn, der sad på værelset indenfor i tørvejret og legede og smilede tilbage og måske syntes, at vi var lidt mærkelige. Vi legede i haven, Isak selvfølgelig med regnorme og vi med jord, der blev til mudder, som vi hurtigt fik skyllet af i regnen. Det var den fedeste følelse at stå i regnen og nyde enhver dråbe, der faldt på os, uden at skulle tænke på konsekvenser. Vi endte med at bruge flere timer udenfor, fordi vi pludselig også fik vasket indkørslen og fliserne og fjernede ukrudt med en spids dims, som børnene synes er vildt sjov.

Det er virkelig din egen indstilling til regnen og vejret, der afgør, om du kommer i helt depri-negativ-stemning, eller om du vælger at se energien i regnen, legen i vandet og hyggen i mørket og bliver fyldt med positiv stemning. Lykken kommer ikke udefra, som Astrid Lindgren sagde, den kommer indefra :-). Jeg synes ikke, at det skal regne hele sommeren, men jeg har virkelig ikke noget imod lidt variation. Der er dage, hvor det er oplagt at tage ud og grille, og andre dage, hvor vi også må kunne finde ud af at hygge os med den silende regn udenfor, tænde lidt stearinlys, lave varm kakao og spille spil, og hvis du ikke har børn, så tage en bog og læs! :-D. Jeg kender mange, som er bange for, at deres børn skal kede sig, og især hvis de “ikke skal noget”. Er det ikke en vane og indstilling, vi selv er med til at give vores børn, hvis vi ikke også gør noget ud af de mørke “kedelige” eller våde dage? Hvis vi kører som en båndoptager hele dagen og snakker højt om, at man heller ikke rigtig kan noget i det her vejr. At det er sovevejr. At det er sådan noget trist vejr. At der åh er så mørkt udenfor. Hvilket signal og energi kan vi være bekendt at give os selv og vores børn?

Jeg faldt lige over en artikel om Astrid Lindgren tidligere på dagen og skal nok poste den på Facebook i morgen. Internettet har virkelig drillet mig i dag, og jeg skynder mig derfor at skrive det her indlæg færdigt. Artiklen handler om en professor, der har analyseret Astrid Lindgrens værker, og om, at der er et fællestræk i alle hendes børnefigurer som Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte. At de var ensomme og lykkelige, og at lykkelige børn er ensomme børn. Det er så interessant, for hvor er det rigtigt, at vi skal huske på at bruge ensomheden positivt. Det skal ikke være bekymrende eller farligt, at vores børn kommer til at sidde og “ikke lave noget”, “kede sig” eller ikke være i gang med noget hele tiden. Jeg synes netop, at der, hvor vi udvikler os allermest, er, når vi er overladt til os selv, hvor hjernen får roen til at tænke og reflektere på et andet niveau. Tænk over Pippi, der sidder og kigger ind i stearinlyset og hygger sig med det. Jeg har selv følt mig ensom rigtig mange gange i min barndom. Ensomhed er et vidt begreb, men forstået på den måde, at jeg tit husker mig selv trukket væk fra bestemte folk eller situationer, som jeg ikke ønskede mig. Men det er også den tilstand, der gav mig anledning til at reflektere over, hvem jeg var, og hvad jeg egentlig selv ville. Det kan måske være kortvarig hårdt, men ikke farligt og netop sundt at blive trænet til at finde noget nyt at give sig til hele tiden.

Jeg synes, at det var så fedt at se Isaks reaktion på, at vi bare gik ud i tordenvejret, som han var bange for indenfor, men som han lærte at lege med, når han kom ud. Munira navngav vores færden udenfor som nogle aktiviteter inspireret af skolelivet, og pludselig kørte fantasien bare løs. Hvis vi aldrig sætter vores børn i ikke-at-lave-noget-tilstand, lærer de jo aldrig at slippe fantasien løs. Hvis vi altid serverer dagens program for dem og stikker iPad’den i hånden på dem i “pauserne”, giver vi dem jo aldrig lov til at udfolde den kreative side af hjernen, så de selv kan opfinde lege.

Jeg ved ikke, om jeg som husejer og i denne sammenhæng nok mest relevant som haveejer er blevet mere large omkring regnen, fordi jeg nyder, at alt det grønne derude også får vand, og vi dermed sparer tid og penge på at vande det selv :-D. Jeg tror nu, at det er en generel udfordring, vi mennesker har, hvordan vi vælger at se på tingene og lader tingene påvirke os. Der har været en del snak om det dårlige sommervejr i Danmark i år, og det er, som om alle så får den fakturelle rettighed til at brokke sig over det dårlige sommervejr. Det er bare fakta. Ja, det kan godt være, at det har regnet meget, eller det ikke har kogt i forhold til mange andre år, men nyheden siger ikke i sig selv, at det er negativt. Den lægger måske op til det, men prøv lige næste gang, du fanger dig selv i oversigten over regnvejret, at tænke på alt det gode, regnen gør ved jorden :-D. Alle de blomster, du går og nyder og dufter til langs vejen, det grønne græs og bare magien i at se små små dråber af vand. Jeg siger det bare :-P.

Lad derfor være med at komme hjem fra en ferie med 37 grader og glæde dig over, hvor lækkert vejr der har været dernede, mens vi heroppe er oversvømmet i regn. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal reagere. Nej, jeg er ikke misundelig på din ferie, og jeg prøver ikke at forklare, at jeg også har haft en “rigtig” ferie med noget “rigtigt” vejr. Når jeg kigger tilbage på ferien, ser jeg seriøst ingen nederen dage, der har været et resultat af regnvejret. Jeg havde ikke engang selv bemærket “det dårlige vejr”. Det er rigtigt, at der har været morgener med regn, men hvor det hurtigt har klaret op og været tørvejr resten af dagen. Det har altid været varmt nok til, at man bare kunne komme afsted uden jakke, og det er nok dét, jeg mest forbinder med sommerferie. Og nok allermest at jeg har haft mennesker omkring mig, som jeg elsker og hygger med mig. Både i solskinsvejret og i haglende regnvejr :-).

Men ja, jeg siger ikke, at ferien ikke har været hård. Jeg har mange gange tænkt, om det var nu, jeg fik tinnitus, mange gange Isak har udfordret mit stemmebånd, og alt for mange gange, hvor jeg har stået og trøstespist af Nutella eller andet sødt, fordi jeg simpelthen havde brug for at få noget, der gjorde mig glad på kort tid :-D.

Og nu er jeg så i gang. Sådan rigtigt i gang med at arbejde med mit legestue på plejehjems-projekt og er glad for, at jeg kan koncentrere mig fuldt ud om dét. Så var det lidt uheldigt, at internettet herhjemme var nede hele dagen, men i stedet for at gå i stå og være sur over det resten af dagen, formåede jeg at komme igennem dagen med en blyant, noget papir og glædede mig over mandagen med mandagsnederdel og mandagsfisk fra den lokale fiskevogn 😀

#onmondayswewearskirt

 

   

2 kommentarer

  • Jeg kunne ikke skrevet det bedre selv! (hvorfor jeg har ladet være med at prøve – jeg håber dog det er ok, at jeg har linket til dine ord inde ved mig? 😉 Kh Therese

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak søde! Kommenterede lige inde på dit indlæg, som jeg er så enig i ;-). Selvfølgelig er det OK!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage fra ferie #onmondayswewearskirt