Stop lige med at være trist over regnvejret, tak - #onmondayswewearskirt

Selvstændig life – how goes? “Skudt i gang” med kjole :-D

envii kjole

Jeg har sådan helt rigtig officielt været selvstændig siden 11. juli. Dagen, hvor jeg endelig modtog de 283.080 kr. fra Ældre- og Sundhedsministeriet, og jeg var så meget oppe at køre over det, og blev helt optaget af at få styr på de “sidste” ting (der er ikke noget, der hedder sidste, når man er selvstændig :-P), at jeg glemte at indsende mit timeskema til fagforeningen, som plejer at supplere til dagpengene. Først da vi var på vej til Sverige, kom jeg i tanke om datoen og skyndte mig at skrive til fagforeningen, men det kunne åbenbart være ligemeget. To dages forsinkelse på mit skema betød, at jeg ikke kunne få noget for en hel måned. Av av, og så lige på vej på ferie, hvor jeg godt kunne have brugt nogle penge. De er åbenbart hårde inde hos PharmaDanmark lige på dette punkt, og selvom jeg blev ked af det og sur til at starte med, nægtede jeg at lade det gå ud over feriestemningen, og tænkte i stedet på, hvor heldig jeg egentlig har været over overhovedet at få supplerende udover dagpenge i nogle måneder. Jeg er sgu taknemmelig. Og hey, pengene fra ministeriet var endelig kommet ind på en bankkonto! Intet kunne da få lov at overskygge den glæde. Og så er der glæden ved at have afmeldt Jobcentret og være helt fri. Dét betyder bare så meget for mig.

Jeg har haft travlt, og det hele har været en mærkelig blanding af ferie og arbejde om aftenen/natten lige her i sommerferietiden. Egentlig har jeg penge til hele 6 måneder. Nogle vil synes, at det er alt for kort tid. Esra, hvad så efter? Hmm. Jeg ved det ikke helt præcist, men jeg har da nogle tanker, men én ting er sikkert, og det er, at jeg ikke vil tilbage til dagpengesystemet. Jeg kan virkelig ikke finde ud af det. Det dræber min kreativitet, og det har en hæmmende effekt på mig. Jeg har sagt til Uffe, om ikke vi kan klare os med én løn. Skære ned på nogle café-besøg, købe lidt brugt og så’n noget, og måske kunne jeg supplere med lidt fra bloggen, hvis den kunne give mig noget på længere sigt. Jeg kan nemlig mærke på mig selv, at jeg ikke er dér, hvor jeg skal tilbage til en fast fuldtidsstilling. Jeg nyder virkelig friheden ved at kunne aflevere Isak og Nora i mit tempo og hente, når det passer mig. Munira skal jo (desværre) være på skolen allerede kl. 8.00, men hende står Uffe for, og så kan han også være på arbejde “tidligt” :-D. Apropos udgifter, skal jeg også have tjekket alle vores udgifter igennem. Jeg tror desværre, at det er en periode i vores liv, hvor vi må sætte en pause for de gode sager, vi gerne vil støtte som Dyrenes Beskyttelse og andre foreninger. Har også tænkt på, om fagforeningen ikke også er et sted, der kunne spares væk. Jeg kan egenligt godt lide tanken om at støtte op om min fagforening, men spørgsmålet er også, om PharmaDanmark overhovedet er den rigtige fagforening for mig lige nu. Det er alligevel en del penge, jeg betaler til det, men jeg må også turde tænke på mig selv og hvilket liv, jeg vil leve NU. I ved, at kunne tage risikoen og prøve noget andet end hidtil. Det der sikkerhedsnet kan nogle gange sætte en bremse for den reelle frihed, men de der penge er også en nødvendighed, hvis vi skal have tag over hovedet og mad derunder :-). Med tanken om ikke at være en del af dagpengesystemet burde jeg også turde at melde mig ud af A-kassen, men den giver mig altså også nerver. Omvendt, hvis jeg vil “reformere” mit liv og lægge det om til noget, hvor det handler om at klare mig selv og være uafhængig af et system, så giver det da heller ikke mening at betale til et system, jeg ikke vil modtage noget fra. Puuha, det er godt nok svært, men jeg er næsten sikker på, at jeg vil spare fagforeningspengene væk. Betaler I til fagforeninger? Gør alle det?

Mine damer og herrer! Projekt legestue er jo sådan rigtigt i gang. Jeg er jo også begyndt at komme ud på de forskellige interesserede plejehjem, som er med på mit legestueprojekt, og der er alt for mange, der vil være med. Jeg må jo “kun” have 10 plejehjem med, og jeg skal derfor have dem igennem en udvælgelsesprocedure. Jeg har indtil videre været på tre plejehjem og regner med at bruge hele august på at komme ud til dem alle, og jeg kan sige jer, at det er en oplevelse, der vil noget. Jeg fatter ikke, at man betaler i dyre domme for coaches, betaler formuer for at rejse Jorden rundt eller går til psykolog (forstå bare pointen, ik? :-P). Jeg bliver ramt lige i hjertet hver gang, jeg taler med én af beboerne, og de vender op og ned på mine tanker. I dag kæmpede jeg virkelig for ikke at fælde en tåre – kæft det er fedt og uhyggeligt på samme tid. Den der konfrontation med, hvordan éns eget liv kommer til at se ud, den rykker bare på noget. Noget af det “hårdeste”, synes jeg, når jeg selv vælger at gå lidt rundt og besøger beboeren i sit eget “hjem” er,  hvordan de prøver at leve deres helt egen personlige stil videre i de institutionerede rum. Hvordan deres liv nærmest hænger på væggene med billeder af dem selv fra ungdommen ved siden af billeder med børn og børnebørnene. Ligemeget hvor meget jeg kigger på den ældre foran mig og det sorthvide billede på væggen af den samme person i balletkjole fra ungdommens tid, så kan jeg ikke få de to ansigter til at ligne hinanden. Jeg kan ikke helt forstå det. Min hjerne kan ikke helt rumme det. Jeg skal nok skrive mere om det, for der er en masse tanker og samtidig sjove citater, jeg har samlet på fra mine relativt få besøg, som jeg vil dele med jer.

Jeg har virkelig haft travlt disse dage, for der er stadig meget, jeg ikke helt har styr på. Jeg står pludselig med tre nøglekort, skal udforske Skat.dk/erhverv til indberetninger, og så skal jeg lære at være gode venner med Danløn, som skulle være et system til at give mig selv løn. Har ikke styr på det endnu, men det får jeg! Når jeg kommer ud på de forskellige plejehjem, vil jeg rigtig gerne fortælle jer kort om besøgene på min Instastory, og vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I bor i området, er på barsel, kender lokalområdet eller andet. Jeg ser projektet som en proces, I meget gerne må være med i og bidrage med tanker til, for det er i sidste ende jer – i hvert fald jer med børn, og nok allermest jer på barsel – som jeg har brug for, når vi er klar til at skyde første legestue i gang her i Aarhus. Jeg er for eksempel også i gang med at finde rytmikundervisere til legestuerne, og det kunne være fedt at høre fra jer derude, hvis I kendte nogen, som kan synge og spille lidt og har erfaring med rytmik for babyer :-).

Nå, men til sidst, så er der nogle af jer, der har spurgt til den kjole, som jeg har haft på i går og i dag, og som jeg har besluttet mig for at have på, når jeg skal ud på de øvrige plejehjemm, ja, medmindre det er mandag, selvfølgelig :-P. Det er den, jeg har linket til i dette indlæg, og som lige nu er sat ned med 70 %. Jeg var faktisk ikke klar over, at den var så lang, men modellen på deres side er åbenbart meget højere end de 170 cm, jeg selv måler :-D. Jeg har selv en Small i størrelse, men ærmerne strammer faktisk en lille anelse, men tror jeg kan holde det ud, hehe. Den er fra Envii, og da Ester fra et af plejehjemmene syntes, at den var så fin, og grinte højt, da jeg svarede, at det var fordi, jeg skulle møde fine damer som hende, har jeg besluttet mig for, at de andre ældre ikke skal snydes for samme oplevelse :-D.

Jeg har indtil videre været på plejehjem omkring Marselisborg, Kolt og Beder. Jeg kan love jer for, at jeg endelig får lært min hjemby rigtig at kende. Men mon vi har nogle herinde, der er fra de nævnte områder? “Tag” endelig folk I kender derfra under mit Facebook-opslag, når jeg poster det derinde. Plejehjemmenes største bekymring er, hvordan jeg skaffer folk ud til dem, men jeg føler lidt, at det er det mindste problem, ikke sandt? 😀

   

8 kommentarer

  • Melissa

    Salaam alaykum kære Esra.
    Dejligt at læse om din opstart og at det går godt i Jylland 😉
    Jeg betalte fuldtid til a-kassen i mange år, men pga. to barsler, den sidste i 2016, et kort sygdomsforløb og jobsøgningsperioder, så havde jeg ikke opsparet nok til dagpenge. Derfor er jeg kun medlem af fagforeningen nu.
    Mht. hvilken fagforening, så meldte jeg mig selv ud af en der var for mit færdiguddannede fagområde. Jeg følte mig lidt begrænset og ville have en billigere og mere fagudbredt fagforening.
    Jeg synes det er skønt at følge med på din vej til selvstændighed. Jeg har selv planer om en selvstændig beskæftigelse…så mere om det 😉
    Knus til dig og held og lykke på din/jeres vej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Wa aleikum salaam søde Melissa

      Hvor dejligt at høre om dine tanker om selvstændiglivet og de praktiske udfordringer i forhold til økonomi. Vil da gerne høre nærmere om, hvad du tænker på i forhold til selvstændighed, men måske er det lidt tys tys? 🙂 Men hvilken fagforening har du så nu? Måske kunne den også dække mit område :-D.
      Jeg skal nok skrive om forløbet, og jeg håber virkelig, at jeg holder fast i mine tanker, men omvendt synes jeg også, at mine tanker kan ændre sig fra dag til dag, hehe.

      Vi må se <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du er så mega sej Esra. Respekt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Safiyah

    Salaam. Jeg har aldrig været medlem af hverken fagforening eller a kasse og har heller aldrig manglet det, så go for it 😬Mash’Allah det lyder så spændene med de lege stuer, håber og tror på det nok skal blive godt.
    Mhs til det med klare sig for færre penge , hvis man bare bruger nogle enkelte minutter på sætte sig ned og tænke over hvor heldige og velsignede vi er her i Danmark , så bliver den tanke hurtig bragt til skamme og så tror jeg på i nok skal klare den 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Wa salaam Safiyah. Hold da op, “fedt” :-D. Jeg kom faktisk også lige i tanke om én af mine naboer i København, dengang vi boede dér, og som tit var ude at rejse, og fandt lidt forskellige jobs, når hun kom til Danmark. Hun havde heller aldrig haft en A-kasse eller fagforening, fordi hun var ret large omkring, hvad hun fandt af jobs, og det kunne slet ikke betale sig for hende at betale til A-kassen.
      Men det er jo lige det med, hvad jeg skal efterfølgende, der er uvisheden, men jeg tror virkelig på, at jeg nok skal finde på noget :-D. Jeg er heller ikke kræsen – det vigtigste er fleksibiliteten nu hvor børnene er små, og at jeg lever et liv, jeg nyder og får noget ud af 🙂
      Tak for opbakningen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er for sej, og et skide godt initiativ, at opstarte det, i første omgang. Du har ben i næsen, lad der være flere som dig😊
    nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Åh hvor er du da sød! Mange tak <3 Jeg er bare så spææændt, og så dejligt med jeres opbakning. Tusind tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop lige med at være trist over regnvejret, tak - #onmondayswewearskirt