Tips til at gøre bleskift festligt

#onmondayswewearskirt – med møtzen på, kære sønderjyder :-D

mandagsnederdel

Åh venner, har man da lige lov at være lidt træt, hehe. Jeg faldt i søvn med ungerne, fordi de er begyndt at ville have, at man ligger sammen med dem, indtil de falder i søvn, og sjovt nok falder jeg i søvn før dem, haha. Jeg kan virkelig have svært ved at holde mig selv vågen, og imens Isak roder rundt inde i dynen, og Munira absolut skal holde min hånd, er jeg for længst røget i Drømmeland indtil Uffe kommer og vækker mig kl. 21.30. Hvorfor katten har de så svært ved at give slip på dagen, jeg forstår det ikke, sov bare, hehe. Jeg har altid kunnet falde i søvn i løbet af sekunder og sover som en sten. Uffe driller mig altid med, at jeg nærmest er væk, inden jeg overhovedet har lagt hovedet på puden, mens han skal ligge og vende og dreje i nogle gange flere timer, før han falder i søvn. Jeg har haft mange omkring mig, som har været misundelige på min soveevne :-D. Min veninde, jeg boede med under studietiden i København, var også altid imponeret over, hvordan jeg kunne falde i søvn så hurtigt og vågne om morgenen og ikke have været generet af lyden fra festen i løbet af hele natten i form af høj musik eller banken på dørene på gangen, eller hvad der ellers kunne finde sted derude på Amager foran Scandis Kollegiet :-D. Jeg vil absolut ikke brokke mig over min evne til at sove, men jeg synes nu også, at det er lidt skræmmende, at jeg INTET hører. Tænk hvis nogen prøvede at bryde ind eller noget. Skal jeg være ærli,g vil jeg nok hellere vågne en morgen til synet af indbrud, end jeg vil konfronteres med tyven midt om natten, haha.

Men jeg ER træt. Jeg har været ude at køre rundt på plejehjem, og jeg kan godt mærke, at der er alt for mange indtryk, når jeg er ude på to plejehjem på én dag, og især når det er fra den ene ende af byen til den anden ende. Jeg tror hele tiden, at jeg har masser af tid, men inden jeg får kigget mig om, skal jeg videre til næste, og i mellemtiden har jeg glemt alt om min frokost og blev i dag nødt til at tage en hasteløsning på en tankstation, eftersom der INTET var i området omkring Ceres Huset, og hvor uheldig kan man være, når man får spottet en fancy café, der har lukket lige præcist om mandagen. Jeg må hellere have lært at smøre madpakke til mig selv igen.

Jeg vil smutte i seng, når jeg lige har knust og slugt min ibuprofen, som hjælper ret meget på håndleddet, og må have taget mig sammen til at ringe til den ortopædkirurg i morgen, som min læge har henvist mig til. Jeg er virkelig ved at være træt af at knuse tabletter, og at jeg skal bruge tre skeer til knuse-sessionen og en klat yoghurt tre gange om dagen. Lige nu kunne jeg godt ønske mig at overvinde to ting i mit liv: Min tablet- og hunde-fobi :-D. Trøst mig lige med jeres fobier, hvis I har nogen, hehe.

Nå men jeg håber, at I har nydt jeres mandag med det supergode vejr, og jeg har da vist ikke fået vist jer vores altan ovenpå, som vi fik gjort lidt ved med krukker og kasser. Desværre får vi ikke brugt altanen lige så meget, efter at vi har fået lavet terrassen nedenunder, og det er bare så dumt, for udsigten herfra er virkelig bare skøn. I forhold til mandagsnederdelen, så er det klassikeren med den sorte nederdel, og fordi jeg skulle ud på plejehjem, ville jeg selvfølgelig være lidt fin og tog den lyserøde bluse på fra Envii på, og det virker bare! :-D. Der var i hvert fald én af de ældre, der kommenterede, hvor fin den var, og så tænker jeg, at der må have været flere med tanken men uden handling :-P. Og hvor smart er det ikke lige, at jeg bare kan skifte møtzen ud, så kombinationen af tøjet ikke er den helt samme, som jeg har prøvet før? :-P. Møtz, ja. Jeg vil da gerne lige dele min begejstring for at have lært et nyt ord for hovedbeklædning inspireret fra sønderjyderne :-D. Jeg stødte på en artikel forleden fra Euroman, og er nu også er vild med at éns cykel aldrig platser (punkterer) eller at der er gaf (hul) i min bluse 😀

God tirsdag kære venner, når I vågner! 🙂

   

2 kommentarer

  • He Safiyah

    Salaam kære Esra. Jeg kan iværtefald trøste dig med at Jeg har overvundet mit hunde forbi I en alder af 28år, 😬Så det er aldrig forsent at håbe at det sker en dag 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Wa aleikum salaam – åhh hvor skønt at høre! Det giver mig virkelig håb, hehe. Jeg gider ikke det her mere, det er så irriterende, når jeg skal ud på de forskellige plejehjem, hvor de har besøgshunde, og konceptet er jo rigtig fint, men jeg kommer til at sende et lidt forkert signal, når jeg giver udtryk for min fobi, kan jeg mærke :-(. Hvordan overvandt du din fobi? Gode råd modtages med kyshånd <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til at gøre bleskift festligt