(u)Fordele ved at være selvstændig og en officielt undskyldning

Det gik da lige pludseligt op for mig under løbeturen i morges, at jeg med min 20 timers stilling om ugen kun burde arbejde 4 timer om dagen, haha. Og jeg, der er matematiker, har ikke rigtig gået og tænkt over, hvor lidt det egentlig er, for jeg synes nu, at med de timer, jeg også bruger om aftenen nogle gange, så er jeg da langt over de 4 timer, især nu, hvor jeg bruger så meget tid på at køre rundt til de aarhusianske plejehjem og fikser fakser mails og møder undervejs. Det giver mig egentlig en ca. arbejdsdag fra kl. 9 til 13, men det tænker jeg slet ikke over, for når man arbejder som selvstændig er der nok ikke rigtig noget, der hedder faste arbejdstider, og jeg kan love jer for, at jeg ikke aner, hvordan tiden går. Det er nemlig lige det, der er det fede ved det hele. At man er så priviligeret over at arbejde med noget, som man synes er fedt, og som gør, at man stadig er fuld af energi, når man skal “hjem” til ungerne efter arbejde. Jeg har altid syntes, at man arbejder meget mere effektivt, når man arbejder færre timer om dagen. Der var jo også en artikel om det engang, som jeg lige har fundet frem her, hvor en virksomhed gav sine ansatte fuld løn i en deltidsstilling. Jeg mærkede det faktisk også, da jeg gik ned på deltid under mit tidligere job i Miljøstyrelsen, hvor jeg vidste, at min deltidsstilling betød, at jeg skulle ud af døren senest kl. 15, hvis det skulle give mening i forhold til ønsket om at hente børnene tidligere. Mentalt var jeg meget mere målrettet og undlod at holde de unødvendige pauser, fordi jeg ikke ville udsætte mig for pres, hvis jeg ikke kunne nå de opgaver, jeg havde sat mig for. Det er selvfølgelig en balance, for man skal også have det godt på sin arbejdsplads, og det skal være OK at snakke med sine kollegaer om himmel og jord (inkl. fagligt relevant :-P), men med mange mennesker på gangene, mange korte møder og mange afbrydelser ender man tit med at have brugt meget af tiden på at snakke og hente kaffe (altså sådan meget groft sagt, ik? :-P)

Det er derfor fordelen ved selvstændiglivet, at du fuldstændig selv bestemmer, hvordan du lægger dine møder, hvornår du “møder op” og “forlader” arbejdet, men derved ikke sagt, at det netop ikke også er dét, der kan give udfordringer. Som selvstændig arbejder man typisk med noget, man virkelig brænder for og tænker meget på hele tiden, og jo mere du bruger af tid og energi, jo mere kommer det direkte dine egne resultater til gode. Hjernen er derfor hele tiden på, og det vil jeg heller ikke påstå er særligt sundt. Det er jo også derfor, at jeg aldrig har tænkt over, hvornår jeg er på arbejde, og at arbejdstiden egentlig går fra ca. 9-13, for jeg føler lidt, at jeg er i det hele tiden :-D. Men jeg synes ikke, at det er på den dårlige måde, for jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil være mentalt fraværende, når jeg er sammen med børnene, og at det job, jeg har skabt til mig selv i dag netop skal bidrage til det mere stille og rolige liv, jeg gerne vil leve nu. Det handler om at finde en god balance og allermest om at kunne prioritere og blive endnu bedre til at udnytte tiden, så man kan vælge at holde “rigtig” fri. Det fungerer fint for mig, og kan da ikke brokke mig over, at jeg kan starte mit arbejde med en løbetur, når jeg har afleveret Isak og Nora i vuggeren og børneren. Og hvad gør sådan en løbetur om morgenen ikke af godt for hjernen? Især når man efterlader telefonen i bilen og ikke skal tænke på, at man lige vil tjekke den eller lægge noget ud på story og blive afbrudt hele tiden, hehe. Det gjorde jeg nemlig i dag, og jeg løb meget mere på kortere tid. Frisk vind op i fjæset, brændende benmuskler, og jeg var helt klar på at komme hjem og arbejde, efter jeg fik sat vaskemaskinen og opvaskemaskinen i gang.

Apropos mit indlæg i går om frygten ved at være alene hjemme, som jeg egentlig kun havde tænkt over i forbindelse med om aftenen, blev jeg selvfølgelig så liiige i dag udsat for mærkelig banken på dørene og vinduerne. Shhit, mit hjerte hamrede lige med 130 km/t, og inden jeg nåede at gribe telefonen for at ringe til Uffe, fik jeg øje på en varevogn med vinduespudserens logo. Pheeew, altså, hvorfor lige i dag, og hvorfor giver sådan nogle aldrig besked, når de kommer, men ja, hvorfor skulle de også? :-D. Eller ring da bare lige på, ik? Og når vi nu snakker om vinduespudsere, så synes jeg, at det er lidt vildt, at de kan klare sådan en beskidt klods som vores hus på ca. 15 min, men jeg er heller ikke helt tilfreds. Han er lidt af en uforskammet fyr vores vinduespudser, og jeg må hellere lige snakke med chefen, for det synes jeg, man som ejer af en virksomhed fortjener at blive informeret om, hvis ens ansatte opfører sig meget uholdbart. Jeg ville vise vinduespudseren, hvad det var, jeg mente, når han ikke nåede helt ned til kanten og fik nærmest skældud. Han ignorerede mig helt sukkende, pustede og rullede med øjne samtidig med at han sagde Jesus Christ til mig hele tiden :-D. Seriøst, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, men havde ikke lige lyst til at tage snakken med ham, for han havde da ingen respekt for mig.

Og lige til sidst må jeg vist give en officiel undskyldning til de æbletræ-ejere fra den æbleplantage, jeg nævnte i gårsdagens indlæg, og som vi altså troede lå på offentlig-ejet jord, men vi har åbenbart gået og stjålet andres æbler, da de er privat-ejede. De ligger bag svævebanen ved Hans Broges have og tilhører dens bebyggelse, så helt sådan helt privat er den ikke, men måske usmart at invitere hele nettet til at tage derud og plukke æbler :-D. Og faktisk ik? Så er det Uffes oldefar, der ejede Hans Broges hus i sin tid, så måske har vi lidt ret til dem alligevel :-P. Odervise, har jeg erklæret mig officielt som en tyv :-D. Beklager, og måske kan vi være kvit, hvis jeg giver alle lov til at stjæle af vores brombærkrat lige udenfor huset på vores privatejede grund :-P. Gad vide hvordan mange gange vi har stjålet uden at vide det 😀

Riiigtig god aften venner.