Det er jo efterår, men vi trodser regn, vind og dårligt humør :-)

Ugeglimt og ting vi kan grine af

esra pedersen

God søndag aften, venner. Vi har puttet alle børn, og jeg har givet Uffe lov til at gå i haven i mørket, mens jeg lige får skrevet det her indlæg. Han er snart i mål med de plantekasser, som har stået på i jeg ved ikke i hvor lang tid, og det er jo ikke hans skyld. Seriøst, hvis bare han fik noget sammehængende tid til det nogensinde, og hvis Bauhaus holdt længere åbent end til klokken 18 en søndag! Fy, hehe. Bare vi når det inden næste sommer, hehe, og det gør vi.

Vi sprang altså den der søndagsbadning af børn over, og der er ro nu, RO. Er det ikke også vigtigere, at ungerne kommer tidligt i seng, end at de er rene? – i hvert fald hvis I spørger Uffe, haha. Ved ikke om det er en mandeting, men tit er Uffe måske lidt mere pragmatisk og fornuftig end mig. Og fint han vandt, for jeg orkede heller ikke badningen her sidst på dagen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at nå at klippe ungernes negle, inden vi sender dem afsted i verden i morgen, og så er jeg tilfreds :-D. Ej, vi passer godt på vores børn, kan I tro, men det kan bare være lidt svært at nå det hele nogle gange :-P.

Vi har kæmpet os igennem ugen uden ladcyklen, fordi den punkterede lige, da Uffe heldigvis nåede frem på arbejde sidste uge, og vi ikke har haft mulighed for at få den lappet. Jeg kan love jer for, at når først sådan en basse punkterer, så er det ikke bare lige – og vi bruger den jo hver dag og er så afhængige af den, da det er vores bil nr. 2. Jeg har faktisk skrevet til FDM for at høre, om ikke de også yder vejhjælp til ladcyklen (håber ikke de griner af mig), for det er ikke bare ligesom en almindelig cykel. Den vejer meget, og du kan ikke bare lige skubbe den til cykelhandler med fladt dæk og tre børn i. Jeg vil sige, at det er mere ladcyklen end bilen, vi har udfordringer med, når den punkterer, for bilen punkterer jo aldrig! :-P. Vi har været ret uheldige med punkteringer, selvom vi fik sat punkterfrie dæk på Babboe-ladcyklen, og der er heller ikke noget at sige til det, når cykelhandleren tager et kæmpe glasskår ud af slangen og viser skurken. Den rigtige skurk er selvfølgelig den, der smadrede glasset lige midt på cykelstien. Jeg forstår virkelig ikke, at man kan have et problem med mennesker, der prøver at leve et sundt og bæredygtigt liv med cyklen, og at man ikke lige tænker sig en ekstra gang om, inden man forsøger at gøre livet så besværligt for sådan nogle som os, altså!

Nåh, men lad os se, om Uffe får slæbt den over til cykelhandleren i City Vest i morgen. Det er ret vildt at se, at dét, man troede, man ikke kunne leve foruden, lidt er en indbildning, overdrivelse eller falsk påstand, for man finder altid ud af et alternativ. Vi anede ikke i første omgang, hvordan vi skulle komme igennem ugen, men blev selvfølgelig nødt til at vende lidt op og ned på logistikken, inddrage naboer og regnfrakker og fandt alligevel ud af noget. Og det gør man jo – ligesom, når man på arbejde tror, at man ikke kan undvære en bestemt kollega på grund af vedkommendes kompetencer, men så alligevel finder ud af det på en eller anden måde. Vi havde sådan én i Miljøstyrelsen dengang, jeg arbejdede på Strandgade i København. Hun havde klæbehjerne, havde arbejdet hele sit liv samme sted og vidste simpelthen alt! Og så kom dagen, hvor hun skulle gå på pension, og vi anede ikke, hvordan vi skulle undvære hende og hendes viden. Hun var simpelthen barn af Miljøstyrelsen, som nu forlod reden og tog det hele med sig. Vi ville sejle og dø, tænkte vi. Men det gik. Måske ikke ligeså nemt og effektivt, som det plejede, i starten, men med tiden fik andre mennesker mere lov til at tilegne sig andre former for kompetencer for at veje op. Og nogle gange er det først, når man giver andre muligheden og åbner døren, at de får lov eller bliver nødt til at lære det, så måske er der også noget sundt i at vinke farvel til gode kræfter, for at skabe endnu flere kræfter. Det var ladcyklen, hehe. Vi fandt også ud af det, og mest af alt fordi, jeg ikke skal møde på et bestemt tidspunkt, så jeg priser mig virkelig lykkelig over min fleksible arbejdssituation mange gange.

Vi er lidt på uheldighedens rand for tiden. Vil I tro, at da Uffe så tog sin egen helt almindelig enkeltmandscykel, fik jeg besked om, at den også nåede at punktere, lige inden han nåede arbejde. Jeg grinte seriøst over det, da han skrev det til mig. Det er jo bare SÅ mærkeligt, altså! Nu frygter jeg lidt, at han SMS’er mig i morgen, at han også har punkteret min cykel (eller bussen!).

Men vi er nu kommet godt igennem ugen, og jeg har lært nye tricks. Jeg har været lidt presset de dage, jeg skulle ud og besøge nogle plejehjem, og blev lidt irriteret over at det stykke papir, jeg skulle printe, kom ud af printeren uden farve, ingen tekst, tomt! Uffe havde lovet mig, at der var blæk i printeren, men det virkede bare ikke. Og kan I tro, jeg følte mig klog, da jeg ændrede skriftfarven til rød, og jeg så fik det hele spyttet ud i rød! Hehe. Man skal lige huske, at det kan være en fordel at bruge de der farver, når sort ikke virker :-P.

Og så var jeg jo nede ved Sydhavnen i går i forbindelse med Folkefestivalen, hvor jeg skulle fortælle om legestueprojektet på plejehjem. Det var i hele området bag Spanien, at foreningen “Sager der Samler” havde givet liv med forskellige boder og aktiviteter, mad og forskellige hverdagsaktivister, som de kalder det, skulle fortælle om forskellige initiativer, de arbejder med (læs mere på rethinkactivism.org). Vi havde leveret unger til farmor, hvor Nora alligevel bare skulle sove, og aftalte en ekstra times hygge i byen med Uffe efter oplægget. Vi gik lidt rundt i byen i byen, og nå ja, oplægget blev til sådan en hygge snakke-ting, fordi der ikke var så mange mennesker lige i den ende, hvor jeg var. Men tænk, at man så pludselig møder én der arbejder i Sundhed og Omsorg, og jordemødre, som jeg håber på at kunne inddrage i projektet også. Verden er virkelig lille, og det er bare med at udnytte hinandens ressourcer og netværk. Der blev serveret lidt for oplægsholderne, og jeg fik stiftet bekendtskab med humus med linser og humus med rødbede fra mærket Naturli. Har I prøvet det? Det smager vildt godt. De havde også noget “nutella”-pålæg, som jeg også var vild med, men hvem skal sådan et lille glas være nok til? haha.

Uffe kom i tanker om, at han endnu ikke har været oppe i Salling Roof Top, så vi tænkte, at vi kunne spise lidt mere mad dér og satte kursen mod Aarhus’ nok mest for tiden berømte terrasse. Ikke særligt overraskende vrimlede det med mennesker, og der var aaalt for lang kø til bestillingen af mad, så efter at have nydt udsigten og drømmen om at holde 10 års bryllupsjubilæum på toppen af Aarhus, gik vi videre til Central Food Market, haha. Kan man overhovedet leje terrassen? 🙂 Vi endte med at bestille en portebello burger for at holde os i vegetar-ånden og bestille to af slagsen, hvorefter ekspedienten klaskede to svampebøffer på grillen lige ved siden af oksebøfferne. Det er jo små bikse, så man ser nemt, hvordan maden laves og gudskelov for det. Jeg undrede mig over, om hun virkelig kunne finde på at stege vegetarbøffen sammen med kød og kunne ikke lade være med at spørge. Hun svarer så også, at hun griller det hele sammen, hvilket vi blev lidt forundrede over. Jeg glemmer aldrig engang i København, hvor jeg i en vegetarcafé ikke engang fik lov af varme Isaks babymad op i deres ovn, fordi der var kød i. Glemmer aldrig, at jeg blev lidt irriteret på dem, for det handlede altså om en babys mad, men samtidig var jeg imponeret over hvor principfaste, de var. Nej, jeg troede egentlig, at man rundt omkring er god til at tilbede kød og grøntsager for sig, når man på menuen fremlægger det som vegetarmad. Bør man ikke det?

Vi beklagede overfor ekspedienten, og annulerede bestillingen og gik videre til … ja hvad tror I? Hehe. Street Food! Det er altså også billigere dér, og tanken om friturestegte søde kartofler fik min mund til at savle, og vi fandt os selv på bænken sammen med mange andre. Mmm den der chilimayonnaise. Det blev selvfølgelig til pita fra Pita Corner (kød ups, men når man nu finder lækker halalkød aka oksefilet, så slår man til. Jeg var nu ved at blive blind af den pita. Lige da jeg skulle til at tage en bid, sprang et af de bittesmå majsmelskorn, som de i øvrigt nok har blandet i dejen for at gøre den mere grov og sund (?),  i mit højre øje – spørg ikke hvordan, haha. Det løb ud af næsen og øjet på mig, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg kunne ikke åbne højre øje en millimeter, og selv med lukket øje gjorde det ondt, når jeg bevægede pupillen. Uffe var færdig med sin pita, og jeg sad stadig med fingrene i øjet og gned frem og tilbage, uden held. Det var virkelig tæt på et skadestueophold, grin bare af det, for det gjorde vi også, men det var virkelig tæt på :-D. Helt til sidst, da jeg sad der med en kold pita, forsvandt kornet pludselig, og sådan brugte vi vores hyggetid alene i byen, haha.

Der venter en spændende uge foran mig. Jeg skal have udvalgt de ti plejehjem, som kan være med i mit legestueprojekt, og det bliver rigtig svært. Jeg prøver at være lidt kreativ med puljepengene og forskellige smarte samarbejder, så jeg måske kan få lov at inkludere flere plejehjem, men jeg tvivler.

Hvordan står jeres uge til? Min er ikke så vild, men tanken om at jeg skal i byen alle dage undtagen på torsdag, gør mig lidt forpustet, hehe. I morgen har jeg et møde hos Folkeoplysningens Hus, som åbenbart tilbyder meget meget billige aktiviteter til pensionister og ældre, men skal selvfølgelig lige ind og høre, om ikke vi kan finde ud af noget med legestuen og måske billigere anskaffelse af rytmiklærer. Tirsdag efter “arbejde” er jeg inviteret af Tysk Turist Informationen til et møde om bloggerrejser, så glæder mig til at høre lidt Deutsch forhåbentligt :-P. Onsdag aften skal jeg prøve sushi – jeg er ikke så vild med rå fisk, men prøver at give det en chance, hehe. Fredag aften har jeg inviteret Uffe med ud at spise – rettere sagt er jeg selv blevet inviteret af en ny finsk kæde, der åbner denne uge, som hedder Classic Pizza, og når jeg nu må tage en ledsager med, er det med at forkæle manden of course :-). Mmm pizza!

Glimt i løbet af ugen til jer <3

fullsizerender-15
Svigermor har været i gang med at grave de sidste kartofler op. Det er bare en selvforkælelse, når man giver sig selv lov at spise nyopgravede kartofler fra haven. De smelter helt i munden, og det her syn af kartofler, net og jord skreg bare af at blive taget billede af. jordbær hindbær
Det her bær, har jeg aldrig set før. Det ser ikke særligt stort ud på billedet, men jeg kan love jer for, at det er på et jordbærstørrelse og ligner en mellemting af hindbær og jordbær. Jeg postede billedet på Instastory, og én sød følger googlede sig frem til svaret på mysteriet om, hvad det kan være. Nu ærgrer jeg mig over, at jeg ikke fik smagt det – kunne ikke være sikker på, om det var spiseligt 🙂 Det er et jordbær-hindbær – se svaret på næste billede 🙂 
jordbær hindbær

img_1700
Jeg har stadig ikke helt lært at spise frokost i det her selvstændige liv, og ender tit lige inden jeg skal hente unger med at proppe lidt forskelligt i munden. Jeg er faktisk ret god til at gemme al slags mad, og jeg ved, at mange bare smider salatrester ud, fordi de synes, at det bliver for slattent, men jeg kan love jer for, at jeg sætter pris på slatten salat i køleren, når jeg skal have proppet noget ned. Og sådan en dåse makrel? På rugbrød. Mmmm, altså 🙂 Vær glad for jeres frokostpauser i det offentlige 😛img_1711
Vil I tro, at jeg bare lige skulle i Rema1000 for at købe et par liter mælk efter, at jeg havde afleveret børnene om morgenen? Og kokosmælk på tilbud, hehe. Hvor er det dog dejligt at købe ind uden børn 😀

blomst
Skønheder i svigermors have. Sol er godt, men sådan nogle regndråber på blomster kan altså også bare noget 🙂 img_1777
Ved I godt, at man kan plukke de der små kvæder, som i øvrigt er giftige, men bliver spiselige, når man koger dem. Men altså til at sprede duft i hjemmet? Og så pynter de også. Ja, mange af jer havde gode råd, da jeg lagde billedet op på Instagram. Kvædegele skulle være rigtig godt, men husk lige på, at disse ikke kan spises rå ligesom de store spiselige kvæder 😉 #svigermorråd, heheimg_1797
Er det ikke en vild trappe? Det er fra Sydhavnen i lørdags, hvor jeg holdt oplæg. Der var en masse andre kreative work spaces, og tænk lige at man kan bygge en trappe af paller 🙂img_1808Jeg snuppede lige sådan en T-skirt fra Folkefestivalen. Det er så nemt, ik? Man går bare i gang ;-). Åhh, jeg elsker virkelig vores udsigt fra vores nye terrasse. Også i regnvejr, hehe. 

nem æblekage æbletærte
Der kom en æbletærte ud af ovnen i dag :-D. Vi havde lige vores nabo på besøg, og fik bagt denne her vildt nemme, hurtige og lækre æbletærte. Mange af jer har spurgt til opskriften, og den kommer lige herfra ;-). Den er herrego’, og med valnødder på toppen bliver den ekstra god.

2 kommentarer

  • Signe

    Elsker dine skriverier. Synes virkelig i er et spændende par/familie at følge. Og synes dit arbejde/initiativ omk legestue på plejehjem er mega spændende og en godt initiativ. Håber det kommer til Tranbjerg, da jeg pt går på barsel😃👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Fedt at høre Signe! Tak :-). Jeg er virkelig også selv mega spændt på, hvordan det hele ender med legestuerne :-D. Jeg håber også, at jeg får Tranbjerg med, men sidder nu i den svære proces, hvor jeg skal udvælge, og det er absolut ikke nemt :-(.
      Elsker barslende folk, hehe 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er jo efterår, men vi trodser regn, vind og dårligt humør :-)