Der kommer ikke en tid

2017 er ved at tage form. En slags afrunding af noget, men ikke en afslutning – og heller ikke en start. Ingen ny tid kommer, og jeg har ingen forventninger til tiden – til 2018, for tiden er den samme – kun jeg kan blive større – hvis jeg vil. Vi er i den, i dag som i går, og vi bliver ved med at være i den, og der kommer ingen ny tid. Men der er i morgen. Den er større end i dag, for dén er en ny start, med tid, mulighed for handling, ændring, selvrefleksion og prioritering. Men det kan ende på samme måde igen. Vi snakker hvert år om, hvad vi skal blive bedre til i...

Hvorfra får vores børn mad, tøj og leg fra, og hvorfor jeg ikke bryder mig om yndlingsting

Jeg har fundet ud af, at jeg måske ikke er den rette person at interviewe, hvis man vil vide alt om mine yndlings-ting :-D. Jeg kan simpelthen ikke holde mig til én “bedste” ting, og jeg har ikke rigtig noget yndlings. Er det kedeligt? Haha. Nu handlede det ikke kun om mig, men hele familien, og mest i forhold til børn, og allermest Aarhus-børn, for jeg skulle fortælle om, hvor vores børn får deres tøj fra, altså yndlingstøjbutikken, deres legetøj – bedste legetøjsbutik – eller hvor vi spiser med børn, yndlingsrestauranten. Og især med restauranten tænkte jeg: mad ude i byen med alle tre børn? Haha, ellers tak – selv når jeg er hjemme, får jeg knap nok varm varm,...

Kan man forstå folk, der foretrækker vinter frem for sommer? :-D

sponsoreret af VRS Fashion. Jeg er uden tvivl et sommermenneske – bare tanken om “varm” sol ( :-D), jordbær og koldskål, hov, det blev da madrelateret, haha. Men altså, I ved, muligheden for at tage ud ad døren uden de store tykke tunge vinterjakker, handsker og vintersko. Ikke at man altid slipper for det om sommeren, bevares da, det danske vejr med dets alsidighed skal nok sikre en eller anden form for overtøj, dog (!!) markant mindre i vægt – nej, nej, har stadig ikke glemt sommeren tidligere på året. Men vinteren er sgu hård, især hvis man har børn, ja tak, tre styks. Kan I se det, flyverdragt, alle huer og vanterne, der altid bliver væk. Og jeg udbrød...