6 populære halal-hoteller i Tyrkiet - fordele og ulemper og vores valg :-)

Den ene kærlighed på bekostning af den anden – hvor længe, baba?

Jeg tænker hver gang, hvordan jeg skal starte på det her indlæg. Sætte fingrene på tastaturet, på et ømt punkt. Er det virkelig nu, tænker jeg, hver gang jeg prøver at gå i gang. Hvordan kan jeg fælde og finde ord for et stykke af mit liv, som rummer den største glæde og den største sorg på samme tid. Som var så nervepirrende, sikkert og usikkert på samme tid, selvom det føltes som det mest rigtige i hele verden.
Den dag jeg valgte min far fra til fordel for en anden mand. Uffe.
Har jeg lyst til at tænke tilbage? Tør jeg tænke tilbage, nu hvor jeg har fundet en ro, levet årene igennem med det og har det godt. Affundet mig med, at livet jo egentlig tit leves med nogle ar, som kun gør mest ondt, lige når det sker – og ellers lukker til med tiden, forbliver synlige, men ses ikke rigtig, mærkes ikke rigtig. Immunitet. Kun når man lige får øje på det og tænker tilbage til dengang, det skete.

Jeg har lovet jer det, men ikke helt vidst, hvordan jeg skulle starte. Det er ikke noget, jeg bare kan starte på og afslutte. Jeg tror virkelig på, at der er en historie, der mangler at blive fortalt, I har ret, jeg forstår det godt. Den er ikke kun min, og det er mig ikke en trøst. Hver gang I skriver, og jeg kan mærke historien tage fat. Når I søger mine råd.
“Esra du ser så lykkelig ud, hvordan gjorde du?” “Hvordan fik du familiens accept?” Og I får svaret, nogle råd I kan bruge, og måske indser I endnu engang, at det ikke er så nemt. At løsningen åbenbart skal koste noget. I vækker minderne.

Hvordan jeg engang selv tog skridtet til samtalen med min far under fire øjne. Tog ham med ud langt væk, satte mig ned i min mest hjælpeløse tilstand og bad om hans accept. Følte mig som et lille bitte menneske, serverede mig i min mest ydmyge tilstand og håbede på en accept.
Jeg turde ikke sige, at jeg var forelsket, for mine argumenter skulle baseres på fornuft. Jeg skulle vise, at det var en beslutning, jeg havde vendt og drejet i mit hoved flere hundrede gange, analyseret i alle ender og havde baseret på grundige fornuftige overvejelser. Jeg var ikke en umoden lille pige. Der skulle overbevises. Det var ikke “bare” en forelskelse. Jeg var moden. Det har jeg været, siden jeg var lille.

“Baba, jeg snakker med én”. Det var en OK start, og der var ingen bekymrende reaktioner. Jeg følte mig allerede i en forsvarsposition. Et skrift for meget fremme. Jeg præsenterede mine drømme om familie, og hvordan jeg så den perfekte mand – hvor vigtigt det var med de samme værdier, syn på livet og tilgang til tingene – prøvede at forberede ham.

Jeg har altid følt mig anderledes. I mine tanker er jeg noget. Jeg drømmer meget. Lever livet i tankerne, prøver at finde min plads uden for tankerne. Følte mig anderledes, når jeg var sammen med det tyrkiske og følt mig anderledes i det danske. Og her stod jeg foran den mand, der har fulgt mit liv i allerlængst tid, men absolut ingen forståelse kunne have for mine skrøbelige tanker. For hvorfor skulle jeg ikke føle mig som et helt menneske – “ligesom alle andre”? “Hvad manglede jeg”, som han sagde. Med mad på bordet, et tag over hovedet og en far, der har pushet til vigtigheden af uddannelse, når nu han aldrig selv fik én. Vi havde jo alle muligheder i det frie land. Hvordan kan et så priviligeret menneske have svært ved at finde sig selv? Og hvorfor var jeg ikke bare som ham? Det tyrkiske.
Jeg følte mig intet værd ved siden af min far. Jeg var et lille bitte menneske. Jeg kendte min far for godt. Han ville aldrig acceptere det.
“Han er dansker, baba”. Stilheden, blikket i øjnene. Skuffelsen. Alligevel en ro over ham, en tikkende bombe? Jeg kunne mærke utilfredsheden. Det gjorde ondt at høre. Og det gjorde ondt at høre på, hvor urealistisk min drøm var, hvor umulig den var, hvor forkert den var. Jeg følte mig lille bitte. Det irriterede mig, at han prøvede at være overbevisende med sine uduelige argumenter, som ikke gav mening for mig.
Jeg kunne mærke, at mine ord intet var værd, og jeg nærmest blev bange for modargumentationen, som jeg på ingen måde kunne agere imod på hans sprog. Ordene tæskede mig. Rådtæske. Tæskeråd.

Og I spørger sikkert, hvorfor? Hvordan kunne han være imod? Hans forhold til sit fædreland betyder meget for ham. Det handler ikke om, at Uffe ikke er et godt nok menneske, om han vil være en god ægtefælle for mig. Det handler om, at Uffe ikke er tyrker. At det kommer til at skabe problemer, at det ikke kan være et sundt forhold. Gnidninger. Og det største problem er i virkeligheden, hvad omgivelserne skal tænke. Min far er mere tyrker, end han er religiøs. Det betød ikke så meget for ham med religionen. For Uffe var muslim. Det var vigtigere for ham at få sig en svigersøn med tyrkisk blod i årene end et ordentlig menneske med ukendt blod.

Jeg gav det nogle år. Prøvede at cutte forbindelsen til Uffe, ny by, nye venner, nye interesser. Prøvede at finde mig selv, den rigtige Esra. Upåvirket af omgivelserne. Helt væk. Men jeg kunne ikke give slip på Uffe. Vi kunne mærke, at vores hjerter bankede for hinanden trods afstand, og forbydelsen og tilsidesættelsen af os selv forstærkede nærmest savnet. Skæbnen bragte os sammen igen. Der var gået noget tid, og måske vil baba forstå det bedre nu.

Ingen forskel. Han havde ikke rykket sig en millimeter, og til sidst fik jeg de hårde ord ud af ham: “Enten mig eller ham, og hvis du vælger ham, holder dig væk fra hele familien og denne by.”
En hård trussel, et svært ultimatum. Han regnede jo nok med mig, han mente det nok ikke.

Hvad gør man? Man tænker mere over det. Man giver det lidt mere tid, og man ser at éns liv ikke bevæger sig. Jeg kunne vælge at give afkald på den mand, jeg følte var den eneste, der i virkeligheden forstod mig og kunne gøre mig lykkelig og gå og bebrejde min far for aldrig have givet mig lov til at være rigtig lykkelig, være mig selv. Jeg ville jo aldrig kunne blive lykkelig i et andet forhold, når jeg hele tiden ville gå og tænke over, hvordan mit liv ville se ud, hvis jeg havde valgt Uffe.
Med grundige overvejelser, af respekt for mig selv, mit eget liv, traf jeg beslutningen om at følge fornuften og hjertet. Og mest fornuften. Jeg kunne ikke andet, og hvis det skulle gå galt, så havde jeg kun mig selv at bebrejde.

2008, i en alder af 22. Jeg står i mit værelse i Brabrand og sætter tørklædet. Vi skal forloves, vi skal giftes. Jeg kan høre regnen udenfor. Far er ikke hjemme. Jeg er nervøs, jeg fryser lidt. Jeg er også glad. Han ved ikke noget. Det er også bedst sådan. Resten af familien gør sig også klar – min mor og mine søstre. Uffe har skrevet et brev til sine forældre. Det er vores store dag. Jeg kigger i spejlet og tænker, at jeg er klar – til konsekvenserne. Jeg er i gang med at splitte en familie. Er jeg klar til at blive holdt udenfor, når de andre i familien skal samles? Giftes? Fejres? Når jeg ikke må være med til familiesammenkomster, fødselsdage, bryllupper, Eid…
Jeg er nervøs, men jeg er klar.
Vi kører ned til restauranten Kifkif i Aarhus. På den ene side er der en tristhed over at mangle nogle af de personer, som har fulgt mit liv længst. Sørget for min ankomst til verden. Passet på mig længst. Onkler, fætre og kusiner. Alle de sammenkomster. Den er hård. Dem der fyldte mit liv ud i fortiden. Uden en plads nu i fremtiden? Af respekt for min far. Jeg glemmer aldrig, da jeg ringede rundt til mine onkler. Et håb om, at de bedre kunne forstå mig. Når nu de selv havde sønner med danske kærester, ville de mægle? Ville de hjælpe?
Men der er forskel. Mit køn. Jeg er ikke en dreng. Og nu, jeg havde valgt den vej, kunne de kun sige “farvel”. Det var på en pæn måde, men det gør ondt. Og jeg er kun lettet over, at de ikke var med på den store dag. Ingen af dem. Fred.

Jeg forstår dig godt, baba. Din baggrund, din opvækst, dine værdier. Der er meget af det, jeg har fået glæde af, meget af det, som har formet min personlighed og mit jeg. Også meget af det, som jeg aldrig helt har forstået, men jeg forstår dig godt. Og jeg ønsker ikke, at nogen skal tale grimt om dig. Dømme dig. Det er måske også derfor, at jeg ikke har turdet fortælle det højt, for jeg ved, at der er mange, som ikke kan forstå dig. Jeg vil ikke lade nogen såre dig. Det har været hårdt for dig. Jeg har såret dig. Det er dig, der har plantet respekten i mig, den ligger dybt. At jeg skal respektere alle uanset, hvor uenige man er. Givet de gode værdier. Hvorfor kunne vi ikke respektere hinanden på lige fod?
Er det så nemt at sige farvel til sit barn? Var det så hårdt, at jeg gik imod dig? Kom det så meget bag på dig, at Esra var så anderledes end alle de andre 5? Er min lykke ikke vigtigere end andres syn på mig? Hvad er livet værd, hvis man ikke har respekt for sig selv? Hvis man ikke lever det for sin egen skyld? Blev jeg for stærk en pige, trods mine besværligheder med at finde mig selv? Men jeg forstår dig godt.

Der er gået 10 år. Det er 10. Eid i dag, hvor du er gået glip af dit eget køds kys på dine hænder. Hele 3 smukke børnebørn og den bedste svigersøn, du kunne ønske dig. Jeg kan ikke engang trøste dig med, at han behandler mig godt. At jeg måske ikke engang fortjener ham, men du er ligeglad. Det handler ikke om hvor lykkelig, jeg er. Hvor godt, jeg lever nu. Det handler om, at jeg skred. Endnu en Eid-morgen samles hele familien til morgenmad. Uden mig, uden os.

I skal ikke have ondt af os, venner. Jeg kan kun takke for, at jeg tog den helt rigtige beslutning dengang. Det kan koste hårdt, men jeg fortryder ikke et sekund, for der er ikke noget vigtigere end troen, tilliden, kærligheden og respekten for én selv og det menneske, man ved, forstår én bedst, og som man kan regne med. Og det var Uffe.

Måske skal der gå 10 år mere. Vi ved det ikke. Min opfordring er ikke, at I skal trodse jeres forældre, men I skal bruge fornuften. Jeg satsede stort. Det kunne også være gået galt, men husk på, at det er vigtigere at være tro mig dig selv, dit liv hvis du skal fungere og bevæge dig her i livet. Ellers må du accepterede at stå stille. I det trygge, hvor du lever for andres skyld, for at få andres tilfredshed og kærlighed, mens du mister kærligheden og respekten til dig selv.

Vi er mange stærke kvinder her i landet. Vi har alle vores historier. Vi er mange minoriteter her i landet. Vi prøver at finde os selv her i universet, vi prøver at finde en plads her i landet. Prøver at finde os selv. Vi kæmper både mod indverdenens forestillinger om os, og vi kæmper mod omverdenen. Vi prøver at stå på benene, selvom landet ligger skævt på begge baner. Vi kæmper mange kampe, og vi vil gerne respekteres.
Vi har alle vores historier. Med små og store sår, der bliver til ar. Lad os ikke blive bange for at kigge på arrene. Snakke om dem med respekt for alle involverede parter uanset hvor uenige, vi er med dem.

Det er dét min far lærte mig. Respekten, og det er derfor, at jeg stadig prøver at respektere ham, selvom det kan være svært. I mellemtiden bevæger jeg mig. Jeg er glad. Jeg er sikker. Det kunne ikke have været anderledes. Er kommet tættere på at finde mig selv, men bliver tit forstyrret. Omgivelserne. Tonen. Dobbeltmoralen. Den er mange steder, men i min lille familie og med de mennesker omkring os, betyder det ikke rigtig noget, for vi bevæger os.

kram

   

63 kommentarer

  • Louise

    Det er virkelig godt skrevet – du er sej og hvor er det dejligt at læse du har det godt. Kender dig kun fra TV (programmet) men kram til dig for din ærlighed.
    Vh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det kræver en del modighed, det du gjorde! Pisse sejt gjort, håber du en dag får løst den med din far. Alt held og lykke på din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Kære Esra! TAK fordi du deler din historie. Den er vigtigere end du tror! Jeg sad med tårer i øjnene. Jeg kan bekræfte, at din far ikke er den eneste far med den slags stædighed. Min far ville/og har haft samme stædighed i over 10 år ift. en af mine søskende Han er en meget speciel mand, som i sin tid også gjorde at jeg valgte min kæreste fra, fordi jeg vidste at han ALDRIG ville acceptere det. Som i aldrig. Og jeg tror du forstår betydningen af aldrig mere end andre.

    Kæmpe kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMANAH

    Sikker et fantastisk og modig skridt du har taget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alma

    Sikke et flot og ærligt indlæg – tak for det💕kæmpe respekt til dig, du har virkelig været stærk! Når man går i sin egen lille verden, glemmer man ofte at andre har siddet i samme båd og overlevet. Tak fordi du giver håb om,
    at vi nok skal overleve det og med en lys fremtid – med eller uden dem der vælger os fra. Ønsker dig det bedste for dig og din familie – og jeg håber at din familie snart kan samles igen🙏🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw. Jeg er uden ord. Din stemme er SÅ vigtig, din historie er SÅ vigtig. Jeg er rørt helt ind i hjertet. Intet er større end kærligheden, og det gør så ondt, at vores verdener kan være så forskellige, at netop kærligheden ikke tillades.
    Jeg håber, din far og din familie finder plads i deres hjerter til at acceptere din og Uffes kærlighed. Ikke nødvendigvis at forstå, men bare at acceptere.
    Kærlighed herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kære Esra ❤️ Du er så modig at du valgte, at tage snakken med din far. Jeg har så utrolig stor respekt for dig! Jeg er slet ikke i tvivl om at det har været mega hårdt og svært for dig at tage den beslutning som du har taget – men som du selv skriver, så er det helt sikkert den rigtige beslutning. Jeg kan kun forestille mig hvor svært det har været at skrive dette post, men du er så sej at du har gjort det. Jeg tror det er en vigtig del af bearbejdningen at kigge på de sår og ar man har fået, også selvom det gør mega ondt! Du skal vide at du er en kæmpe inspiration, og du skal vide at du langt fra er ene om denne kamp, desværre. Selv er jeg sammen med en udenlandsk mand og jeg er på ingen måde accepteret i hans familie fordi jeg er dansk – det gør ondt, men jeg er sikker på, at det gør dobbelt så ondt på min mand. Han har stadig kontakt til sin familie, men han ved at han aldrig kommer til at kunne tage mig med hjem til sine forældre 💔
    Jeg ville egenligt bare fortælle dig, at jeg synes du er sej, modig og mega stærk at du valgte kærligheden til din mand, fremfor hvad din familie mener og tror er bedst for dig, for husk det er kun dig som ved hvad der er bedst for dig! ❤️ Vi har brug for flere kvinder som dig Esra. Vi har brug for flere kvinder som tør at tage kampen op – og mænd for den sags skyld 💪🏼 Jeg beder til at din far og dig en dag vil forsones ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg har læst dit indlæg et par gange. Først i spænding over, at du endelig har delt historien, derefter med tårevædede øjne over den kamp, du og Uffe har været igennem; en kamp, der på ingen måde er afsluttet, og en kamp uden vindere eller tabere, men ikke desto mindre en kamp, I har gået igennem hånd i hånd – og hvor er det smukt, at det hele alligevel gik for jer. At I trives i jeres ægteskab og har tre sunde, raske børn (må Allah swt beskytte jer fra onde øjne og nazar). Jeg har som en læser flittigt fulgt med fra sidelinjen og har aldrig “spottet”, at I ingen kontakt har til din baba. Dejligt, at du taler med din anne, og at hun ser sine børnebørn. Dit indlæg sætter hele jeres beslutning om at flytte tilbage til Brabrand i et helt andet perspektiv – fedt, at I alligevel tog tilbage. Ønsker jer alt det bedste. Også til din baba, som en dag InshaAllah vil forstå og “tilgive”. Det er helt absurd for mig at vægte nationalitet over religion, når intet religiøst taler imod jeres ægteskab (faktisk vægter Islam jo, at man krydser sig på tværs af nationaliteter) – men desværre er der en indgroet form for racisme i store dele af vores kultur. Jeg ønsker jer alt det bedste fremover, InshaAllah.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Du er en fantastisk stærk kvinde ❤ tak, fordi du deler det med os 🌸 Hvad med din mor og søskende? Har du heller ingen kontakt til dem mere? 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så vildt gået, at have fundet sig selv i det dilemma. Puh! <3 Livet er ikke nemt altid, og nogle ting kræver nemlig ofre, selvom beslutningen er den rigtige.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for at du deler din historie! Der er så meget kærlighed i billedet af jer og i jeres historie. I er seje.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rabiya

    Kæreste Esra hvor er det stort af dig at dele din historie med os ❤️ Du er en sej og stærk kvinde. Det er så trist at vi ofte oplever at vi er meget langt væk fra hinanden, selvom vi har kendt hinanden længere og er af eget kød og blod. Far/datter
    Vi fødes alene og vi efterlader denne jord alene. Ingen mor eller far eller søster forlader verden sammen med os. Men selvfølgelig ønsker vi inderligt de er ved vores side igennem livet, under glæder og sorger, op og nedture, eller ved vores side når vi forlader den jord. Men desværre er stædighed én meget grim ting. Den lukker øjnene for de muligheder man kunne have haft, hvis man bare kunne tilgive….. igen er vi alle blot mennesker og vi alle er forskellige – men jeg håber for alt i verden at din kære far kan bekæmpe sin stædighed og give dig en chance til at se at din beslutning ikke var forkert, men den helt rigtige. Jeg kender dig ikke. Men jeg har fulgt dig og kan ud fra det se og sige at du tog den helt rigtige beslutning og du valgte den helt rigtige mand i dit liv. Den anden mand (far) skal nok komme til fornuft en dag – sæt din lid til det. Tro, kan flytte bjerge – så hold fast i troen og den skal nok komme dig til fordel en skønne dag. ❤️ Mange duaye til dig herfra 🤲🏽 Du fortjener det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rabiya

    Kæreste Esra hvor er det stort af dig at dele din historie med os ❤️ Du er en sej og stærk kvinde. Det er så trist at vi ofte oplever at vi er meget langt væk fra hinanden, selvom vi har kendt hinanden længere og er af eget kød og blod. Far/datter
    Vi fødes alene og vi efterlader denne jord alene. Ingen mor eller far eller søster forlader verden sammen med os. Men selvfølge ønsker vi inderligt de er ved vores side igennem livet, under glæder og sorger, op og nedture, eller ved vores side når vi forlader den jord. Men desværre er stædighed én meget grim ting. Den lukker øjnene for de muligheder man kunne have haft, hvis man bare kunne tilgive….. igen er vi alle blot mennesker og vi alle er forskellige – men jeg håber for alt i verden at din kære far kan bekæmpe sin stædighed og give dig en chance til at se at din beslutning ikke var forkert, men den helt rigtige. Jeg kender dig ikke. Men jeg har fulgt dig og kan ud fra det se og sige at du tog den helt rigtige beslutning og du valgte den let rigtige mand i dit liv. Den anden mand (far) skal nok komme til fornuft en dag – sæt din lid til det. Tro, kan flytte bjerge – så hold fast i troen og den skal nok komme dig til fordel en skønne dag. ❤️ Mange duaye til dig herfra 🤲🏽 Du fortjener det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zeynep

    Hej Esra, Jeg har været igennem noget ligne din historie, min historie ende så ikke så godt hehe 🙂 jeg er selv tyrker og kan relatere til dine følelser.
    Jeg er inderligt, hjertelig glad for at din historie er end så godt som den har, inshaallah jeg håber din far snart kan ser over sine tyrkiske værdier og ser hvor godt du har det og accepere det. Men kan virkelig følge med dig, igennem hele historien. Jeg synes det er fedt at du fortæller din historie, så andre piger i samme situation, kan se at de ikke er alene og måske kan selv finde en løsning til deres situation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ipek

    Hej Esra, hvor er det fint at du vil dele din historie. Du er simpelthen så livsbekræftende og herlig. Jeg håber din far kommer på bedere tanker og indser sit tab. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Åh hvor din historie rørte mig. Da jeg var 17 år (er 60 idag) mødte jeg en tyrkisk mand. Vi var sammen i 11 år og vi elskede hinanden. Jeg var i Tyrkiet 7 gange dog uden at møde hans familie. For de ville ikke acceptere det. Mine forældre accepterede ham. Til sidst måtte vi forlade hinanden, da han blev tvunget af familien til at gifte sig med en tyrkisk kvinde. Jeg tror ikke han turde at vælge mig. Det var min første store kærlighed og jeg glemmer ham aldrig, selvom jeg har den dejligste mand idag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marwa

    Hej Esra, rørende oplæg og mega smuk. Forældre kan have ret i mange ting, men det er ikke altid de ved, hvor deres børns lykke er desværre. Er glad for at du valgte Kærligheden og dig selv og håber for dig at din far en dag vil acceptere. Jeg stod selv i en lignende situation men var heldig at min far alligevel gik med til det til sidst. Det er altid en hård kamp, og som du skriver man bliver usikker selvom man er sikker. Knus herfra❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Hej Esra!

    Hvor er det dog smukt skrevet! Wow!

    Jeg vil bare skrive for at bekræfte dig i noget, du allerede ved: Du har helt sikkert truffet der rigtige valg. Stor respekt til dig!!

    Jeg stod i samme situation for 15 år siden, men var ikke lige så modig som dig. Jeg turde ikke vælge kærligheden. Her 15 (snart 16) år efter, er mit hjerte stadig knust. Jeg er endnu ikke blevet et helt menneske, og skulle jeg gøre det om den dag i dag, havde jeg valgt min kæreste.
    Jeg er bare ikke i stand til at elske et andet menneske på samme måde. Jeg kan stadig græde og ligger i fosterstilling med ondt i maven og i hjertet bare ved tanken om ham…. 15 år senere! Du gjorde det rigtige for DIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gabriella

    Du har Gud, du har din mand der er en god troende. Som en også skrev, din far er desværre stædig. Han har brug for at arbejde på sit forhold til Gud. Og Insha’Allah han gør det… Så vender han tilbage til dig <3 Jeg har en muslimsk mand og er selv konverteret. Min far fortalte at jeg ikke var hans datter længere. Den har jeg hørt et par gange, når han har fået et par øl for meget… Han taler dog stadig med mig og fortæller at han elsker mig. Men jeg ved at så længe jeg gør alt for at være det bedste menneske, og min mand også gør, så har vi intet at frygte. Jeg har valgt en vej med så meget kærlighed, kærlighed fra islam, og fra min mand. Hvis ens egen forældre sætter sig selv så meget højere og vigtigere end deres børn, så har de meget at lære. Noget de skulle ha lært før de fik børn.. Men sådan er det, nogle forældre kan ikke sætte deres børn før sig selv. Jeg håber du finder trøst hos Gud, og hos din dejlige familie i de svære stunder. Du er god. Du er et god menneske. Hvis din egen far vælger dig fra, så har han virkelig mistet noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zeinab

    Kære Esra. Dit indlæg gav mig kuldegysninger fra start til slut – håber en dag det går op for din far, hvor vigtigt båndet mellem far/datter er og han kan se bort fra hvad andre mennesker synes og tror. Håber på det bedste for dig og din lille familie ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sana

    Kære Esra, sætter en stor ære og respekt i at du deler dine følelser og fortælling. Jeg har idag heller ingen kontakt til hberken min mor, far og enkelte søskende efter at jeg valgte at gidte mig med min mand fra Somalia. Men for mig handlede det ikke om at vælge enten min kærlighed eller mine forældre/familie. Det handlede om enten atvælge mig selv, mit liv, mine skridt, eller vælge deres liv, tage deres skridt, og følge deres tanker. Som du skriver så smukt, du var tro mod dig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esra

    Selam Esra, duygularimi ifade etme dilim Türkce oldugu icin, türkce yaziyorum sana.
    Seni cani gönülden tebrik ediyorum! Hayata bakis acin, inancin, gönlünde ki bu kocaman sevgi tomurcugu.. dilerim zamanla hersey gönlünce olur. Bu dünyanin, SEN gibi insanlara ihtiyaci var. Gönlümden sevgi dolu selamlarimi yolluyorum, en güzel dilekler senin icin.

    Cok fazla sesi cikmayan bir takipcin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak Esra, fordi du turde dele en så personlig fortælling om dit liv og noget der gør mere ondt end de fleste egentlig helt kan forstå. Mange kan kun tænke hvordan det måtte være at føle man har svigtet og er blevet svigtet retur, for de færreste tør tage et så vigtigt valg som du.
    Jeg ønsker jer det bedste ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tusind tak søde Julie. Det har virkelig også krævet mange overvejelser, men man når bare til et punkt, hvor man føler, at det er tid. Er så glad for jeres forståelse, og kan godt forstå, at det kan være svært at forstå min far, men er rigtig taknemmelig for den måde, I har taget det på <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Kære Esra,
    Tak fordi du deler din historie. Vores historie minder meget om hinandens – og alligevel så langt fra. Forskellen er, at du turde stå op for dic selv, dine følelser og dit liv, hvilket jeg beundre dig ualmindelig meget for. Min ekskæreste turde desværre ikke, så vores veje måtte skilles efter knap 7,5 år. Som du selv siger, er det ikke så meget religionen, der gjorde udfaldet (for det kunne man hurtigt finde en løsning på), men det at jeg er dansker. Det gør meget ondt, at undvære den man elsker, når man selv har gjort alt fordi man troede sådan på os. Tusind tak fordi du deler og sætter ord på jeres/din historie. Det betyder meget for os i samme bås.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Kære C
      Det er jeg virkelig ked af at høre. Efter så lang tid.. Hvor er det ubærligt, altså :-(. Tusind tak for at dele din historie, det betyder bare så meget. Jeg er overvældet og kan bare mærke, at jeg ikke er alene. Tusind tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Og nu sidder jeg og tuder! Jeg mærker dine følelser dybt nede i maven..
    Jeg stod selv i samme situation og heldigvis endte det godt. Du har min dybeste respekt og hvor er det fantatisk at du vand Jackpot. Stort tillykke med at kærligheden sejrede over kultur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Og så bliver jeg fyldt med tårer! Det har været overvældende, og jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det. Jeg er lettet på en underlig måde. Tusind tak for jeres tanker <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det er stærkt, at du deler din historie! Det lyder så utrolig svært, men det er virkelig flot, at du formår at rumme og forstå din far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Ja, det er virkelig svært, men jeg prøver.. Åh, tusind tak for jeres forståelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sophie

    Stor respekt til dig og også til Uffe. Imponerende at du fulgte hjertet. Men også beundringsværdigt at han har valgt dig, fordi han vidste hvilke omkostninger det ville få for dig. Sammen er I stærke, og jeg håber din far og dig finder hinanden en dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Ja, du har fuldstændig ret! Det må man absolut ikke glemme. Han er nærmest mere stærk end mig. Han opgav aldrig. Han var klar til at gøre alt og vente i så lang til, det krævede <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Roomana

    Kære Esra. Jeg blev gift i 2006, med min tyrkiske mand. Jeg har selv pakistanske rødder. Det var en meget hård proces op til brylluppet. De varmeste tanker sendes din vej, for puha det var ikke nemt 😔Du er en stor inspiration, og bør være så stolt at alt hvad du har opnået❤ .. knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Ja, desværre er det heller ikke så nemt på tværs af andre nationaliter, selvom man har samme religion. Kultur og nationalitetsforståelsen er bare så stærk hos mange af vores forældres generation. Det er så trist, at de forventer, at vi kan have samme tilgang til det, når vi lever langt væk fra netop den forståelse. Tusind tak for dine ord, betyder virkelig meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Knudsen

    Fantastisk flot og rørende historie. Du er enorm stærk, modig og ærlig og må kunne bane vejen og troen for andre i lignende situationer. Tillykke med jer og kærligheden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tusind tak kære Camilla. Tak for at give mig mod og håb. Virkelig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er meget rørt af dine ord, du lyder som en stærk kvinde. Må alt godt komme til dig og din familie i fremtiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette elming nielsen

    Åh, Esra hvor må det have været hårdt for dig. Men du er stærk og kærligheden er det stærkeste og største. Min søn brød jo også med os , da han blev muslim. Heldigvis fik vi snakket det godt igennem og i dag har vi et tæt forhold med respekt for hinanden. Og det er faktisk aldrig noget jeg tænker over. Jeg er selvfølgelig lidt ked af at vi ikke kan holde jul og andre ting sammen, men det betyder intet i forhold til det vi har sammen i hverdagen. Alt det bedste til dig og din skønne familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hvor bliver jeg glad for at høre fra en mor også. Kan godt forestille mig, hvor hårdt det har været, men har virkelig meget respekt for din tilgang. Selvfølgelig kan man få det til at fungere på én eller anden måde, men det kan aldrig være løsningen at cutte forbindelsen. Hvor er din søn heldig at have dig som mor <3 Kæmpe krammer til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Tak for at du deler det med os andre! Jeg har selv siddet i en lignende situation da jeg fandt sammen med en mand fra Tyrkiet. Min familie ville ikke acceptere det, men jeg følte at jeg ikke ville være tro mod mig selv, hvis jeg ikke sprang ud i det og gav forholdet en chance. Jeg vidste at jeg altid ville have gået rundt og tænkt på hvordan mit liv ville have været, hvis jeg valgte at lytte til min familie. Jeg var klar til at give det hele op og vælge ham frem for dem, den dag han kom hertil. Heldigvis valgte de at gå med til at møde ham, og indså at det var fordomme der lå i vejen for deres accept. Vi er kørende på vores 6 år nu. Jeg er lykkelig for at Jeg i sidste ende ikke behøvede at vælge fra som du har skulle gøre. Stor respekt til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Det er nemlig lige præcis de tanker, der kommer til at æde én op. KAN jeg komme videre? Kan jeg blive lykkelige med en anden? Godt du tog chancen og hvor er jeg bare inderligt glad for, at de accepterede ham. Hvor er du heldig <3 Er virkelig glad på dine vegne, og jeg bliver så varm om hjertet, når jeg hører, at det lykkes. Tak for at give håb 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anesa

    Tak fordi du deler din historie! Kæmpe respekt for dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak fordi du lytter og skriver – betyder meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Kære Esra
    Jeg bliver altid bjergtaget af din eftertænksomhed og næstekærlighed, men har vist aldrig kommenteret eller skrevet til dig før. Du kommer sikkert til at modtage mange anerkendende ord for dette fine skriv. Hvilket aboslut er med rette. Hvor er det dog forfærdelig smukt og trist på en og samme tid. Du forfatter så fint en meget svær situation.
    Jeg sender dig min dybeste respekt og positive energier. Må din Baba komme over sin stolthed og møde en endnu større stolthed ved at blive forenet med en så fantastisk datter som dig og din smukke familie.
    Varme tanker
    Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Beyza

    Jeg har aldrig nogensinde i mit liv fældet tårer for et opslag! Men for dette opslag trillede tårerne, da jeg læste kommentaren til din baba😢❤️
    Jeg beder inderligt Allah swt for at sorgen om ikke så længe omdannes til glæden, og at din far snarest muligt vil acceptere dig, Uffe og jeres tre skønne børn, amin🙏❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Halima

    Jeg sidder tilbage med tårer i øjnene og har kun respekt til overs for dig og din kamp. Uanset hvor afklaret man er, så gør det usigeligt at undvære dem man elsker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak for ordene, betyder virkelig virkelig meget. Jeg er fuldstændig overvældet og lettet på en underlig måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kübra

    Hej Esra, når jeg læser disse “historier” er det første jeg tænker “….. nationaliter”. Må Allah gøre jer gamle og lykkelige sammen til døden skiller. Det er bare din fars tab at møde sådan en neşeli, içten ærlig datter/familie. Og frem for alt børnebørn.. må Allah retlede ham for at afvise dig Din mand og børn kun pga nationalitet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Kære Kübra. Tak for de søde ord om os <3 Jeg tør slet ikke tænke så detaljeret nogle gange, fordi det gør det sværere at forstå. Synes nemlig også, at det er et enormt tab for ham, og får helt ondt i maven over at tænke på de år, der bare går..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Rørende historie. Er det “kun” din far du ikke ser? Hvad med din mor? Og søskende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Kære Marlene. Ja, det er “kun” min far, jeg ikke ser. Jeg har skrevet lidt mere om min mor og søskende i mit andet indlæg “Du er ikke alene” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Faten

    Hej Esra
    Du er en stærk kvinde. Og det med familien er rigtig hårdt. Men i sidste ende gjorter du ikke noget der haram. Og din man var muslim. Din far har ingen grund til kunne afvise ham. Du var ærlig med din far. Det din far gjorter er haram samt nationalismen.
    Men samtidig ved jeg godt det er hårdt men prøv at besøg ham sammen med dine børn, måske ændre han mening med tiden når han ser sine børnebørn. Og gud skal nok stå ved din side . Lav doaa.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak søde Faten. Min far er meget stædig. Virkelig, og jeg spørger tit mig selv, om han er den eneste på den måde. Det, der fylder mest i ham, er jo, at jeg valgte ham fra. At jeg virkelig valgte en “fremmed” til og valgte min far fra. Den er svær at sluge.
      Jeg har prøvet at besøge ham, hvor han bare gik. Jeg prøvede at holde på ham, men han ville bare have lov at gå, og det er virkelig svært at få mig selv til at opleve det samme igen 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Welcome søde. Jeg kan godt forstå dit synspunkt og hans. I sidste ende er fædre generelt lidt stædige med at udtrykke deres følelser. Jeg tror det er en forsvarsmekanisme der har begået ham . Men på en måde tror jeg også du valgte din mand, fordi du kunne se noget i ham som din far har, bortset fra hans stædighed. Det med respekt osv. Du kan jo fortælle din far det har været svært en at finde en mand, som karakterer ham. Også kom Uffe og havde det.
      Prøv at besøge selvom han går, så være mere stædig end ham. Måske snak med en imam, som kan vejlede og udvide hans viden om islam med hensyn til valg af ægtefælle/ægteskab . Men prøv jeg ved det er hårdt. På den måde ved han at du betyder noget for ham og du elsker ham, selvom han er stædig. Lav noget han kan lide eller der minder om gamle dage. Og tag altid dine piger med. Din far skal nok ændre sig tro mig, sæt din led til Allah subhanallah ta3ala .
      Du er en stærk kvinde mashallah.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Wow, hvor er det smukt, svært og klogt at læse 🌺 tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tusind tak <3 Jeg håber virkelig, at det kan være med til at give en bedre forståelse og et håb 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Tillykke med kærligheden. Er ked af at det har krævet ofre og jeg håber du og din far forsones en dag. Men stor respekt for dit valg, selvom det må have været svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Jeg håbede det meget i starten, men med årene mister man håbet, desværre. Tak for troen <3
      Det er så ærgerligt at lade årene trille afsted uden dét, vi KUNNE have fået sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt for dig. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak for dig! Det varmer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie

      Esra, kære Esra – jeg håber sådan, at denne proces også gir’ dig/jer en ny for-stærkest vind under vingerne! Jeg siger af hjertet tak – vores historier er ikke ens, men du taler mere for mig alligevel end de fleste som je kender!!! Og det er af så stor betydning…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Søde Fie. TAK <3 Det betyder rigtig meget at høre. Jeg kan virkelig mærke, at du forstår mig. Det varmer helt vildt med alle jeres kommentarer, og jeg bliver virkelig bekræftet i, at det var det helt rigtige at dele med jer, selvom det var hårdt – men befriende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 populære halal-hoteller i Tyrkiet - fordele og ulemper og vores valg :-)