Du er ikke alene

Ting der gør mig perfekt

Jeg er begyndt at elske at løbe, og det er måske en lidt mærkelig påstand, når jeg nu har valgt at sidde foran skærmen og skrive i stedet for at kaste mig ud i den friske vind, men jeg kan forklare det, venner. Jeg har opdaget, at jeg er perfekt. Eller rettere sagt, hvad det er, der gør mig perfekt.

Tankerne strømmer jo frem og tilbage, når man løber, og det er nok den tilstand, jeg nyder mere end irritationen over at mærke sidestikket og erkende koppens dårlige “form”. Et skridt ad gangen! Det skal nok blive bedre, og jeg satser stærkt på at overhale kronprins Frederik, når han fylder 100 år og løber Danmark rundt – jeg er meget optimistisk!

Vi får at vide fra højre og venstre, at det perfekte liv ikke defineres i forhold til hvor mange penge vi tjener, hvor stort et hus vi ejer, hvor slank en krop vi har, hvor sundt et liv vi tror, vi lever, hvor mange børn vi evner at producere, hvor lange øjenvipper vi har, hvor lang en uddannelse vi har taget og så hele molevitten videre. Det perfekte mål findes ikke, for lige så snart vi sætter et mål for det perfekte, så underkender vi allerede de evner, vi i forvejen besidder. Så bliver alt det, vi ikke i forvejen har, et udtryk for en mangel eller et hul, vi skal have fyldt ud for at det KAN blive perfekt. Så i virkeligheden behøver vi slet ikke at tale om vejen til at blive perfekt, for lige meget hvordan vi er, skal vi betragte det som dét, der er med til at bidrage til det perfekte i vores liv.

Man kan i teorien gå fra at være fattig til rig, tyk til slank, opgradere uddannelse, købe flottere tøj, få større læber eller længere øjenvipper, og på den måde bilde sig selv ind, at man nærmer sig status “perfekt”, men aldrig rigtig blive tilfreds. Og der kan være ting, man er dårlig til, kun fordi andre betragter det som uperfekt mål eller ikke som normen.
Da jeg løb, kom jeg nemlig til at tænke på mange af de ting, som tit udefra betragtes som en mangel på én, noget man er “dårlig” til, som man ikke helt selv føler, man er herre over eller evner at gøre noget ved, og som netop egentlig er dét, der gør os unikke, mig, mit perfekte jeg. Jeg tænkte lige over de ting, som i andres verden måske kan betragtes som et “minus”, men som er noget, der bare gør mig til mig, også selvom det betyder nedsat funktion af nogle af mine organer, som jeg ikke selv er herre over. SÅ her kommer min liste af de ting, som gør mig totalt perfekt:

  • Jeg kan ikke sluge piller/tabletter. Jeg har aldrig lært det, og jeg afskyr det! Og folk synes jo, at det er meget sjovt, at jeg kan være farmaceut og ikke sluge piller. Og jo, det har da givet mig udfordringer nogle gange, men hallo, det er heldigvis ikke noget, jeg selv forbinder med noget negativt. It’s me. Jeg KAN bare ikke sluge piller!
  • Jeg hører kun ca. 40-50 % med mit venstre øre – Uffe påstår, at det er mindre, haha! Kan man sige, at jeg er halvperfekthandicappet? Jeg klarer det meste med højre øre, og det er måske også grunden til, at jeg sover som en sten!.
  • Jeg har tendens til rødme på kinderne og der er tidligere tit blevet kommenteret på det, hvor jeg ikke helt ved, hvad jeg skal svare. Øh okay, tak, eller ja, desværre, men det er jo ikke et problem for mig! Kun når andre åbenbart synes, at det er noget, der skal snakkes om. Det hjælper at tænke tilbage på min gamle tysklærer Etta, der fortalte, at æblekinder er tegn på sundhed 😀
  • Jeg har en (dårlig) vane med at pille for meget i mit hår og værst, at jeg plukker det – godt jeg går med tørklæde! 😀
  • Jeg har åbenbart svage led. Jeg fik seneskedehindebetændelse sidste år, og kan forstå, at jeg ikke er så oplagt til det her tastaturliv og laver derfor daglige øvelser. Det hjælper faktisk! Det er måske en påmindelse til mig om, at jeg skal passe på mig selv – perfekt!
  • Jeg har et hul i den forreste tand! Det ærgrer mig virkelig, men man skal ikke græde over spildt mælk, vel? Det stammer helt fra dengang, jeg var lille. Mine forældres ansvar, tænker jeg, og prøver ikke at bære nag 😛
  • Jeg har åbenbart lav lungefunktion eller noget – opdagede det i gymnasiet til en test, vi lavede i biologitimen. Jeg mærker det ikke rigtigt, og det har ikke udviklet sig til noget yderligere, og jeg kan sagtens puste en ballon op, så helt gal kan jeg ikke være på den!
  • Jeg snakker ikke med min far eller rettere sagt gør han ikke. Vi har ligesom mange andre derude knaster i familiebåndene, og det er der jo en grund til. Jeg ved, at det er trist, sørgeligt, uretfærdigt og ærgerligt, og jeg sætter virkelig pris på alle jeres kommentarer i tidligere opslag, men faktum er, at hvis det modsatte forholdt sig i forhold til min far i den virkelighed, jeg er en del af, så havde jeg ikke været sammen med Uffe. Knasten har været med til at gøre mig til den, jeg vil være, og det er helt perfekt.

Wow, hvor befriende. Jeg er jo helt perfekt :-D.

Lad os hylde det perfekte, hvad gør dig perfekt? 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er ikke alene