Jeg går til behandling - nu skulle det være :-)

Er hypnose haram? Er spiseligt slime ulækkert? Er jeg den eneste, der ikke kan sluge tabletter?

Det her indlæg bliver som bland-selv-slik (halal af slagsen :-P), for jeg har simpelthen fået så forskellig respons på mit seneste indhold her og især på Instagram, og jeg tænker derfor, at det er på sin plads, at jeg samler lidt op på det hele, og forstå gerne lige det ironiske i det, okay? 😀 I samme omgang får I indblik i lidt tips og tricks, og hvad der ellers har optaget mig på det seneste:

  • Da jeg for ca. en uge siden postede mit indlæg om, at jeg var begyndt at gå til hypnoterapi hos Tine (sponsoreret), fik jeg nogle reaktioner, jeg ikke lige havde set komme. Der var nemlig flere, som kommenterede på, om jeg vidste noget om, hypnose er tilladt i Islam. Om ikke det er haram. Jeg kan jo godt se, at hvis man ser hypnose-tilstanden som en tilstand i kroppen, hvor man ikke er herre over sig selv, ikke kan styre og ikke er sig selv, så giver det god mening, at det ikke er noget, man vil anbefale islamisk set. Jeg har bare ikke set hypnosen i den form, og især fordi hypnoterapi er en blanding af hypnosetilstanden og en terapeutisk tilstand, hvor man også snakker meget sammen. Men altså google folkens! Jeg googlede det selvfølgelig, og jeg har læst diverse steder, at hypnose skulle være tilladt ud fra et islamisk synspunkt, se fx her.
  • Har I brug for en hyggelig og kemifri aktivitet med børnene? Og måske lidt træls, hehe. Lad mig præsentere jer for spiseligt slime :-D. Munira har været til fødselsdag i klassen, og én af aktiviteterne gik ud på at lave spiseligt slime ud af vingummibamser. Da vi ikke spiser animalsk gelatine, fik hun så kun halvdelen af oplevelsen med. Hun var helt opsat på at lave det herhjemme og vise os det, så vi købte Malaco’s Godt & Blandet-pose minus lakridserne, smeltede en håndfuld i en skål i mikroovnen og æltede det til slime med flormelis og lidt vand til sidst :-D. Det var sjovt, men jeg må sige, at jeg lukkede øjnene, hver gang de puttede noget af det i munden efter at have gået og leget med det i hånden forskellige steder 😀 Der var også en del reaktioner på Instagram i forhold til, hvor (u)lækkert det lyder, men hallo folkens – I skal ikke være så sarte, ikke når I har børn, hehe.
  • Jer, der følger mig på Instagram, ved, at jeg er verdens dårligste til at sluge tabletter. Jeg har aldrig lært det, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg vil gøre den dag, jeg bliver “rigtig” syg (tager mig sammen? hehe). Jeg kan forstå på min læge, at min jernprocent er helt nede på 6, og derfor er jeg blevet nødt til at gøre noget ved det! Jeg har engang prøvet at drikke flydende Kräuterblut, men jeg kan simpelthen ikke klare lugten. Jeg har taget mig sammen og fået købt de jerntabletter, lægen har anbefalet, men jeg siger jer – det er en kamp.  Jeg er derfor meget taknemmelig for alle jeres gode råd og anbefaling af:
    • Jern Vital H i dråbeform – Har bestilt det hjem fra Matas. Jeg håber bare ikke, at den der karakteristiske jern-smag er der.
    • Iron-up, fra Livol i brusetablet-form. Genialt tænkte jeg! Fandt dem i Bilka, og da de var på tilbud, var jeg så dum at købe hele tre rør. Jeg blev nemlig også snydt af, at der stod, at det var med solbærsmag, men selvfølgelig er der stadig den dér jern-smag.
    • På hylden lige ved siden af brusetableterne i Bilka, bemærkede jeg tyggetabletterne, og hvor var det godt, at jeg også købte dem med! Jeg prøvede lige at tage én i dag, og må sige, at det er den bedste oplevelse, jeg har haft med jern-tilskud 😀
  • Jeg er så glad for det nye samarbejde, jeg har indledt med Nordea-fonden og DTU Fødevareinstituttet (www.erduforsoed.dk), fordi det giver så god mening! Jeg skal de næste tre måneder skal være ambassadør for projektet sammen med Mattias Hundebøll, Natasha Al-Hariri, Saszeline Sørensen og Cecilie Hother og hjælpe med at sætte fokus på at skabe en sundere balance i vores sukkerforbrug fra slik, chokolade, cola, kage mm og den måde vi hygger os på. For hvordan kan vi hygge med mindre slik, samtidig med at hyggen bevares? Gå endelig ind på hjemmesiden, hvor du kan teste din viden og se sjove facts, som du helt sikkert ikke anede.
  • Har I hørt om det nye Podcast-app, Podimo, som samler og skaber et overblik over alle de spændende podcasts der er, så man kan søge efter interesse mm? Det er jo super smart! Jeg har allerede oprettet mig nu (gratis). Jeg mener, at det kommer til at koste 39 kr/måneden. Bare et godt tip! Hører I podcasts? Kom endelig med jeres anbefalinger!
  • HEEEY! Jeg kommer til København i slutningen af næste måned! Jeg skal bl.a. deltage i Womanity’s velgørenhedsevent, som I kan se mere om her (kun for kvinder) – ses vi? Jeg har i den forbindelse tænkt på, om jeg – nu hvor jeg alligevel smutter forbi – skulle holde en slags event eller foredrag én af dagene, men har ikke lige haft tid til at kigge nærmere på det. Jeg vil gerne tage en føler på den her, så hvis du bor i København og gerne vil lytte til mig i form af et foredrag eller andet fx tirsdag d. 22. oktober kl. 19 vil jeg gerne, at du lige sender en tilkendegivelse på esra@2verdener.dk – så er du i hvert fald sikret en plads, hvis det bliver til noget 🙂
  • Vi var til forældremøde i børnehaven i sidste uge + på skolen. Yep, når man har mange børn 🙂 Der var en ting, som slog mig, da der blev snakket om håndhygiejne, hvor det var oppe at vende, om børnene skulle sprittes af ved aflevering og afhentning, og egentlig handlede det lige så meget om at bruge sæbe, men altså i forhold til sprit! Er jeg den eneste, der har et anstrengt forhold til sprit til børn? Der var en forældre, der spurgte nysgerrigt, hvorfor jeg var skeptisk over for sprit. Er det kun fordi, jeg har en kemisk faglig baggrund, at jeg tænker over det? Altså sprit er jo ethanol, som er et kemisk stof, og det dræber bakterier, ergo er der noget kemisk ved det :-D. Jeg siger ikke, at man ikke skal bruge det, men jeg vil til enhver tid bruge sæbe (ikke at det ikke er kemi) frem for sprit til børn.
  • Endnu et godt tip! Hvis I bruger elektrisk tandbørste til børnene, kan jeg fortælle jer, at man kan købe hovedet separat i Bilka og Normal. Jeg har længe ledt efter dem uden held, men da jeg spurgte ud på Instagram i dag, væltede det ind med jeres hjælp, tak! Jeg var dog forgæves forbi Normal i dag, så next stop Bilka, hehe!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg går til behandling - nu skulle det være :-)