Familie på godt og ondt

Uffe er lige taget ud for at købe noget rigtig kaffe. Vi bor hos min storesøster i Hvidovre, som er fan af instant nescafé, sådan virkelig. Glem alt om Nespresso-kapsler eller friske italienske kaffebønner. Instant nescafé er sagen :-D. Uffe har tjekket vejret i morgen, hvor vi efter brylluppet havde tænkt os at køre hjemad, og vejrudsigten har skræmt hans lyst til at køre mod Aarhus, når det åbenbart skal regne vildt i morgen. Det kan betyde en ekstra nat i København, og med den tanke udbrød han kl. 21.46, at han simpelthen var nødt til at tage ud efter rigtig kaffe :-D. Og det er ikke fordi, han ikke har undt sig selv kaffe i de københavnske gader, men natkaffen har...

Om at give sine børn mærkelige navne

Forleden var der nogen, der trykkede hårdt på den der modernerve… eller hjerte. Det ramte det hele og gjorde lidt ondt, og heldigvis kun lidt, for jeg kunne mærke, at der ikke var nogen grund til at gøre en større sag ud af det. Mærkelige navne. Findes de? Og selv hvis de gør, siger man det så højt ved siden af sine børn? Det gælder alle vores børn, at jeg har været meget i tvivl om, hvilket navn de skulle have, og selvfølgelig har jeg været lidt misundelig på alle dem omkring mig, som bare allerede inden undfangelsen vidste, hvilket navn de ville give deres endnu ufødte barn, hvis det store mirakel skulle finde sted. Nå ja, og så er...

#onmondayswewearskirt – økonomi og feriesnak

Tænk at det blev mandag. Jeg havde forberedt et “små-glimt”-indlæg, som skulle være kommet på inden mandag, men her står vi altså, hehe. Tiden fløj lidt for hurtigt, og nu hvor størstedelen af huset er gået på ferie, så har jeg ikke så meget alenetid mere. Og ferie, det har jeg heller ikke rigtig, og det er i virkeligheden et meget underligt punkt, jeg står i lige nu. Jeg håber virkelig, at jeg i dag eller i morgen får besked fra ministeriet, om at de har overført pengene til min nyoprettede foreningskonto, så jeg kan melde mig ud af A-kassen. Åhh jeg glæder mig til det sker, for nu synes jeg virkelig, at tiden er inde til at komme ud...

Jeg vil hellere støtte mit naboskab end jeg vil støtte mit lokale supermarked

Båltalen, som lovet, venner. I får den her, nedskrevet fra start til slut, om skønheden i fælleskab, naboskab og ikke mindst hvordan vi sikrer og plejer det, når vi er ramt af hverdagens travlhed, og så lidt om min opvækst til sidst. Jeg var faktisk ikke så nervøs, men min tørre mund udfordrede mig virkelig meget. Ikke nok med at jeg ikke rigtig havde energien til at køre generalprøve igennem om dagen i fastende tilstand, så var jeg så dum at afslutte min dag forinden Sankt Hans-aften med kaffe midt om natten og glemte helt at drikke vand – det var så dumt! MEN, altså, taget fasten og de små dumme undskylninger i betragtning, så gik det fint. Nå ja,...

Der er gave-ønsker, moaar! (heldigvis billige gaver :-D)

Én dag til at jeg skal holde båltale, og jeg er indtil videre ikke nervøs, men jeg ved, at det kommer – lige inden jeg skal stå der, men det tænker jeg ikke på lige nu :-D. Jeg føler mig lettet, fordi jeg endelig har kunnet sende kontonummeret på foreningen til ministeriet, så de 283.000 kr. forhåbentlig snart kan ryge ind på kontoen. Jeg tør virkelig ikke at håbe for meget, for jeg synes, at der er dukket alt for mange uventede udfordringer op, så jeg er fuldstændig indstillet på, at ministeriet af en eller anden mærkelig grund fortæller mig, at de ikke vil eller kan give mig pengene alligevel. Må Gud forbyde det! :-). Jeg glæder mig til at...
Older posts