Jeg er fuldstændig overvældet af alle jer gode menneskers opbakning til legestuen på plejecentret. Det betyder selvfølgelig rigtig meget at få en eller anden form for anerkendelse af det stykke arbejde, man laver, og absolut ikke fordi lysten til at gøre mere skal være afhængig af den – men det betyder bare noget. TAK! Jeg kan fornemme, at det handler meget om det her med, hvorfor jeg gjorde det – hvad var det, der fik den her tanke videre til handling. Vi vil jo alle så mange ting, men det er altid sværere at tage skridtet. I morges – og ja jeg kan love dig for, at det var tidlig morgen! – var jeg inviteret ind i studiet hos Radio24svy – og nej, jeg har...

Jeg havde mange grunde til bekymringer på denne her store dag. Ville Isak sove, som han plejer? NEJ! Han skulle selvfølgelig sove dobbelt så længe, så jeg blev nødt til at vække ham kl. 12.40 og fór ud ad døren. Hvor mange ville der komme? Ingen? Så mange, at vi ville være nødt til at bede folk om at gå? Heldigvis var der den perfekte deltagelse – lige tilpas, så det heller ikke blev en stor mundfuld for de ældre. Og så havde jeg da også små sommerfugle i maven over, at TV2 Lorry skulle komme og dække dagen. Jeg har lige set det! Min hundrede år lange ævlen var selvfølgelig blevet cuttet ned, men et fint indslag var det....

Jeg er tæt på bare at falde i søvn her på sofaen, men jeg er da nødt til lige at dele de her sommerfugle med jer! Det sker jo imorgen! Danmarks første legestue på et plejecenter – og vent, kan det virkelig være rigtigt? Mit hjerte bankede ekstra hårdt hver gang nogen skrev, at de jo kendte til det. Nu havde jeg jo sagt, at det var Danmarks første :-). Sagen er den, at mange plejehjem/centre har samarbejde med vuggestuer og børnehaver, og de har også de såkaldte besøgsbabyer. Så nej, jeg HAR altså ret :-). Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg mere til den fælles hygge, der kan skabes sammen med andre, der lige lægger vejen forbi....

Det var fredag, det var Grundlovsdag, det var fars dag. Jeg holdt mig bare til fredagen, den helt almindelige dag, der ligesom alle andre fredage uden nogen anledning til noget plejer at give mig lyst til at gøre noget. Faktisk som alle andre dage, som uden at være anledning til noget er en markering af noget. Jeg nærmer mig snart 1 års dagen for bloggen her og tænker tit på, hvordan det hele startede. Jeg skulle på barsel og håbede så meget på at Isak blev en artig lille en, så jeg kunne nyde min barsel, holde pause fra arbejdet og koble fuldstændigt af med små hygge-skriverier med madopskrifter på en blog, jeg ville starte. Det skulle netop ikke handle...

De sidste par dage har vi tilbragt på Hvidovre Hospital – endnu engang kan jeg sige, at jeg hader hospitaler. Jeg hader den tunge luft i stuerne, jeg hader lugten af industrimad, der invaderer gangene, når klokken nærmer sig 18, jeg hader de kolde vægge, der prøver at se varme ud med den lyseblå og gule farve, og jeg hader at jeg prøver at være sød over for personalet, selvom jeg ved, at det er en lussing jeg får i form af et kort og kontant svar.