En kassedame kan redde en verden - i hvert fald Isaks fødselsdag :-)

Om at sige hej til fremmede og gå i teatret med sin svigermor

I torsdags havde jeg endelig indstillet mig på at lade vaskemaskinen danse over tre omgange og få sorteret i det pigetøj, min storesøster har givet mig, men da lillesøster ringede kl. 11, og jeg lå i sengen med Nora, og nej selvfølgelig havde jeg ikke været så heldig at sove så længe, som så mange tror, når man siger, at man er stået op midt på formiddagen – nej, Nora vågnede allerede kl. 7 og efter en ret afbrudt nat, og så er det klogeste at sove videre lige så snart barnet går kold igen, hvilket var kl. 9. Men ja, da søster spurgte om jeg ville med i byen, så fortrængte jeg selvfølgelig alt vasketøjet og i øvrigt alt det rene, som skulle lægges på plads, og hoppede ud af sengen med en kolbøttelignende bevægelse, og wupti en time efter fandt jeg mig selv og Nora på Cafe Ziggy sammen med søster og mor. Jeg havde jo ikke engang nået at spise morgenmad, fordi jeg var dødtræt og prioriterede søvnen om morgenen, for jeg ved hvordan hovedpinen ellers kommer listende, og jeg var derfor så meget klar til spise deres tapas og nachos.

Desværre var jeg ikke så heldig at have en sovende Nora under cafébesøget, og jeg endte med at gå lidt frem og tilbage ved åen, for det kunne jo være! Men nope, ingen søvn, og jeg ved heller ikke, hvorfor jeg ikke bare accepterede situationen fra starten af, for jeg ved, at hun har svært ved at falde i søvn, når det er varmt, og hun sad egentlig fint nok skiftevis på vores alles skød – yep so is life :-D. Efter lidt hygge nygge med min mor tog hun hjem med min søster, og jeg havde selvfølgende en sovende Nora, og da jeg fik en SMS fra min søde husbond om, at han nok skulle hente ungerne, så jeg kunne gå lidt rundt i byen, fortsatte jeg ned i Latinerkvarteret, forbi magasin og fandt mig selv foran den der tebutik på højre hånd. Hun havde nogle fine rustikke krus fra House Doctor, som jeg i øvrigt er vild med som mærke, og med en lille undskyldning om at forkæle Uffe med en gave, købte jeg to styks (det er nemlig meget vigtigt, når han nu har været så sød :-)). På vej ud havde jeg indstillet mig på at stoppe en fremmed op og genoptage min #vismigdinnabo-koncept. Nu er det ikke fordi, jeg aldrig har mødt fremmede på det sidste, men jeg syntes faktisk, at det har været lidt underligt at stoppe folk op på gaden, fordi jeg på en eller anden måde kunne fornemme, at de kunne genkende mig fra programmet “En vej – to verdener”, hvilket har været lidt irriterende. Når jeg siger hej til fremmede på gaden, er det fordi jeg gerne vil sætte fokus på det her med, at vi skal være bedre til at komme hinanden ved eller bare have overskud til at sige hej, og tit nøjes man jo ikke med et hej, men taler videre, og pludselig er vi kommet hinanden mere ved. Og ja, det vil jeg jo helst gøre som en helt almindelig person og ikke som én, der har været med i et program, som mange spørger ind til, når jeg møder dem. Det er virkelig den fedeste følelse, når man lige tør tage skridtet og afbryde en person, og det er som om verden går i stå. Det er som om, at man lige får trykket på en pause-knap, og den person, du normalt bare ville gå forbi, får en plads i din verden. Jeg elsker virkelig folks reaktion, når jeg siger, at jeg har fået til opgave at sige hej til en fremmed, og hvordan vi pludselig står dér og griner sammen. Jeg håber virkelig, at du også har lyst til at være bedre til at sige hej til folk på gaden, og husk at hashtagge det med #vismigdinnabo ;-). Se i øvrigt på min Instagram-profil @esra.ap, hvem jeg har stoppet op 😉

Nu jeg er i gang med de her verdener, så var jeg i lørdags suget ind i en britisk verden i 1800-tallet, hvor jeg sammen med svigermor var i Aarhus Teater for at se “Fornuft og Følelse”. Min svigermor er meget kulturel, og jeg elsker, når hun inviterer mig på oplevelser af den slags, hvor det giver sig selv, at hendes søn, altså min mand (Uffe :-P) får en automatisk forpligtelse til at passe børn, mens jeg dyrker svigermor-svigerdatter-tid :-D. Heldigvis har vi masser af familie her, så Munira og Isak blev passet af min storesøster og mor, og Uffe sad på café i byen, og som det allerbedste for ham, var han på opdagelse i de snørklede og ret lukkede gader i midtbyen (ja alt har lukket i Aarhus en lørdag efter kl. 14!). Vi var simpelthen så heldige, at Nora sov og ikke sultede, og efter 3 timer i teatret blev jeg genforenet med en glad mand (phheeew) :-).

Godt så, hvad jeg sådan ret meget lagde mærke til i teatret var altså, hvordan folk gloede på os, og nok mest mig. Jeg havde virkelig lyst til at råbe højt og bryde den der tavshed og prøve at opklare en akavet situation, som jeg følte, det var nogle gange, for hvorfor er det, at folk glor? ER det fordi, at det er unormalt, at man er i teatret med sin svigermor, ELLER fordi jeg havde en lang og måske lidt for fin kjole på, ELLER fordi jeg havde en bussemand et forkert sted på kroppen, ELLER fordi jeg kunne genkendes fra programmet, ELLER fordi mit tørklæde sad forkert, ELLER fordi fordi fordi :-D. Folkens, kan I genkende mig fra programmet, så kom endelig og hils på mig, for jeg går virkelig ellers og tror, at jeg har en bussemand på tørklædet eller noget, når der bliver kigget på mig :-). Synes faktisk at det er ret ulækkert med bussemand, så jeg overvejer lige, om jeg skal slette det. Men ja, “Fornuft og Følelse” – fantastisk stykke, selvom vi sad allerbagerst, fordi der var totalt udsolgt, og hvad jeg i hvert fald har til fælles med svigermor er det dårligthørende øre, så vi lænede os begge forover og blev hurtigt enige om, at der var dårlig akustik ;-).

Hej til en fremmedMin fangst i byen #vismigdinnabo# 😉

Sidste år blev min blog 2verdener.dk nomineret til “Årets bedste blog” hos Børn i Byen. Jeg håber, du igen i år vil hjælpe mig med at blive nomineret – det kan du gøre her.

Billede1

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

4 kommentarer

  • Maria

    Fedt indlæg, som altid Esra! Jeg følger normalt ikke med i blogs, men din den fanger mig virkelig 🙂

    Jeg er selv en muslimsk pige, der går med tørklæde og synes du har en meget simpel og præsentabel stil. Jeg har tit tænkt over hvor dit tøj var fra og hvordan du sammensatte det, så derfor ville jeg spørge dig om, det var muligt for dig at vise lidt af indholdet i klædeskabet, give nogle tips, som så kunne ryge ind under KATEGORIARKIV: MIT KLÆDESKAB, nu hvor den allerede eksisterer 🙂

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Ups, troede ikke den var sendt derfor skrev jeg en ny

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak for din kommentar Maria – det bliver man så glad for at høre ;-). Jeg skulle lige godkende kommentaren før den blev synlig herinde – derfor at du ikke så den med det samme.
      Du kan tro, at der var en grund til at jeg oprettede kategorien “Mit klædeskab”, og jeg er glad for at høre, at du vil se mere :-). Der er SÅ mange ting, jeg vil skrive om og dele med jer, men problemet er bare, at det ikke er altid, at jeg når dertil. Jeg håber, at der meget snart kommer mere, så hæng fast så længe :-D. Ellers kan jeg da meget kort lige skrive til dig, at jeg elsker tøj fra Monki, COS, ZARA, & Other Stories, som har en OK pris – især når der er udsalg efter jul :-D.
      Hav det rigtig godt!
      Søde hilsener
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Fedt indlæg som altid Esra! Jeg følger normalt ikke med i blogs, men din den fanger mig virkelig 🙂

    Jeg er selv en muslimsk pige der går med tørklæde og synes du har en meget simpel og flot stil. Jeg har tit tænk over hvor dit tøj var fra, og tænkte på om det var muligt for dig at dele lidt omkring det her på bloggen, som fx det her på billederne. Måske nogle tips til sammensætning af tøj eller bare hvor du køber det fra under KATEGORIARKIV: MIT KLÆDESKAB, nu hvor kategorien allerede eksistere 🙂

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kassedame kan redde en verden - i hvert fald Isaks fødselsdag :-)