De er overalt! Karius og Baktus - og nu i Teater V i Valby fra d. 3. marts - 5. april!

Turbo-weekend overstået – Hurra for naboens forsythia :-)

Jeg ELSKER at fejre folk, og hvor fedt er det ikke lige at skulle møde op et sted og blive forkælet med mad og kager, og denne weekend var jeg i hvert fald lovet én af slagsen både lørdag og søndag. Først kandidatfest om lørdagen og så en 30-års fødselsdagsfest søndag, hvorefter jeg nærmest haltende løb hjem for at nå svømning med Munira (hvad gør man ikke for sine børn .-D). Åhh lød det fedt? Hehe, ja det var det da også, men helt ærligt… når man har børn, og det hele skal planlægges i forhold til dem, især de helt små, der skal sove flere gange om dagen! Puha, jeg føler jeg har løbet marathon hele weekenden, og selvom Uffe var så sød at ende (bemærk “ende”) med at passe begge unger, så tænker man jo hele tiden på dem!  

Svømmeturen gjorde det heldigvis lidt bedre, da jeg endelig fik lov til at forlade Munira i børnebassinet og kunne dykke lidt for mig selv i det kolde vand og være lidt stolt af mig selv over at tage 4 baner i skildpaddetempo :-D.

SÅ er vi tilbage i hverdagen igen, og jeg kan ikke prale af at jeg stod op kl. 11.30. Uffe var så sød, at han tog sig af børnene, da han havde lidt ondt af mine ømme fødder fra lørdagens fest i stilletter, jeg ikke er vant til :-D. Og var jeg glad? Ja, næsten! Synes nu godt han kunne have fortalt mig om hans gode gerning, inden jeg lagde mig til at sove i går, så jeg kunne sove lidt bedre uden alle bekymringer om, hvordan jeg skulle stå op 😀

Se, det var de her forsythia-grene, jeg ville give jer et tip om. Selvfølgelig skal du ikke betale 50 kr., eller hvad det nu koster at købe dem. Smæk øjnene op, fjern blikket fra din telefon og tag et kig 360 grader om dig selv, så er jeg sikker på at du nok skal få øje på nogle et sted – i din nabos have, eller hvis du vil være helt sikker, så omkring FLSmidth her i skønne Valby :-D.
Okay, indrømmer det. Jeg hader faktisk at skifte vandet i vaserne, og det er virkelig blevet min opgave nu, efter at jeg “går hjemme”. Jeg troede virkelig, at jeg var mere hårdhudet, når det kom til lugte, men jeg kan simpelthen ikke klare den æggelugt, hvis jeg ikke har skiftet vandet i tre dage. Det er måske, fordi vaserne slet ikke er egnet til de grene dér. Nu må du ikke miste lysten til at få dig sådan nogle flotte forsythia-grene, for de er virkelig smukke med den skrigende gule farve, når de endelig er sprunget ud :-).

Tænk at vi tog disse med heeelt fra Århus, fra svigermors nabos have – jeg vil faktisk helst undgå at mindes om vores hjemtur med en skrigende Isak, så det springer jeg lige over ;-). Udover os, overlevede grenene turen og fik deres plads i hjemmet, hurra! Velkommen til jer :-). Forresten tænker du, hvorfor forsythia, så læs indlægget her ;-).

Så fik vi også lige set andet afsnit af “Mord uden grænser”, som kører på DR for tiden. En krimi, hvor jeg igen ikke fatter halvdelen af, hvad danskerne siger pga. lyden. Nu man har undertekstet de andre sprog, kunne de jo lige så godt også lige have gjort det på dansk :-D. Lidt sjovt, at det var det hotte emne i går til fødselsdagsfesten :-D.

forsythia indretning

De sprang ud på forskellige tidspunkter, og der var alt for mange grene og næsten ingen plads i køkkenhjørnet, så jeg fik den gode ide at flytte den ene af vaserne ind på soveværelset, hvor vi har et kontorhjørne.

forsythia indretning

… stadig et billede fra køkkenhjørnet :-). Er bare vild med farverne! Nedenfor kommer så lidt forskellige fra kontorhjørnet :-).

forsythia indretning

forsythia indretning

forsythia indretning

forsythia indretning

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De er overalt! Karius og Baktus - og nu i Teater V i Valby fra d. 3. marts - 5. april!