Jeg gør lidt, hvad der ikke er meningen med tingene - nu som ambassadør for Semper

En tur til Randers – mulighedernes by – eller bare vorternes :-)

Jeg skal spare jer for et billede af Muniras vorte. Jeg har været ret frustreret og lidt sur (ja, hvad er forskellen?) over vores sundhedssystem, og efter at have brokket mig en del over det indenfor husets flere vægge, vil jeg gerne vende det om til noget positivt, selvom det var lidt svært for mig at se det i starten. Jeg vil simpelthen skrive om vorter, for jeg er sikker på, at andre derude kan have gavn af vores forløb, og med alle de børn, der findes i Danmark på trods af den dårlige reproduktion derude, er jeg sikker på, at andre kan lære noget af vores vorte-forløb.

Muniratøsen fik for noget tid siden konstateret fodvorter, selvom jeg gik og troede, at sådan noget aldrig kunne ske for os, for vi har været så heldige med “sygdomme”, og lur mig, om ikke det er derfor (man skal aldrig sige aldrig), at lusene også invaderede Muniras hår (er sluppet afsted med dem for længst!). Vores egen læge var nærmest glad for en så simpel diagnose og ordinerede Verucid, som skulle være den traditionelle (læs: oldnordiske) metode til at bekæmpe vorte-virussen. Nærmest glad fortalte han, at sådan er det bare med vorter – de er trælse, og det kan tage flere måneder at komme af med dem: Smøre og file, smøre og file sang han nærmest ligesom Karius og Baktus’ begejstringssang “hukke hakke, vi skal hukke hakke”. Tilfældigvis var vi tæt på døgnapoteket Løven i byen, så jeg kastede mig derind, mens Uffe ventede derude med tredje barn.

Ekspedienten på Løve-apoteket var faktisk tilbageholdende med at skulle give andet end hvad lægen havde fortalt mig, men farmaceuten i mig insisterede på noget nyere viden. Jeg slæbte hende over til hylden med alt det andet, de også solgte, og som skulle være mere effektivt. Helt ærligt, jeg ved ikke hvad vores læge havde forestillet sig – at en fempersoners familie ikke har andet at lave en at tage fodbad hver anden dag og file i flere måneder? Og så når man ikke engang kan få lov at røre vorten! Det gik lidt stærkt, og jeg endte med en Wartner-pen – noget syre-behandling, som efter sigende skal smøres på vorten 2 gange dagligt, tørre i 15 minutter og så hele møllen i 4 dage. Selvom det lød lidt for godt til at være sandt med drab af vorten på fire dage, røg den over skranken til ekspedition. Hvis jeg skal gøre en lang historie kort, så blev det faktisk værre, fordi vi simpelthen ikke kunne læse nogen steder på pakningen, at man også skulle have skrabet det døde hudlag af, så gelen kunne trænge ned til vorten. Så det blev en tur på apoteket igen, men denne gang et andet resultat.

Til min store overraskelse blev jeg på apoteket anbefalet en masse nyere og nemmere metoder, som de praktiserende læger åbenbart ikke rigtig gider sætte sig ind i – ja hvilket kan komme meget bag på mig, når man hører så meget om, hvordan de får betalt frokost og kurser på virksomheders regning, men vortemiddel-producenterne er åbenbart ikke helt med på noderne. Jeg var helt overbevist om, at jeg skulle købe en pen, som man kun skal smøre på 1 gang om ugen, og som ikke kræver skrabning (Vortefri hedder den). Gud, hvorfor fik jeg ikke denne ekspedition fra starten af? Dog lod jeg være, fordi jeg lige skulle prøve en frysepen, som jeg også havde derhjemme. Desværre tror jeg, at vorten havde været igennem alt for mærkelige ting, så jeg ikke kunne være sikker om frysningen hjalp, og med en voksende mærkelig vorte, besluttede jeg mig for at tage kontakt til en hudlæge, men selvfølgelig først igennem egen læge. Da jeg fortalte egen læge om syre-behandlingen, var hun totalt afvisende og nægtede at udtale sig om det, for “de kendte kun den gamle metode” (ja, jeg blev sur). Jeg fik til gengæld en henvisning til hudlæge.

Jeg slår “hudlæger Aarhus” op på nettet, og der er kun 4 hudlæger! Jeg er nr. 1 i 40 minutter i telefonen og får at vide, at jeg først kan få en tid i december! Jeg siger, at denne vorte ikke kan vente så lang tid, og at vi har prøvet alt muligt, og den er virkelig stor og grim og gør ONDT! Der er intet at komme efter. Hun siger, at jeg under venteperioden skal kontakte egen læge, hvis der er noget. Jeg ringer til egen læge og fortæller, hvad de så kan gøre. INTET. Eller jo. Jeg kan prøve at ringe til læger udenfor Aarhus. Og nåh jo, vent. Jeg ringer til den sidste på listen af Aarhus-læge. Jeg kan få en tid om 4 dage! Jeg er i himlen. Hun gør mig opmærksom på, at de er et privat sygehus, så det koster 2200 kr for en forundersøgelse og 900 kr pr. frysning. WHAT!? Jeg har brugt min formiddag på hele junglen. Jeg sad og var faktisk tæt på et sammenbrud. Følelsen af at jeg ikke kunne gøre noget. Jeg ved godt, at vi bare taler om vorter, men jeg følte mig helt hjælpeløs og blev sur over, hvor dårligt vores sundhedssystem egentlig er. Hvis efterspørgslen er så høj på huslæger, undskyld hudlæger, hvorfor er der så kun 4 af dem? Skal jeg virkelig vente et halvt år for at komme til læge? Hvor er medierne til at dække dette? Hallo.

Da jeg endelig fik mig taget sammen til at ringe til lægen i Randers, kom jeg til gengæld i et andet humør. Ja, alt er relativt. Selvfølgelig synes jeg, at det er åndssvagt, at jeg skal køre heelt til Randers med en 4½ måned gammel baby på bagsædet på MOTORVEJEN (i Århus er man altså kommet langt, hvis man skal tage motorvej – det er slet ikke som i København). Nora er ikke altid glad for at sidde i autostolen, så det er nok mest den tanke, der gjorde mig utryg, men vi kom da afsted! Det hed, at vi skulle tage en fridag og hygge i byen Randers, og jeg lovede Munira café-besøg efter vortebehandlingen, som gik rigtig fint. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle takke ja til at køre helt til Randers, men éns grænser rykker sig, når der ikke er andre muligheder. Nora sov fint i bilen, fordi Munira sørgede for at give sutten, når hun tabte den, og hun sov igen, da vi var færdige hos lægen. Munira fik bestilt nachos og milkshake, og vi grinte meget over, at der var 43 km til Randers og at det koster det samme at få en Nachos-skål :-). Randers er eddermame billig :-).

Sidste år blev min blog 2verdener.dk nomineret til “Årets bedste blog” hos Børn i Byen. Jeg håber, du igen i år vil hjælpe mig med at blive nomineret – det kan du gøre her.

Billede1

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gør lidt, hvad der ikke er meningen med tingene - nu som ambassadør for Semper