Æblegrene og skoldkopper

Så ramte det os! Skoldkopper – altså kun børnene og heldigvis dem begge :-). Faktisk er de næsten ovre det, og det har i denne uge betydet, at jeg var hjemme ALENE med to børn! Wow det var noget af en udfordring – jeg er faktisk slet ikke vant til det. Når Munira kommer hjem fra børnehave, plejer vi næsten altid at være sammen, og det at en af os skal være alene med to børn, er sådan en forkælelsesting for den anden, og der skal helst være en god grund til at “holde” fri. Tror faktisk også at det er derfor, at vi aldrig rigtig får lavet noget af alt, det der skal ordnes :-(. Så jeg kan godt sige, at jeg var lidt nervøs for, hvordan jeg skulle klare det alene med to børn, og HOLD OP jeg har respekt for hjemmegående kvinder med flere børn. Min situation er jo luksus  – altså jeg tænker, at barsel jo er en forkælse, hvis man har et barn, der trives okay og det/de andre børn går i institution.

Da jeg i torsdags afleverede Munira i børnehaven, kan jeg godt sige, at jeg følte mig helt fri. Det er også, fordi jeg hader at tage bilen på korte afstande, og jeg følte mig helt hæmmet,  når jeg bare lige ville på biblioteket med to børn, og ja, det gik op for mig, at sådan en ladcykel af en eller anden slags jo lige er, hvad vi står og mangler! Har før tænkt på det i forhold til weekendture osv., men de er bare så dyre. Jeg fik faktisk lov til at låne børnehavens i en weekend, så det må lige prøves. FED børnehave at have, ik? 🙂

Udover at bage hver dag (Muniras yndlingsbeskæftigelse), som jo er en nem måde at underholde et barn på, så fik vi lige stukket nogle æblegrene i vaserne i køkkenet. Apropos det her med pynte-ting i sit hjem, når man har børn: Vi har et bonzai-træ inde i stuen, og min mor kunne slet ikke forstå, at vi havde det stående fremme, fordi Isak plejer at gå hen til det og vælte jorden ned på gulvet. Og når jeg siger “plejer”, så er det fordi, han gjorde det i starten, men han har faktisk lært, at han ikke må røre ved bestemte ting. Faktisk er det lidt bevidst, at vi har det stående fremme, så han kan lære, at der er bestemte ting, han ikke må røre ved. Han er jo kun 7 måneder, og når jeg med en høj stemme siger “Isak, nej!”, så stopper han faktisk op (han møver sig jo frem), vender sig mod stemmen og ændrer retning. Imponerende, synes jeg og er nok lidt stolt :-D. Man skal være lidt tålmodig i starten og blive ved med at flytte ham fra stedet og være meget bestemt i stemmen.

I forhold til skoldkopperne så må jeg erkende, at jeg altid bare har villet undgå det, når jeg hørte om andres smittede børn for at undgå at blive smittet, og hvor er det egentlig noget mærkeligt noget, når man ved, at det er noget alle SKAL igennem, og helst når de er små. Det er selvfølgelig timingen, man ikke kan synes er særlig god, men jeg er ret sikker på, at man aldrig vil kunne finde et tidspunkt, der passer bedre end et andet. Så vær ikke bange for skoldkopper, og der findes ikke noget godt tidspunkt at få det på, så lad være med at betragte det som helvedet – jo før jo bedre 😀

Det er ikke nemt at tage pæne billeder, når der næsten ikke er noget lys :-). Glæder mig til knopperne springer ud på grenene – det plejer at blive så smukt 🙂