Turbo-weekend overstået - Hurra for naboens forsythia :-)

Kulturel familie og onsdagsslik :-)

Den længe ventede dag – FOR MUNIRA. Den kom, og vi var idag inde at se Karius og Baktus på Teater V her i Valby. 650 kr lagde jeg ud, hvis ikke mere! Godt alle børnene ikke var mine, og hold op det er dyrt at være en kulturel familie :-D. Jeg forstår da godt, at mine forældre aldrig tog os i biffen eller teater – kan du forestille dig, seks børn :-). “Spøg” til side – jeg nød det også selv – ikke at få boret i tænderne, men mærke barnligheden, hyggen og alt det spas om “huller” og “hugge hakke”.  Lidt uhyggelige er de to baktusser, og det er nok meget godt, at dit barn har én at holde i hånden, for jeg kan godt sige dig, at Munira klamrede sig til mig og holdt min hånd godt fast, især når det blev mørkt. Og så sagde hun: “Mor, ved du godt jeg elsker dig?” :-D. Stakkels pige, hun må have været meget bange, men sødt var det i hvert fald.
Jeg synes virkelig, at det er sjovt at se, hvordan børnenes verden er så letgennemtrængelig, hvis man kan sige det sådan :-). Det er ikke ordene, de vil, men hvordan ordene bliver kropsliggjort, og de mest latterlige udtryk for os voksne kan få børnene til at falde fra stolen af latter. Og det er så faktisk dér, jeg synes, det bliver sjovt og selv griner :-). Griner, fordi barnet griner – ikke fordi der er noget at grine af.

SÅ hvis du endnu ikke har bestilt billetterne, så gør det NU – ja, hvis der overhovedet er flere billetter tilbage. Se linket her.

Nå og forresten, er der noget der hedder onsdagsslik? Så har jeg i hvert fald lige opfundet det 😀

Velbekomme 😉

slik onsdagsslik

2 kommentarer

  • Arzu

    Ja det er dyrt, men fedt. Men jeg er også god til at finde de gratis oplevelser- især dem bibliotekerne udbyder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Ja, og man kan bare se hvor meget det fylder i børnenes hoveder. Munira kan, selv et år efter at vi har set noget, tale om dét, så det må virkelig gøre et indtryk :-). Jeg må virkelig blive bedre til at kigge efter de billige, så der ikke går for lang tid imellem :-). Havde ikke tænkt på biblioteker – TAK Arzu! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turbo-weekend overstået - Hurra for naboens forsythia :-)