Kulturel familie og onsdagsslik :-)

Kend dog kemien, din gravide kemibombe

Neeeej Esra, ik tænk på dit arbejde, når du er på barsel! Tro mig, jeg har været rigtig god til ikke at tænke på mit arbejde, men jeg gør det altså lige her, da det jo er meget relevant for os, der er på barsel, gravide eller tænker på at blive det og nej, jeg er ikke gravid :-P. Jeg har set, at Miljøstyrelsen har lavet en ny kampagne, og faktisk er det noget tid siden (det viser lidt, hvor “meget” jeg tænker på arbejdet :-D). Ja, jeg arbejder jo selv i Miljøstyrelsen med kemikalier, men bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at prædike om biocider, som jeg normalt sidder med. Ved du egentlig hvad biocider er? Se, jeg kan ikke lade være :-). Nej, jeg stopper.. eller.. STOP! (pheeeww). 

Godt, se, er du gravid? Eller tænker på at blive det? Du ved, når man bliver gravid, går man pludselig lidt mere op i, hvad man putter i munden,  smører på huden og f.eks. bruger af parfume, ik? (typisk!)
Jeg vil gerne lige dele en sjov og ret tankevækkende oplevelse, jeg havde med min veninde. Når man selv er i denne her kemi-verden, går man nemlig lidt og tror, at dét, der er en selvfølge for én selv, også er det for andre, men denne hændelse her har lært mig meget.
Min veninde fortalte mig, at hun går MEGET op i at bruge vaskemidlet Neutral til datterens tøj og er generelt meget bevidst omkring brugen af svanemærkede produkter til hendes barn, for så udsætter man sit barn for så lidt kemi som muligt. Lidt efter faldt emnet på parfume, og hun fortalte om sin store kærlighed til parfume, og hvordan hun nærmest sprøjter løs på sig selv og datteren – endda direkte på kroppen.
Så sad jeg jo dér og var først i tvivl, om hun jokede eller mente det seriøst, og det gjorde hun – altså mente det! Hun ER bare vild med parfume – altså når det er i en fin flaske og bare som en væske, som er gennemsigtig og ser “ren” og naturlig ud. Tænk at man har nogle helt andre associationer med parfumen i flasken! At dét ikke er kemi. Min veninde kunne jo godt se, at hun lige skulle ændre indstilling, men indrømmede at hun ikke havde tænkt særligt meget over det. Neutral-mærket har i hvert fald gjort det godt.

Og kampagnen? Jo, den handler om at minimere kontakten med kemikalier, så det ufødte barn bliver mindst muligt udsat, når det er i mors mave. Men det gælder jo lige så meget, når barnet er kommet til verden, så alle de nedenstående regler kan man lige så godt leve efter altid! Går du op i de her råd?

1. Undgå tobaksrøg – Undlad at ryge og undgå andres tobaksrøg. ANDRES? SÅ ASOCIALE DE VIL HAVE OS TIL AT BLIVE, ALTSÅ!
2. Drik ikke alkohol – Drik ikke alkohol, når du er gravid. Prøver du at blive gravid ? undgå alkohol for en sikkerheds skyld. JEG PRØVER 😛
3. Gør rent og luft ud – Gør rent og støv af en gang om ugen, og luft grundigt ud to gange dagligt. TO GANGE??
4. Køb miljømærket – Køb produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. HMM TROEDE DA IKKE AT MAN KUNNE FÅ MED PARFUME.
5. Minimér kemikaliekontakt – Begræns din kontakt med kemikalier fx rengøringsmidler, maling, sprayprodukter og hårfarve. JEG MÅ ANSÆTTE EN RENGØRINGSASSISTENT HERHJEMME.
6. Spis varieret – Variér din kost, og spis mange forskellige fødevarer hver dag. Følg Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud til gravide. JAMEN DE SKIFTER JO HELE TIDEN HOLDNING – KAN IKKE FØLGE MED!
7. Minimér medicinindtaget – Brug kun medicin efter aftale med din læge. Det gælder også smertestillende midler og naturmedicin. MÅ HELLERE MINIMERE MIT KANELFORBRUG :-S

Det lyder da noget som alle mennesker tænker over, ik? D

Du kan læse nærmere om kampagnen lige her.

Du kan følge mig på Instagram: @2verdener
Like min Facebook-side her.
Find mig på Bloglovin’ her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kulturel familie og onsdagsslik :-)