Det kan redde din dag!

KokosmælkFEDT er da fedt! – har jeg opfundet noget?

Jeg har sikkert ubevidst set det et sted, for ideen kom som et lyn fra himlen, da jeg havde lukket dåsen med kokosmælk op og endnu engang beundret det øverste tykke lag, som er ret fast og cremet – og hapset en skefuld inden jeg brugte det i maden – at man kan bruge det til NOGET helt andet. Jeg har en nabo, som har både glutenallergi og laktoseintolerans, og da hun inviterede mig til sin fødselsdag og snakkede om sin store bekymring, nemlig fødselsdagskagen, som skal være hende-venlig, kom det nemlig som et lyn fra himlen, at man jo nok kunne bruge det tykke til noget… SUNDT eller bare vegan- eller laktoseintoleransvenligt :-D. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg syntes endda, at det ville give mere mening at stille det i køleskabet for at gøre det endnu tykkere/stivere – måske det naturvidenskabelige i mig, der lige prikkede til mig? 🙂 Eller er det bare en selvfølge at komme i tanke om alt dette? Det skete i hvert fald, og modsat solformørkelsen i dag, spredte jeg lys i hele køkkenet med denne ide 🙂 Fik jeg sagt, at jeg tænkte på, at det måtte kunne bruges som substitution, jeg mener erstatning, eller bare i stedet for flødeskum i en fødselsdagslagkage! Hold op, jeg har tænkt meget på at redde min nabo :-). Jeg vil give ideen videre til hende!

For at udføre missionen 110%, bagte jeg denne toplækre glutenfrie kage som en hel kage og stak nogle cirkler ud med nogle metalringe/udstikkere, jeg fandt i Søstrene Grene. Jeg piskede kokosmælkfedtet med vaniljepulver og revet appelsinskal, klaskede det hele i en sprøjtepose og pyntede de små brownies. Munira var ikke så glad for toppingen, men Isak var vild med den – og selvfølgelig os “voksne” :-D. Konsistensen er jo perfekt til at bruge det som creme i en lagkage også! GENIALT!

Jeg har prøvet at søge på det i Google, men synes ikke, at der dukker særligt meget op. Så måske HAR jeg opfundet noget :-P:-D. En stor begejstring, jeg er sikker på ikke kommer til at holde særligt længe 🙂

Jeg håber, at du kommer til at nyde din weekend. Med en hostende Munira og følsom Isak skal vi lige først have overstået natten :-S:-D.

kokosmælkfedt dåse

Det var endda en billig-version, jeg prøvede med, og det var næsten al kokosmælken, der var fast, fordi jeg havde stillet dåsen i køleskabet (tror jeg).

kokosmælk fedt dåse vegan laktosefri lagkage

Mine tykke fingre 😀

kokosmælkfedt laktosefri

Og det lækre chokolade fra Chocolate and Love – er helt vild med det!!

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener inden 10. oktober 2015, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det kan redde din dag!