Alt det smukkeste gør ondt – det må du da kende :-)

Uffe elsker at tænde for radioen om morgenen. Jeg har aldrig haft den vane, og jeg tror, at der skal mere til, før jeg kommer ind i den. Jeg tænker på havregrød til børnene, toiletbesøg, og om Isaks ble skal skiftes med det samme, eller om den kan vente, til han har spist, for det (puha-delen) sker altid om morgenen (undskyld :-)). Men det er jo undskyldninger, for så lang tid tager det ikke at tænde for radioen, og det er faktisk Uffe, der skifter Isak :-D. Og jeg kan godt misunde Uffes overskud til de små-hygge ting, selvom det på samme måde kan irritere mig, at han ikke lader sig blive forstyrret af alt det rod, der samtidig hærger.

Han gjorde det igen en morgen, en weekend – der kan jeg også bedre overskue det. Og nej, det var faktisk ikke radioen, men lyden kom fra dén afspiller. Endnu en ny teknologi-begejstring ala Uffe. Genialt. Det blev bedre og bedre. Elsker når Uffe finder gode sange til mig. De danske. Dem der virkelig rammer mit tyrkiske gen. For det er jo dem, jeg er opvokset med. Jeg ved, at han prøver at overbevise mig om, at de danske også kan gøre det. Ramme – helt ind i hjertet, før hjernen – sige lige præcis det, man tror, man sidder alene med. Jeg har (desværre) lyttet alt for meget til triste sange – de tyrkiske sørgmodige, håbløse kærlighedssange :-). Det var nok en god måde at komme ind i en anden verden på, bare drømme sig væk, og ordene hjalp – ikke fordi jeg ønskede at være i dén verden, men bare en anden. For engang imellem kunne det jo være, at der dukkede scener op fra ens egen verden, som man kunne genkende – og rammer den tanke, man selv synes, man befinder sig i – eller kunne drømme om. Selvom den gør ondt. Det er, når forestillingen er god, at vi kan leve os ind i det, og samtidig glæde os over, at den ikke er virkelig – i hvert fald ikke nu, men man kan forestille sig den. Okay, ved ikke engang om jeg selv kan følge med :-D.

Jeg er blevet vild med den her sang, for den siger noget, der er rigtigt, og som jeg har vidst, men ikke tænker over eller har sat ord på. Det er sommeren i Danmark. Det er et frit land, smukt og sandt. Og alt det smukkeste gør ondt – fra myggestik ved søerne til brandmændenes tråde i bølgerne.. Og så lige et godt råd: Luk øjnene og lyt. Synet er også fint nok, men jeg kan godt blive distraheret af de for mange udtryksfulde ansigtbevægelser :-).

Tak Ulige Numre 🙂

“Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn. Alt det smukkeste gør ondt. Fra myggestik ved søerne, til trådene i bølgerne, der rammer hendes ben. Vi skal kaste os i bølgerne … ”

LYT!:

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog” af jer – tusind tak! Klik herunder og giv din stemme, hvis du vil have, jeg skal vinde 🙂

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?