En tur til Randers - mulighedernes by - eller bare vorternes :-)

En gave fra to verdener

Jeg postede i går et billede på Instagram (@esra.ap), hvor jeg viste en pakke, jeg fik af svigermor i går. Vi havde fået besked på, at vores tæppe, vi havde bestilt til gæsteværelset, netop var ankommet i butikken hos Ilva, og Uffe var klar på at tage Isak og Munira med sig for at hente det. På vej hjem var de selvfølgelig endt hos svigermor, fordi det jo lige var på vejen (her i Aarhus er alt nu lige på vejen), og de lige kunne få en godnatis. Da Munira kom hjem, havde hun en pakke til mig – fra svigermor. Svigermor er virkelig god til at give små gaver, og det er ikke fordi, at det skal have en stor økonomisk værdi, men det er en hyggelig måde at vise hinanden på, at man har tænkt på hinanden, hvis man lige har set noget, og tit er spændingen ved at pakke gaven op større end selve gaven, og det elsker jeg! Og som I ved, så skal vi alligevel over til hende i dag, da vi altid plejer at besøge hende om torsdagen, hvor vi lader nogle af ungerne overnatte hos hende, men at hun gav pakken med Munira i går er så smart, fordi jeg netop får den på et tidspunkt, hvor jeg mindst forventer at få noget. Det er lidt genialt og snedigt, tænker jeg 😉 (Og måske er det slet ikke så gennemtænkt fra hendes side :-D).

Og jo, jeg vil gerne vise, hvad jeg fik, fordi der er tilknyttet en sjov historie til præcis denne materielle godhed. Jeg vil vove at påstå, at dette er symbol på, at Uffe og jeg kommer fra forskellige verdener, forskellige hjem med forskellige social status. Jeg glemmer ALDRIG mit første møde med et viskestykke, der ikke havde det typiske blåternede mønster i helt almindeligt hvidt bomuldsstof. Jo, du ved, hvor der er hele 4 eller 5 stk. i en pakke til en go’ pris. I min verden kunne viskestykker ikke være andet end disse, fordi vi aldrig havde haft andet i mit barndomshjem.

Da jeg så allerførste gang skulle tørre noget op hjemme hos svigermor, og jeg på trods af, at jeg kendte til placering af både håndklæde og viskestykke, ikke kunne finde det, havde jeg oplevelsen af at gå igennem det moderne gennembrud :-D. Jeg glemmer aldrig, hvor mange gange jeg blev ved med at tjekke hjørnet med knagerne bag køkkendøren, hvor det forpulede viskestykke burde hænge, og ville vide mig sikker, inden jeg spurgte hende om det, for tænk hvis hun troede at hendes nyudklækkede svigerdatter var dum og ikke kunne få øje på ting? :-D. Efter en ivrig indsats på jagt efter viskestykket opgav jeg missionen og spurgte svigermor med en forsigtig (læs nervøs) stemme, hvor hun havde et viskestykke. Forvirret vendte hun sig om og pegede på dét, som var lige foran min næse (damn!), og hun spurgte mig grinende og pegende på det her slet-ikke-viskestykke-lignende viskestykke, om dette ikke var et viskestykke. Jeg spillede selvfølgelig med og lod som om, jeg ikke havde kigget dér. Det såkaldte viskestykke var efter min mening for fint til at være et viskestykke – en blanding af pink og orange i kraftige toner (ligesom alt andet i øvrigt :-)) og mon farven ikke ville smitte af på de hvide tallerkener, havde jeg nok også tænkt. Jeg har faktisk den dag i dag ikke fortalt hende om episoden, men bliver mindet om den hver gang, jeg tager fat i hendes viskestykker :-).

Den dag, ja for 7 år og nogle dage siden, åbnede en anden verden af viskestykker sig op for mig :-D. En masse farverige og efter min mening slet ikke med en så god sugeevne, som de her blåternede viskestykker, men jeg kan godt se pointen, især med svigermors, som er 40 år gamle (bare rolig, ikke alle), og som er med til at dekorere hendes hjem, og som måske har en historie. Og sådan er det jo. Man gør tingene på forskellige måder, og det oplevede jeg jo også, da jeg flyttede til København og skulle bo med min gymnasiekammerat, som gjorde nogle ting på en helt anden måde. Hun lavede maden på en anden måde, hun vaskede tøjet på en anden måde, og ja, tænk at det var på trods af at vores forældre kommer fra samme land! 😛 🙂 Med tiden er jeg jo også selv begyndt at gå mere op i dekoration, hvilket nok sker for de fleste, der skal til at indrette deres eget hjem, og der hænger i dag både det ternede (bare med sorte streger) og mere farvede viskestykker i vores eget hjem.

Den dag fik mig til at indse, at der nok ville komme mange flere dage, hvor jeg ville opleve hvor forskellige Uffes og min opvækst har været. Uffe som enebarn med en akademisk uddannet mor og en klar holdning til at få børstet tænder og læst bog hver morgen og aften, og undertegnede med forældre fra lavere social klasse med et lidt mere afslappet forhold til ovenstående :-). Og gudskelov for det! For hvor ville mit liv være kedeligt, hvis jeg ikke havde valgt Uffe 🙂

Fik jeg overhovedet skrevet, hvad der var i pakken? Selvfølgelig to stykker viskestykker, og andre gange to pakker servietter med flotte prints af fugle eller blomster. Selvom jeg måske aldrig selv kunne finde på at købe disse viskestykker, som du får lov at se lige hernede, så er det nok dem jeg alligevel kommer til at bruge mest og holde mest af, fordi de har den her historie :-).

viskestykke med cupcake

Sidste år blev min blog 2verdener.dk nomineret til “Årets bedste blog” hos Børn i Byen. Jeg håber, du igen i år vil hjælpe mig med at blive nomineret – det kan du gøre her.

Billede1

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur til Randers - mulighedernes by - eller bare vorternes :-)