OPSKRIFT: Bedste klassiske pandekager med lidt juleskolesnak

Jeg troede altså ikke, at det var lovligt at servere æbleskiver for skolebørn i Danmark klokken otte om morgenen, men jeg har da selvfølgelig også lov at blive klogere, når mit barn er startet i skole :-D. Og da jeg postede billedet af en masse børns hænder dyppet ned i syltetøj og flormelis i selskab med æbleskiver på Instagram (@esra.ap), var det med nerver og sved på panden, for tænk hvis staten kunne finde på at lukke skolen på grund dens svaghed i forhold til sukkerpolitik. Pyh sådan noget politik er farligt, og jeg tror heldigvis ikke, at nogen har opdaget noget, og ellers vil jeg da mene, at de danske værdier står over sukkerpolitik, så mon ikke det går? :-D.

Åh december, det er virkelig en hyggelig tid, og er med til at gøre mørke Danmark (absolut ikke metaforisk – mener vejret! :-P) lys med funklende gadelys og blinkende huse, dufte af kardemomme og kanel og småkager. Og nej, det er ikke fordi vi fejrer jul på den måde, men man er jo omgivet af det og ikke mindst på grund af Uffes mor, som vi er sammen med juleaften og i øvrigt besøger sådan cirka hver anden dag op til jul, og så bliver jeg nødt til at have en holdning til det :-). Farmor vil selvfølgelig gerne forkæle sine børnebørn med gaver, og der snakkes hele tiden om gaveønsker, pakkekalender og adventsgaver. Jeg har det altså svært med alt det materielle omkring julen, og det er absolut ikke fordi svigermor kun går op i den del af det. Åh kom lige i tanke om dengang for to år siden, hvor jeg samlede en lille flok og delte risengrød ud til hjemløse på Blågårdsplads, hvor jeg også skrev om mine tanker omkring julen. Nå, det var altså et sidespring.

Jeg har ikke prøvet at aflevere Munira i skole endnu. Nej kl. 8 må man godt være fritaget for, når man er på barsel. Nora er slet ikke rigtig vågen dér, og jeg har knap nok fået bragt mig ud af sengen for at nå at sige farvel til Isak og Munira – nåå og Uffe selvfølgelig! :-P. Men der var altså æbleskiver i mandags, og selvom jeg ikke nåede at være der kl. 8, så fandt jeg minsandten mig selv i klasseværelset lidt over 9 (det varede til kl. 9.30!), og jeg nåede at klippe en nisse ud, mens Nora var ved at spise små legoklodser eller plus-plus, som Munira mener, det hedder. Heldigvis var en af de andre forældre vågen nok til at gøre mig opmærksom på det, så jeg skyndte mig at få vasket hele min hånd med hendes spyt, og fik plus-plussen minusset ud.

Jeg var godt nok overrasket over alle de forældre, der var med, og kunne ikke lade være med at tænke på, om alle mon var på barsel, eller om alle bare er heldige at have så fleksible jobs. Ej okay, jeg spottede også én eller to uden forældre. Nu var det ikke begge forældre, der var kommet, og med planlægning kan jeg da godt se, at det kan lade sig gøre at få lov at møde på arbejde kl. 10 en dag. Ja det er jo muligt for folk som mig, der i princippet stadig er ansat hos Miljøstyrelsen, hvor jeg kunne møde lidt senere, fordi der ikke var nogle kunder, jeg skulle ekspedere, holde møde med (ikke altid!) eller massere. Det er virkelig fedt at have muligheden for lidt andet end det fastlåste arbejdsprogram, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på den store forskel, der er på de børn, hvis forældre – ja én af dem, der har et deltidsjob, og henter skolebarnet allerede kl. 14 – og de børn, hvor begge forældre arbejder på fuld tid eller mere og først henter deres barn kl. 16.45, hvis ikke 17. Især denne tid på året, hvor det bliver så hurtigt mørkt. Jeg nyder virkelig, at jeg har muligheden for at hente ungerne, når det stadig er lyst og deres eller mit eget batteri ikke er løbet helt ud, selvom jeg sagtens jeg føle mig helt afkræftet allerede kl. 14.30, hvis Nora og hjemmet eller byen har været hård ved mig :-D. Jeg er meget nysgerrig, hvornår henter I jeres børn? Ja, hvis I har nogle derude?

Apropos fleksible, så er der også de selvstændige, som jeg tit har set som dem, der knokler derudaf, men fik altså punkteret nogle af mine “fordomme”, da vi mødte nogle i mandags på grund af Muniras legegruppe. Yep begge forældre er selvstændige, og egentlig virkede de til at have et meget roligt liv, hvor de selv kunne bestemme, hvornår de valgte at sætte deres møder og derfor tit havde mulighed for at hente børn tidligt. SÅ sådan kan man åbenbart også være selvstændig!

Tilbage til pandekager. Det er ikke den dybe tallerken, vi har opfundet her, men jeg elsker altså bare de her store pandekager, som vi godt kan savne, når vi har fået for mange af de små, vi plejer at lave. Ja, og de små skal du virkelig glæde dig til! De er så nemme at lave, fordi du ikke skal smelte smør eller dele æggene op i hvider og blommer, og så er de lidt sunde, fordi der er ruggryn og rugmel i, og tro mig: børnene elsker dem, fordi det giver lidt at tygge på og bevarer smagen, selvom de har stået lidt – ja, hvis de overhovedet får lov til det! Så sæt lige ruggryn og rugmel på din indkøbsliste, og du kommer ikke til at fortryde det!

De her store pandekager har Uffe målene på i hovedet, og hvor de kommer fra ved vi ikke, men gravér lige disse mål et sted i hjernen:

4 æg
6 dl mælk
240 g mel
1 tsk bagepulver

Du kan selvfølgelig variere med lidt vaniljesukker eller kardemomme, men som sagt savner jeg bare nogle gange den helt simple og neutrale smag.

Du pisker bare æggene sammen med mælken og så mel og bagepulver i. Brug lidt smør imellem hver pandekage, når de skal steges.

Forresten havde vi lasagnedag igår med legeaftale og forældrene til middag, og jeg bliver nødt til at sige, at det er en af de bedste idéer, vi har fået. Vi lærer børnene fra klassen at kende på en helt anden måde, og det er rigtig hyggeligt at få snakket med forældrene i fred og ro – først efter børnene har spist, hvor de går ned på værelset – i starten er der lasagne-kaos-krig :-D.